Pengene til energiøer burde i stedet bruges til kystsikring i Danmark

Colourbox

I maj 2020 kom regeringen med ideen om energiøer i havet – en i Nordsøen og en ved Bornholm, men disse energiøer til en pris af mindst 58 mia. kr. vil ikke i sig selv levere energi men kun være en ‘ladestander’ til videreførsel af varierende strøm fra vindmøller placeret i nærheden. Man kunne i stedet anvende en kasseret olieboreplatform. Chef for energiøkonomi hos firmaet Ørsted er da også kommet med kritik i Børsen (13.1.2021), at energiøerne i værste tilfælde kan ende som IC4-togene.

 

Kystdirektoratet er kommet med en anbefaling, at vi dropper kystsikring på ca. halvdelen af de steder i Danmark, hvor der er problemer, og at vi i stedet lærer at leve med oversvømmelser, som klimaændringerne vil forårsage. Samtidig vil man bruge ca. 58 mia. kr. til at fylde sand, jord og beton til bygning af energiøer, i stedet for at samme mængde sand, jord og beton kunne anvendes til kystsikring. Vi ser, hvorledes kysten eroderes mange steder, og sommerhuse styrter i havet, mens ejere og befolkning ser hjælpeløse til. Det er trods alt noget af Danmark, der forsvinder.

 

Strømforhold og storme vil være store udfordringer for en sandø i Nordsøen, og når der kommer havstigninger, skal der vel bygges diger omkring øen, eller den skal forhøjes. Ideen om en energiø kan næppe være fostret i en videnskabsmands hjerne.

 

Ideen er vel, at der skal gå et ledningsnet fra vindmøller til energiøerne og videre til resten af Europa, men det vil være ustabilt og risikabelt i tilfælde af vindstille og sammenbrud. Mange lande har i forvejen egen energiforsyning, som kun ved spidsbelastninger afhjælpes via nabolandene. Når disse energiøer med tilhørende vindmølleparker til en pris á kr. 15 mia. vil stå klar fra 2027, vil der formentlig være en bedre energikilde med thorium minireaktorer klar til produktion. Det er i hvert fald prognosen fra Seaborg Technologies, Copenhagen Atomics o.a. De vil kunne arbejde som små atomkraftværker hver for sig og benytte de elledninger, der er i forvejen. Sådan lød det fra Kyoto professor Takashi Kamei på Thorium konferencen i Shanghai i 2012, hvor han fortalte om fordelene ved minireaktorer, der bl.a. kunne anvendes på øer uden kabelforbindelse til fastlandet.

 

Vind og sol kan ikke kompensere for de fossile brændsler, som man vil i Tyskland. Det var forkert af Angela Merkel at lukke for atomkraft i 2022 efter ulykken på Fukushima (2011), hvor 19.000 mennesker døde pga. tsunamien og ikke pga. atomkraftværket. Vind og sol kan ikke fungere uden konstant backup af biomasse (mest træ), som faktisk er værre end kul. Tyskland har så øget brugen af kul og brunkul, som i 2020 sammen med naturgas og biomasse udgjorde 47,8% og vind og sol 32,5% af el, som er ca. 20% af al energi (cleanenergywire.org).

 

I Tyskland kan forsyningssikkerheden være i fare, når de sidste atomkraftværker lukker. Man ønsker nemlig også at stoppe for brug af kul og brunkul. Den tyske freds- og konfliktforsker Henrik Paulitz skriver i bogen ‘StromMangelWirtschaft’, warum eine Korrektur der Energiewende nötig ist, at det kan betyde flaskehalse i midten af 2020’erne, som kan forværres inden 2030. Korrektion af Energiewende vil være nødvendig og måske ske, når Angela Merkel afløses af en ny tysk kansler.

 

Frankrig har Europas billigste, reneste og mest stabile energi pga. atomkraft og øger nu kapaciteten, mens Sverige kan få problemer med forsyningssikkerhed, når den sidste reaktor på Ringhals lukker.

Den svenske prof. Johan Rockström (University of Potsdam, Tyskland): ”… klimatruslen er større end truslen fra atomkraft.” Det kan dog for nogle være svært at skifte kurs og ideologi – men som den tidligere danske statsminister Poul Schlüter engang sagde, så er ideologi noget bras!

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…