Krav om partidisciplin er i strid med grundloven!

Foto: Privat

Af Flemming Jansen

 

Man hører med jævne mellemrum, at partierne i Folketinget i nogle sager stiller deres medlemmer frit. Det er altså dermed undtagelsen og ikke reglen. Faktisk agerer de politiske partier i den sammenhæng grundlovsstridigt. Ifølge Grundloven er ethvert folketingsmedlem nemlig udelukkende bundet af sin overbevisning og er derfor i princippet fritstillet i enhver afstemning. I øvrigt opererer Grundloven slet ikke med begrebet politiske partier. De er opstået senere og er naturligvis på mange måder en praktisk måde at forvalte folkestyret og demokratiet på. At dele sig efter anskuelse er således både naturligt og funktionelt.

 

Professionalisering af partierne

 

Imidlertid er der en tendens til, at partierne i stedet for at fungere som brede folkelige bevægelser bestående af frie og selvstændigt tænkende individer er degenereret til at blive strømlinede salgsorganisationer. Det har ført et krav om partdisciplin med sig, således at det i praksis er partitoppen med formanden i spidsen, der sætter den politiske kurs, mens resten af partiets medlemmer fungerer som stemmekvæg. Landsmøderne er på samme måde degenereret til at være salgsudstillinger og rene paradeforestillinger, mere end de er politiske debatmøder, hvor medlemmerne i fællesskab sammensætter et politisk program. Det hele er som regel orkestreret og bestemt på forhånd. – I takt med indførelsen af statsstøtte til partierne er de endvidere blevet mindre afhængige af medlemskontingenterne, da det er antallet af stemmer ved valgene og ikke antallet af medlemmer, der afgør statsstøttens størrelse. At partierne har sat sig selv på finansloven har givet økonomisk mulighed for at opbygge professionelle organisationer med en stab af ansatte. Partierne er kort og godt blevet mindre folkelige og mere professionelle.

 

Fra tillidshverv til levebrød

 

Mens dette at beklæde et politisk tillidshverv tidligere udelukkende var båret af de holdninger, som modnedes hos den enkelte baseret på livs- og erhvervserfaring, så er politik nu langt mere typisk blevet en hurtig karrièrevej med det formål at skabe sig et godt levebrød. Udklækningsanstalterne er de politiske ungdomsorganisationer, hvorfra vejen går via en bachelor eller i nogle tilfælde en kandidatgrad på universitetet direkte i Folketinget, og ikke så få kan efterhånden sætte sig til rette i en ministerstol ikke særlig mange år efter, at de er vænnet fra sutten for nu at udtrykke det lidt grpft. Mønstret er imidlertid tydeligt og klart, og det har på ingen måde højnet kvaliteten af det politiske arbejde og som en følge heraf heller tikke tilliden til politikerne. Politikerleden er en farlig sygdom for et sundt folkestyre, og der er tale om en virus, der i disse år hærger i lige så stort omfang som Covid-19.

 

Behov for en revitalisering af folkestyret

 

Folkestyret befinder sig i en dyb krise. Vejen ud af den er en revitalisering af folkestyret, så de politiske partiers opbygning og måde at fungere på igen får appel til borgere, der vægter den personlig frihed til at tænke selv højt – også selv om man er medlem af et politisk part, hvor man deler grundholdning med de andre. Der skal med andre ord være ”højt til loftet og langt til døren” – ikke blot som nogle flotte ord citeret ved festlige lejligheder, men også i den daglige politiske praksis.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…