Myndighederne frygte ny corona – den indiske variant lukker skole i Danmark og blusser op i England og Sverige

Mandag blev 848 elever sendt hjem fra Grønnevang Skole i Hillerød, efter fire elever blev konstateret smittet med den indiske coronavariant – den såkaldte Delta-variant.

 

Og både de nære kontakter til de smittede og de nære kontakters nære kontakter skulle også i isolation.

 

Der er kun registreret mellem fem og ti smittetilfælde med den nye variant i Hillerød.

 

Men det er vigtigt, at smittespredningen bliver stoppet. Det siger byens borgmester, Kirsten Jensen til TV2.

Vi er rundt og banke på døre og opfordre borgerne til at lade sig teste. Samtidigt er det vigtigt, at de folk, der er i karantæne, bliver i karantæne, siger hun til TV 2.

 

Der er i alt fundet 154 tilfælde i Danmark, men antallet af tilfælde har været stigende de seneste uger.

 

Og på trods af, at den såkaldte Delta-variant stadig er på et lavt niveau i Danmark, så gør de danske sundhedsmyndigheder alt, de kan, for at bremse smittespredningen yderligere.

 

Den er 50 procent mere smitsom end andre varianter. Og det første stik vaccine beskytter ikke ligeså godt mod denne variant, som mod andre.

 

– Vi kan se, at den spreder sig over hele Europa, men vi kan ikke sige, hvornår den bliver den dominerende variant herhjemme. Det forventer vi dog, at den vil blive, siger Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, til TV 2.

 

Storbritannien udgør Delta-varianten nu 75 procent af de nye registrerede smittede. Den endelige genåbning af samfundet er udsat i fire uger.

 

Men så alvorligt er det slet ikke herhjemme på nuværende tidspunkt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…