Mand skudt i hovedet i vandpibecafé: Politiet jager mørkhåret mand med fuldskæg – tredje dag i træk med skyderier

Lørdag aften blev der igen skudt i København. En mand blev ramt af skud i hovedet og er i yderst kritisk tilstand.

 

Det oplyser Københavns Politi i et tweet søndag morgen.

Det er det tredje skyderi tre dage i træk i indvandrertætte områder i København.

 

Vandpibecafé

En mørkklædt mand kom lørdag aften ind på en vandpibecafé, der ligger på Aaboulevarden 39 på kanten af det indvandrertætte Nørrebro.

 

Her skød han en 39-årig mand i hovedet. Det kan ikke udelukkes, at gerningsmanden gik direkte efter denne mand, siger politiet i TV2 søndag morgen.

 

Offeret er fortsat i meget kritisk tilstand, oplyser politiet.

 

Gerningsmanden flygtede og han løb blandt andet gennem en Netto på H. C. Ørstedsvej. Politiet har udsendt et foto af den formodede gerningsmand fra overvågningskameraet i denne Netto.

 

Politiet siger også, at der muligvis var mere end en gerningsmand.

 

Mørkt hår og fuldskæg

Politiet udsendte lørdag et signalementet af den formodede gerningsmand:

 

‘Gerningsmanden er en ung mand med fuldskæg, der er cirka 175 cm høj, han bar mørkt tøj, sort jakke, sorte eller blå bukser, har mørkt hår, sorte sko, sorte handsker og sort mundbind.’

 

Tredje skyderi – bandekrig

Både torsdag og fredag har der været skyderier i og omkring København. Først på Nørrebro og dagen efter i Rødovre.

 

Torsdag blev en yngre mand skudt og dræbt på Nørrebrogade på det indvandrertætte Nørrebro.

 

Fredag blev en 17-årig skudt i en frisørsalen i Rødovre på Islevbrovej.

 

Dermed har der nu været tre skyderier på tre dage i Storkøbenhavn.

 

Politiet siger, at skyderierne kan være banderelateret. Men de ved endnu ikke med sikkerhed, om der er sammenhæng mellem de tre skyderier.

 

Københavns Vestegns Politi opretter en visitationszone i Rødovre og Herlev efter en række voldelige hændelser i Storkøbenhavn.

Samtidig opretter Københavns Politi to visitationszoner i Tingbjerg, Husum og dele af Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter.

 

Den eftersøgte efter lørdag aftens skyderi i København.
Den eftersøgte efter lørdag aftens skyderi i København. Foto: Politi

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…