Afviste asylansøgere nægter at tage coronatest og kan derfor ikke udvises – nu vil flertal tvinge dem

Asylansøgere i Sverige (Arkiv/skærmprint fra Youtube)

Afviste asylansøgere har fundet et smuthul, så de ikke kan udvises fra Sverige.

 

De nægter, at lade sig teste for corona. Det skriver expressen.se

 

Flyselskaber og modtagerlande kræver i dag, at man kan fremvise test, der viser, at man ikke har Covid-19.

 

Samtidig er det forbudt i Sverige, at teste folk mod deres vilje.

 

Ergo: Hvis de afviste asylansøgere nægter at lade sig teste, så vil flyselskaberne og hjemlandet ikke tage imod dem, og de må blive i Sverige.

 

Dette smuthul benytter 90 procent af de afviste asylansøgere sig nu af, skriver expressen.se.

 

Den socialdemokratiske regeringen vil ikke tvangsteste folk. De mener, at asylansøgerne må blive indtil pandemien er drevet over.

 

De borgerlige partier en uenige med den socialdemokratiske regering.

 

De har dog ikke flertal uden det indvandringskritiske parti, Sverigedemokraterne. Og dem har de borgerlige partier indtil nu afvist at samarbejde med.

 

Men for nylig skete et skifte, der kan vise sig afgørende i svensk politik. De borgerlige partier ændrede holdning og begyndte at samarbejde med Sverigedemokraterne.

 

De gik sammen med Sverigedemokraterne om nogle forslag til stramninger i udlændingepolitikken. Stramningerne var beskedne, men selve samarbejdet var et nybrud.

 

Dette flertal har nu igen fundet sammen om et krav om, at tvangstestning skal være lovlig.

 

Borgerligt flertal for tvangstest

Derfor kan det ende med, at de afviste asylansøgere alligevel bliver testet og sendt ud af landet.

 

Det borgerlige flertal vil stille forslag om en lovændring i Rigsdagen, der gør det muligt at tvangsteste og sende de afviste asylansøgere ud af landet.

 

”Vi risikerer at miste kontrollen med, hvem der er i landet,” sagde Malmer Stenergard.
“Hvis du får et nej, skal du forlade landet”, siger hun til expressen.se.

 

Sverigedemokratenes partileder Jimmie Åkesson kalder det “et forslag i den rigtige retning”.

– Det er helt urimeligt, at der er et smuthul, når folk skal udvises, siger han til avisen.

Kristdemokraterne støtter også initiativet:
– Hvis du får et nej, skal du forlade landet. En retsstat, der ønsker reguleret indvandring, kan ikke lade noget lignende fortsætte, siger partiets ordfører, Hans Eklind.

 

Centerpartiet støtter også en lovændring. Og dermed er der flertal for at teste med tvang, skriver avisen.

Venstrepartiet og de liberale har endnu ikke besluttet sig.

 

Den socialdemokratiske justitsminister Morgan Johansson siger, at de, der ikke ønsker at lade sig teste, kan tilbageholdes, indtil pandemien er aftaget.

 

Sagen viser, at en skrap og effektiv grænsekontrol er helt afgørende i en indvandringspolitik, der vil regulere det antal, der kommer ind i et land.

 

Er migranter først inde i landet, er de næsten umulige at få ud igen.

 

Det bliver endnu engang understreget af de afviste asylansøgeres corona-krumspring.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…