Mennesket er en race blandt ‘dyr’, men vi har udviklet evner, der har gjort os i stand til at tage magten på jorden. Vi har dog ikke tilegnet os den klogskab, der gør os i stand til at behandle naturen og dyrene, så vi kan have en fremtidig bæredygtig levevis. Vilde dyr udryddes, og vi ødelægger naturen ved at fjerne skove og omdanne naturen til industrielle områder, hvor miner, industrier o.a. ofte efterlader landområder ubeboelige.
De menneskelige aktiviteter kan være ødelæggende for natur og klima. Når et dyr i fødekæden på land og til havs er uddød, vil en anden måske ikke overleve pga. mangel på føde, fx ved at udrydde insekter, som er fugls føde. Når man sprætter døde havdyr op, er der ofte plastik i maverne! Vi efterlader lossepladser og de største findes i havene, der er fulde af plastik og andet skrald, som fisk og andre marine dyr tror er føde. The Great Garbage Patch er den største samlede plastik formation mellem Hawai og Honolulu i Stillehavet og dækker ca. 1,6 mio. km2.
Iflg. National Geographic (www.nationalgeographic.org) er der i dag ca. 5,25 trillioner stykker plastikaffald i oceanerne. Ca. 269.000 tons flyder i overfladen, mens resten er faldet til bunds, hvor havbunden er overplastret med ca. 4 billioner stykker plastik pr. km2 – mest i fine små stykker som mikroplastik. Man har endnu ikke forsket i den skadevirkning, som plastik kan have på havvandet og på den fisk, vi spiser, og vi fortsætter med at hælde plastaffald i havet, og sammen med skrald og efterladte fiskenet skaber det miljøproblemer. I 2010 regnede man med ca. 8 mio. tons affald af plastik o.a. i havet om året, hvilket svarer til vægten af 90 hangarskibe, og problemet er vokset. Iflg. miljøforsker Jenna Jambech, University of Georgia, ender 10% affald fra kystnære områder i havet.
Der er plastik overalt, i vore hjem, i skolerne, kontorerne og i landskabet samt i nogle madvarer, visse cremer o.a. Ifølge en undersøgelse foretaget af Dalberg, University of Newcastle i Australien (15. dec. 2020) spiser hver person gennemsnitligt 100.000 små stykker mikroplastik hver uge, svarende til en legoklods. Plastik kan være til skade for helbredet og findes nu overalt på kloden og flyder med havstrømmene. Medstifter af 5 Gyres Institute (5gyres.org) Marcus Eriksen har undersøgt forholdene i havene, og selvom vi ikke kan se det i det blå hav, er havene fulde af skrald.
Livet i havet er ved at være ødelagt, og Great Barrier Reef koralrevet er næsten dødt, og livet på land er også i fare. Når havets temperatur stiger, vil mere vanddamp stige op i luften og give kraftigere regnskyl og oversvømmelse på land, som vi har set i Tyskland, New York og andre steder.
På land er temperaturen steget markant og giver tørke mange steder. Omkring Middelhavet har temperaturen i sommer nærmet sig 50 grader C, hvilket betyder tørke og mindre vand til dyrkning af afgrøder – og lettere for skovbrande at få fat. Temperaturen i Middelhavsområdet og i Arktis er de to områder, der har haft den største temperaturstigning, og det har ligefrem regnet i Arktis.
Mangel på vand i tørre områder vil blive katastrofal i de kommende år, og ca. 12 mio. mennesker i Indien og Mellemøsten er allerede ramt af tørke. Mennesket kan leve uden mad i en kortere periode men kun få dage uden vand. Der bliver fødevaremangel, og flere mennesker vil blive nødt til at migrere, så vi har ikke set enden på flygtningestrømmene. Nu tømmes Afghanistan for en del mennesker, og der er nok, for i 1930 var der 8 mio. mennesker i landet, nu er tallet 40 mio. De fleste lande er i dag overbefolkede, og vandmangel i Mellemøsten kan sende millioner af mennesker på flugt. Hvis området omkring Middelhavet også bliver ubeboelig, vil det ende i en katastrofe.
Hvad er løsningen for at bremse den globale opvarmning? Tilpasning i katastrofeområder er ikke langsigtet og holdbar. Vi bør begrænse befolkningstilvæksten, stoppe brug af træ-biomasse og bruge CO2 fri, rigelig og billig atomkraft, der ikke som vindkraft kræver backup af træ = fældning af skove. Atomkraft er nødvendig for at bremse temperaturstigningen og bruger mindre arbejdskraft. Der er over 30.000 danske arbejdspladser i vindindustrien, som der er brug for i andre industrier.