Malte Larsen fra Nye Borgerlige deltog 14. oktober i en debat forud for skolevalget. På mødet i Ringsted blev han fysisk chikaneret af stor gruppe indvandrerdrenge, skriver han på Facebook. Han skriver:
Jeg deltog i går i skolevalgets sidste og største debat i Ringsted Kongrescenter, som endte med at blive en mildt sagt meget ubehagelig oplevelse.
Forud for debatten havde hvert parti en bod med politiske flyers, bolcher osv. for at snakke politik med eleverne.
I begyndelsen gik det fint. Interesserede elever fik en flyer og en snak om Nye Borgerliges politik. Men inden længe kom en større gruppe indvandrerdrenge hen til min bod, som tydeligvis havde en anden agenda – nemlig at chikanere og intimidere mig.
I starten omringede de min bod fra alle led og kanter og stillede en masse åndssvage spørgsmål såsom ”hvorfor synes du jeg skal hjem?”, ”hvorfor hader du islam?” og ”hvad har du imod min hudfarve?”, som jeg efter bedste evne forsøgte at afværge på sagligt vis.
Det udviklede sig dog hurtigt, og efter 5-10 minutter begyndte indvandrerdrengene at råbe grove ukvemsord ad mig, og kom hen og tog mine flyers – som jeg har brugt tid og penge på at få produceret – og krøllede dem/rev dem i stykker lige foran mig.
Da jeg forsøgte at slå ned på det og håndtere den meget ubehagelige situation, begyndte de at blive mere fysisk intimiderende og kaste fysiske genstande fra andre boder efter mig. Der var endvidere en række indvandrerdrenge, som konstant gik ind i min bod og prøvede at stille sig tæt bag mig, mens nogen endda forsøgte at sætte klistermærker på min ryg.
Selvom jeg i begyndelsen tænkte, at jeg selv måtte håndtere situationen, måtte jeg erkende, at det var umuligt. Jeg fortalte derfor en af de tilstedeværende SSP-medarbejdere (eller lignende) om problemet, så nogen kunne få styr på indvandrerdrengene. Hjælp fik jeg dog ikke. Efter en SSP-medarbejder (eller lignende) havde stået ved min bod i tre minutter, hvorefter indvandrerdrengene gik væk, smuttede SSP-medarbejderen også, og chikanen fortsatte derefter.
Det var således med en følelse af afmagt og frustration, jeg bagefter skulle gå på scenen for at debattere. Her gik jeg hen til min kammerat og meddebattør fra Dansk Folkeparti, Mathias Stockfleth Petersen, som fortalte, at han også var blevet udsat for chikane af indvandrerdrenge ved sin bod.
Kort forud for debatten fik vi at vide, at lærerne og organisatorerne var meget kede af det, vi var blevet udsat for, og at de ville tage en alvorlig snak med de pågældende elever og sikre, at de nu ville opføre sig ordentligt, og chikanen i hvert fald ville stoppe.
Dog skulle vi ikke langt ind i debatten, før de begyndte at buhe højlydt, når Mathias (fra DF) og jeg havde ordet. Under hele debatten blev det aldrig påtalt, at eleverne skulle være stille og respektere demokratiet. Hverken debattens moderator, organisatorerne eller lærerne gjorde noget for at stoppe problemet.
Det var derfor med en meget ærgerlig og modløs fornemmelse i kroppen, at jeg i går afsluttede Skolevalget.
Udover at det var enormt ubehageligt for mig, saboterede det mine muligheder for at komme i kontakt med eleverne om mine politiske budskaber forud for debatten, og buh-råbene ødelagde dele af debatten for os debattører og de elever, der oprigtigt var interesseret i vores synspunkter.
Heldigvis er jeg er en relativt robust person med stor politisk gejst og vilje. Derfor slår det mig ikke ud. Men havde det været en ny og mere usikker debattør, ville en sådan episode med sikkerhed ødelægge vedkommendes mod på at stå frem med sine politiske synspunkter nogensinde igen.
Jeg håber, at Skolevalget fremover vil sætte større fokus på dette fuldstændig uacceptable problem og indskærpe nogle basale retningslinjer om passende opførsel for eleverne.
Hvis ikke skolerne kan garantere, at unge og debattører, hvoraf en stor del aldrig har stået i en debat før, ikke bliver fysisk forulempet og angrebet i forbindelse med debatterne, så er det ikke forsvarligt at sende personer ud til dem – eller i det hele taget afholde dem. Det kan ikke være rigtigt, at engagerede unge mennesker, der tager ud på skolerne for at diskutere politik, bliver mødt med fysisk chikane pga. deres politiske holdninger.
Mette Thiesen tager sagen op
Mette Thiesen, der sidder i folketinget for Nye BorgerligeDen her taget sagen op.
Hun skriver på Facebook:
Denne historie skal simpelthen ud…
I sidste uge endte skolevalgets afsluttende debat i Ringsted som en mildest talt ubehagelig oplevelse for Malte Larsen fra Nye Borgerliges Ungdom.
Forud for debatten havde hvert parti en bod med politiske flyers og bolcher, hvor de stod og snakkede politik med eleverne.
Inden længe kom en større gruppe indvandrerdrenge hen til Maltes bod for at chikanere og intimidere ham.
Indvandrerdrengene omringede Maltes bod fra alle led og kanter. De begyndte at råbe grove ukvemsord af ham, tog hans flyers og rev dem i stykker.
Da Malte forsøgte at håndtere den meget ubehagelige situation, begyndte de at blive mere fysisk intimiderende og kastede genstande efter ham.
Malte erkendte, at han ikke kunne håndtere situationen selv. Han fortalte derfor en af de tilstedeværende voksne om det – men det hjalp ikke.
Chikanen fortsatte, og Malte måtte gå på scenen til debatten med en følelse af afmagt og frustration.
Kort inde i debatten begyndte indvandrerdrengene at buhe højlydt, når Malte havde ordet.
Det blev på intet tidspunkt påtalt af moderatoren, organisatorerne eller lærerne, at en gruppe af eleverne skulle være stille og respektere demokratiet.
I min optik er det fuldstændigt vanvittigt, at Malte blev udsat for sådan noget svineri, og at ingen af de ansvarlige voksne greb ind.
Mette Thiesen har nu stillet spørgsmål til undervisningsministeren
I et senere opslag på Facebook skriver Mette Thiesen:
Jeg har netop i et folketingsspørgsmål bedt børne- og undervisningsministeren forholde sig til, at en ungdomspolitiker til et debatarrangement i anledning af skolevalget bliver fysisk chikaneret og intimideret af en gruppe indvandrerdrenge, der ødelægger flyers, smider med og buher under debatten, uden nogen af de ansvarlige voksne skrider ind over for det. Jeg har spurgt, om ministeren ikke mener, at det er et direkte angreb på netop alt det demokratiske, skolevalget skal stå for, og om ministeren, der står i spidsen for Børne- og Undervisningsministeriet, som i samarbejde med Folketinget og Dansk Ungdoms Fællesråd, står for afholdelsen af skolevalget agter at ændre på noget i afviklingen næste gang efter hændelsen med Malte. Jeg holder jer opdateret om ministerens svar, når jeg får det.