Manden, der er tiltalt for at køre betjent ihjel på Langebro, er blevet anholdt i Dubai

To måneders jagt på den flygtede vanvidsbilist fra Langebro, Mohamed Ahmad Samaleh, 27, er slut, og han er anholdt i Dubai.
Københavns Politi skriver på twitter:
Den mand, der bl.a. er tiltalt i Langebro-sagen fra den 23. juli 2019, er blevet anholdt i Dubai. Vi igangsætter nu processen for at få ham udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Vi har ikke yderligere #politidk #anklager
Sikke en lettelse.
Navneforbuddet blev ophævet
15. januar fik myndighederne nok. De oplyste navnet på den mand, der var efterlyst for at køre en betjent ihjel på Langebro.

 

Navnet var Mohamed Ahmad Samaleh – en 25-årige indvandrer, som EB.dk tidligere har skrevet.

 

Da sagen mod den tiltalte skulle begynde i Københavns Byret var den tiltalte taget til udlandet.

 

Ved næste retsmøde mødte han heller ikke op.

 

Lige siden har han været forsvundet.

 

Så fik retten altså nok og ophævede navneforbuddet.

 

Den dræbte betjents mor er lettet over anholdelsen. (EB.dk)

Sagens forløb

Det var den 23. juli sidste år. En vanvidsbilist kørte over Langebro i København med 117 km i timen.

 

Vanvidsbilisten påkørte flere bilister, og han ramte en politibetjent, der kom kørende i den modsatte retning.

 

Den 35-årige betjent, Magnus Buhl Hansen, sad tilbage i sin bil, fastklemt og livløs. Men han fik ingen hjælp fra vanvidsbilisten, der var skyld i ulykken.

 

Manden havde tilsyneladende hverken ære eller anstændighed i livet – i hvert fald ikke, som vi forstår ære og anstændighed i Danmark.

Efterfølgende fik politiet dog fat i manden. Han påstod, at han havde fået et ”blackout” og derfor havde ramt politibetjenten.

 

Af B.T. (24.7) fremgår det, at den sigtede er af udenlandsk herkomst. Men det er altså først nu, at hans navn kommer frem.

 

Han blev varetægtsfængslet i fire uger sigtet for uagtsomt manddrab. Men så blev han løsladt.

 

Dommerens begrundelse for løsladelsen var, at man var nået så langt i efterforskningen, at der ikke var risiko for, at den sigtede kunne påvirke eventuelle vidner.

 

Den 14. december, skulle vanvidsbilisten så have været for byretten i København – tiltalt for uagtsomt manddrab. Men det var mildt sagt ikke de eneste anklagepunkter.

 

Ifølge anklagemyndigheden havde han blandt andet gjort sig bemærket med spirituskørsel, særlig hensynsløs kørsel og kørsel uden sikkerhedssele.

 

Flere af disse ting fandt vel at mærke sted efter dødsulykken på Langebro. Den 25-årige var åbenbart absolut ikke tynget af anger over dødsulykken.

 

Men det store anklagepunkt på retsmødet var selvfølgelig den vanvidskørsel på Langebro, der kostede betjent Magnus Buhl Hansen livet.

 

Der var lagt op til et stort og vigtigt retsmøde. Men det kom der ikke noget ud af. Den anklagede blev væk…

 

Han skulle egentlig have været for retten allerede 1. december. Men dette retsmøde blev aflyst, fordi han meddelte, at han befandt sig i England og var så syg af corona, at han ikke kunne komme hjem.

 

Uforståeligt

Sagen afslører flere ting i det danske retssystem, der er uforståelige.

 

Hvordan kan dommeren løsladede den sigtede, så han har mulighed for at flygte?

 

Hvorfor gik der så lang tid inden navneforbuddet bliver ophævet?

 

Hvorfor er der overhovedet navneforbud i sådan en sag?

 

Og hvorfor har politiet ikke udsendt en efterlysning?

 

Men nu er den efterlyste heldigvis anholdt i Dubai.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…