Udlændinge havde stemmeret til kommunal- og regionsvalget i Danmark – fordi det står i konventionerne

Mange undrer sig over, hvordan det kan være, at udlændinge, der har været i Danmark i 4 år (det var tidligere 3 år), kan stemme til kommunal-, regions-, og EU-valg.

 

Det kan vi takke Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder for, jf. artikel 25 (side 7):

 

Enhver borger skal uden nogen af de i artikel 2 omhandlede former for forskelsbehandling og uden urimelige begrænsninger have ret til og mulighed for:

  1. a) at deltage, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter, i varetagelsen af offentlige anliggender;
  2. b) at stemme og modtage valg ved reelt gennemførte periodiske valg på grundlag af almindelig og lige stemmeret og hemmelig afstemning, der sikrer, at vælgernes vilje frit kommer til udtryk;
  3. c) at have adgang til offentlig tjeneste i sit land på grundlag af almindelig ligestilling.

 

Definitionen på ”borger” er altså ikke kun en dansker. Det er alle, der er trådt over vores grænse for mindst 4 år siden.

 

Konventionen i praksis

Se her i Valgret og valgbarhed for udlændinge.

 

Især venstrefløjen er om sig, når det gælder om at få udlændinge til at stemme. Pyt med et hjælpeløst dansk. Stemmejagerne har tolke med til møder, ligesom de oversætter valgplakater, flyers m.v. til alverdens sprog.

 

Det kan derfor undre, at ingen i Enhedslisten i Aalborg har været deres protegé, Zeinab Ali, behjælpelig med korrekturlæsning på hendes præsentation af sig selv:

 

Jeg har stile op af Enhedslisten til kommunalvalg i Aalborg listen Nr.7 og til Nordjylland region listen Nr.31 , jeg er kommer fra Syrien og Jeg kæmper for udvisning af syrere og og børn og familien for et godt liv (hendes egen fremhævelse).

 

Forståeligt nok, men især det fremhævede får et lidt komisk skær. Det gør det ikke bedre, at hun tror, hun skal arbejde med udenrigspolitik og ikke kommunalpolitik.

 

Det ser ud til at kunne knibe med kendskab til forskellen på Folketingsvalg og Kommunal- og Regionsvalg.

 

Man kan have sine tvivl om, hvorvidt udlændinge har nogen anelse om kendskabet til de forskellige partiers partiprogram eller viden om, hvordan samfundet hænger sammen eller fungerer. Men kommer man først i kløerne på en stemmejager og er udlænding, er man nok et nemt offer.

 

Det nys overståede valg

Tirsdag den 16.11. var vi som bekendt til Kommunal- og Regionsvalg. Der findes ikke en stang eller et træ, der ikke er prydet med forhåbningsfulde politikeres kontrafej; nogle gamle i gårde, andre nyslåede, men fælles for dem alle er de mange løfter (også kaldet valgflæsk), der i milde og store doser hældes udover vælgernes hoveder.

 

Der er ikke dét, politikerne ikke vil gøre for, at vi vælgere skal være glade og tilfredse. I hvert fald indtil valget er overstået. Så går hverdagen igen sin skæve gang.

 

Løfter, der brydes

Men indtil valget og konstitueringen er overstået, kan vi glæde os til løfterne om mange varme hænder til børn og syge, mere omsorg for de ældre, uddannelse til de unge og masser af politi på gaderne, så vi kan færdes i tryghed på gaderne som før i tiden. Vi får enorme mængder af velfærd og velstand, som ikke mindst vores forfædre (eller hedder det i dag ”forpersoner”?) har lagt grunden til. Vi skal bare huske at stemme på en eller anden i alfabetet i de to enormt lange smørrebrødssedler.

 

Kompensation til samfundets svageste for de vanvittige prisstigninger på el og varme grund af klimahysteriet skal der da også være til. Mens klimaet gør, hvad det altid har gjort, nemlig skifter fra istid til lille istid til mellemistid med nogle tusinde års ”hvilen” i hver periode. Kampen mod klimaet koster spidsen af en jetjagervinge, ikke mindst til psykologhjælp til de stakkels skræmte unge, der tror, at jorden snart går under. For det har den små frk. Thunberg selv sagt.

 

En stemme på den ”rigtige” til regionsvalget betyder flere hospitalssenge, flere jordemødre, sygeplejersker og læger. De skal bare findes og så uddannes, men helst ikke i Rumænien. Det gælder også de  privatpraktiserende læger, som alle danskere så gerne vil have, så de ikke skal stille diagnosen selv ved at læse på internettet. Hvilken luksus.

 

Alt det koster jo en masse penge, men det er der råd for. Hvert parti sit forslag. Skatter og afgifter sættes op, så der nok bliver til det meste af det hele. Eller de sættes ned, og så finder man bare et eller andet, der kan spares på. Helst et sted, hvor gruppen ikke råber alt for højt.

 

Hele dette scenarie er vi vant til. Da det ikke alene er vores ret at stemme, men også vores pligt, møder de fleste af os op igen og igen, selv om vi ved, at det ikke ændrer stort – om noget overhovedet – på vores hverdag.

 

Pessimismen til trods: Valgdage er for mig festdage.

 

Også selv om det åbenbart er blevet nødvendigt med et skilt over hver stemmeboks: ”Kun én i hver stemmeboks”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…