Mette Frederiksens fortid rammer nu hende selv i nakken i den ny debat om Socialdemokratiets udlændingepolitik

Socialdemokratiet har levet på en livsløgn i udlændingepolitikken.

 

I en årrække har man foregøglet, at det var særlig progressivt og humant at lukke stadig flere fra Mellemøsten og andre muslimske områder ind i Danmark.

 

Det har resulteret i ganske alvorlige ændringer i kultur og samfund i Danmark – i takt med en markant ændring af befolkningens sammensætning.

 

Et stadig større stykke Mellemøsten flytter til Danmark. Resultatet er, at mellemøstlig og anden muslimsk kultur kommer til at fylde mere og mere her i landet. Og denne kultur er hverken specielt progressiv eller specielt human – tværtimod.

 

Mette Frederiksens udvikling

Mette Frederiksen synes at have erkendt, at denne udvikling på alle måder er uholdbar. Derfor har hun strammet sine holdninger i udlændingepolitikken.

 

Engang var hun én af dem, der mistænkeliggjorde tilhængere af en stram udlændingepolitik. Nu ser hun virkeligheden langt mere i øjnene.

 

Men det giver hende problemer med partimedlemmer, der gentager hendes egne fejltagelser fra de yngre år.

 

Mette Frederiksens fortid rammer nu hende selv i nakken.

 

Det lyder vældig humant – men er det stik modsatte

Som den unge Mette Frederiksen mener disse partifæller, at udlændingepolitik primært er et spørgsmål om rigtige meninger og gode hensigter.

 

Derfor slår de nu til lyd for, at flere syriske flygtninge skal blive i Danmark. Og de slår til lyd for, at syriske kvinder, der var en del af den barbariske Islamisk Stat, skal have lov til at vende tilbage til Danmark sammen med deres børn.

 

Det lyder vældig humant. Men det er det stik modsatte. Det har Mette Frederiksen nu indset. Men det er der altså stadig nogle af hendes partifæller, der ikke har.

 

Et mere muslimsk Danmark

Danmark er nødt til at insistere på, at krigsflygtninge fra Mellemøsten vender tilbage til deres land, så snart der er mulighed for det. Flygtningenævnet har vurderet, at der nu er mulighed for, at syriske flygtninge kan vende tilbage til Damaskus-området, uden at de kommer i fare.

 

Hvis man i en sådan situation ikke engang har viljen til at prøve at sende disse flygtninge tilbage til deres hjemland, så har man truffet et afgørende valg. Konsekvensen af dette valg er, at vi med raske skridt får et mere muslimsk Danmark.

 

Det bryder de færreste danskere sig om. Men det er sådan, det er.

 

Islamiseringens konsekvenser

Vi ved i dag nok om, hvad det vil betyde for det danske samfund, hvis det bliver stadig stærkere præget af islam og mellemøstlig kultur.

 

Vi får stigende problemer med antidemokratisk islamisk fundamentalisme, stigende problemer med kvindeundertrykkelse, stigende problemer med voldskriminalitet, stigende problemer med folk på offentlig forsørgelse, stigende problemer i uddannelsessystemet, stigende problemer med vanvidskørsel … osv.

 

De mennesker, der synes at opfatte sig selv som særligt humane, fordi de kræver større indvandring, er i virkeligheden det stik modsatte.

 

De bidrager til at svække det danske samfund, som i den grad bygger på humane værdier, samfundssind, ligestilling, fredelig omgang med hinanden og en opdragelse af børn og unge til at forkaste vold og fanatisme.

 

Det er ikke et tegn på et humant og velfungerende samfund, at man i slaphed lader en kvindefjendsk og voldspræget tankegang vinde større indpas i vores land.

 

Kan muslimer da ikke være søde og sympatiske? Selvfølgelig kan de det. Men et samfund, der i stigende grad bygger på islam, bliver et forfærdeligt samfund sammenlignet med det, vi har i dag.

 

Naiviteten

Nu hører vi så igen røster i Socialdemokratiet, der mener, at de repræsenterer en særligt human holdning, fordi de vil åbne det danske samfund for disse påvirkninger. Ligesom det var tilfældet med Mette Frederiksen, da hun i sine yngre dage tog patent på de rigtige meninger.

 

Mette Frederiksen er blevet klogere i mellemtiden. Men hun har partifæller, der stadig lyder, som om de aldrig har hørt om de mange erfaringer, som vi i Danmark og Europa har gjort med mellemøstlig voldskultur og islamisk fundamentalisme.

 

Uvidenhed skaber naivitet. Denne naivitet kan man stadig finde i den danske debat, og den dukker nu op igen hos Socialdemokratiet.

 

Foreløbig sker det kun i beskedent omfang. Men det kan blive til mere.

 

Journalistisk Venstreparti er i fuld gang med at puste til ilden. I dette miljø synes man at mene, at jo mere islam man vil have til Danmark, jo mere progressiv er man.

 

Uvidende socialdemokrater

Der er nok flere årsager til den politiske korrekthed.

 

Langt de fleste danskere vil gerne være gode mennesker. Det betyder blandt andet, at de skal stå over for nogle ret stærke provokationer, før de bliver krigeriske.

 

Den slags provokationer er der ikke mange af på Ærø og i Assens, hvor nogle af de kritiske røster kommer fra.  Her er islamisering et fjernt begreb.

 

Samtidig afslører den aktuelle kritik af Mette Frederiksens linje, at Socialdemokratiet i alt for høj grad har forsømt at uddanne sine egne og oplyse dem om, hvad islam er.

 

Hvor mange af de aktuelle socialdemokratiske kritikere er for eksempel klar over, at islam ikke bare er en religion, men et politisk program. Islam lægger retningslinjerne for, hvordan samfundet skal indrettes. Allah står over demokratiet.

 

Ikke alle muslimer mener, at det er sådan, men mange gør. Det er blandt andet baggrunden for, at også unge muslimer i betydeligt omfang mener, at det burde være forbudt at kritisere islam.

 

Hvad nu, hvis disse mødre havde været nazister?

Denne manglende viden i Socialdemokratiets egne rækker kommer også til udtryk i holdningen til de mødre fra Islamisk Stat, som nu gerne vil Danmark med deres børn.

 

Hvad nu, hvis disse mødre havde været nazister? Det er ikke et hår bedre at have været en del af Islamisk Stat, end at have været en del af nazismen.

 

Men Journalistisk Venstreparti og de ’humane’ socialdemokrater på Ærø og andre steder presser Mette Frederiksen for, at disse kvinder med deres afskyelige holdninger og deres ansvar for uhyggelige ugerninger skal have lov til at vende tilbage til Danmark med deres børn og lade som ingenting.

 

Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at de socialdemokratiske kritikere ikke interesserer sig særlig meget for, hvordan virkeligheden er.

 

Deres ærinde er at vise, hvor gode de selv er.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…