Thulesen Dahl og Støjberg i fælles front: SPÆR DEM INDE, INDTIL DE REJSER – men Tesfaye siger NEJ

Foto: Facebook

Mandag eftermiddag besøgte Kristian Thulesen Dahl og Inger Støjberg sammen Kærshovedgaard. De havde bagefter ét fælles krav:

 

SPÆR DEM INDE INDTIL DE REJSER!

 

Det er kriminelle udlændinge, de vil spærre inde. De er dømt til udvisning men vil ikke rejse. Derfor bor de på Kærshovedgård, hvor de har meldepligt.

 

De er dømt for hård kriminalitet, og mange fortsætte med at begå kriminalitet og på anden vis chikanere de hårdt prøvede beboere i området omkring Kærshovedgård.

 

Kristian Thulesen Dahl skriver på Facebook:

I eftermiddag besøger jeg – sammen med tidligere udlændingeminister Inger Støjberg – udrejsecenter Kærshovedgård.

 

Centret huser bl.a de kriminelle afviste udlændinge, som regeringen ville flytte til Langeland.

 

Vi har et fælles budskab:
For danskernes skyld bør de farligste kriminelle udlændinge, der ikke vil medvirke til deres egen udrejse, spærres inde, indtil de forstår, at de SKAL rejse!

 

Konventionerne må udfordres her! For det handler om danskernes sikkerhed!

 

Der skal simpelthen styr på de omfattende problemer, der er i området!

 

Vi kan ikke have udviste voldtægtsforbrydere, narkokrimnelle og terrordømte til at rende frit rundt og sprede skræk og rædsel!

 

De skal bag lås og slå, indtil de kan sendes til deres hjemland!

 

Inger Støjberg skriver på Facebook:

Jeg har besøgt Kærshovedgård flere gange, og i den tid er der kommet flere og flere beboere. Nogle af dem er dybt kriminelle og decideret farlige for deres omgivelser. Andre venter blot på at skulle rejse hjem.

 

Vi er havnet i en grotesk situation, hvor det lige nu er naboerne, som skal beskytte sig mod de kriminelle udlændinge, der er udvist af Danmark. Det skal nødvendigvis være sådan, at det er de kriminelle, der er låst inde, og ikke danskerne der skal værne sig med hegn og alarmer.

 

Vi politikere kan ganske enkelt ikke være bekendt overfor naboerne og resten af Danmark, at der ikke er en holdbar løsning.

 

Der skal skrides til handling nu.

 

Derfor foreslår Kristian Thulesen Dahl og jeg at dele beboerne op i tre grupper:

1. De mest hårdkogte skal indespærres

2. De mindre hårdkogte skal på Lindholm

3. De, der blot venter på at rejse hjem, kan forblive på Kærshovedgård

 

Danskernes tryghed og sikkerhed er vigtigst af alt.

href=”https://www.facebook.com/IngerStojberg/photos/a.755684527804600/4243872155652469″>https://www.facebook.com/IngerStojberg/photos/a.755684527804600/

 

Tesfaye afviser

Men regeringen siger nej.

 

Det vil udlændingeminister Mattias Tesfaye ikke være med til, fordi det strider mod konventionerne.

 

Han siger også nej, selv om det betyder, at midtjyderne må leve med kriminelle udlændinge, som hærger i lokalområdet.

 

»Indtil videre har det været vurderingen, at vi ikke kan frihedsberøve personer på tålt ophold, da de netop er her i landet, fordi det bryder med vores internationale forpligtelser at sende dem hjem. Og vi kan heller ikke på ubestemt tid frihedsberøve kriminelle udviste, som skal udsendes,« siger Mattias Tesfaye i et skriftligt svar til B.T.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…