Klimatopmøde på Jordens Dag (Earth Day)

Ceative Commons

USA’s præsident Joe Biden har haft travlt, siden han trådte til i januar 2021. Han går helhjertet ind for klimasagen og inviterede 40 af verdens ledere til et klimatopmøde på Jordens Dag d. 22. april, som siden 1970 har været holdt for at støtte natur, klima og biodiversitet. Joe Bidens klimatopmøde varede 2 dage (22-23 april 2021) og blev afholdt virtuelt, og statsminister Mette Frederiksen holdt også tale. Klimaet, som rammer alle lande, er en fælles opgave, og de store nationer kan være uenige om politiske sager men er enige om klimaproblemet. Det giver håb for fremtiden, men der er problemer. Verdensbanken forkaster fx i en ny rapport flydende naturgas, som er en af de energier, Biden satser på. Banken mener, ammoniak og brint er bedre, men de giver tekniske udfordringer.

 

Mette Frederiksen mener, de store nationer bør reducere mest, da de er de største udledere af CO2, som er problemet, hvis temperaturen skal holdes under en stigning på 1,5 grader C. Hun mener til gengæld, at et lille land som Danmark har løsninger – og talte bl.a. om de danske energiøer og havvindmøller. Hvis hun kendte til fakta, ville hun nok udtale sig mere forsigtigt. Men til dato er der ikke kommet mange kritiske spørgsmål, når hun fortæller, hvor mange mennesker, der kan få energi fra disse øer og møller – ikke én journalist spørger, hvor megen energi, der kommer, når vinden ikke blæser, og ingen spørger om nødvendig backup, som i dag er ca. 60% af den vedvarende energi.

 

Den importerede træflis, der som biomasse fyres i kraftværker som backup til vedvarende energi, kommer bl.a. fra skove i Amazonas, USA, Canada, Rusland og de baltiske lande. Kun en lille del kommer fra danske skove, som fremover vil levere mindre, da nye nationalparker med uberørt natur skal beholde de faldne træer til beskyttelse af biodiversitet. I klimaregnskabet er CO2 fra biomasse ikke medregnet, da EU har bestemt at kalde den CO2 neutral, selvom den er 150% værre end kul! Vort klimaregnskab omfatter heller ikke skibs- og flytransport i internationalt farvand – og heller ikke importerede varer, hvoraf mange kommer fra Kina, som skal tælle dem med i deres regnskab.

 

Mange idealister går ind for den grønne omstilling og tror, at vind og sol er det rigtige. De har nok ikke set Michael Moores film Planet of the Humans, der viser falskheden i propagandaen om den vedvarende energi. Mange har dog indset, at vind og sol kun leverer pga. backup, og udover biomasse er det naturgas, som også er et fossilt brændstof. Der er kommet en bog af Derrick Jensen: Bright Green Lies: How the Environmental Movement Lost Its Way and What We Can Do About It (Strålende Grønne Løgne: Hvordan Miljøbevægelsen mistede kursen, og hvad vi kan gøre ved det).

 

Civ.ing. Søren Hansen har skrevet en Hvidbog: Klimaplan 2030 – Realisme eller Utopi? Han beskriver, hvorledes de danske politikere med deres klimaplan beskriver Danmark som et grønt foregangsland for andre lande. Hans konklusion er dog, at vind, sol og brint i forening aldrig vil kunne levere en pålidelig forsyning af elektricitet til et moderne samfund, og at Klimaplan 2030 er mere utopi end realisme. Danmark kan ende som et skrækeksempel for resten af verden.

 

EU har vedtaget en klimalov, hvor kommissionen foreslår, at alle EU’s medlemslande skal være klimaneutrale senest i 2050, og at der også skal være et ambitiøst mål med 60% reduktion af CO2 i 2030, og at alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer skal udfases senest i 2025, men ingen planer hvordan? EU-kommissionen har annonceret, at de vil inkludere atomkraft i EU’s bæredygtige energier, så atomenergi skal klassifieres i samme kategori som vind, sol, vand, geotermi m.m. Danske kræfter i EU har ellers været imod atomkraft med bl.a. en modstander som Margrethe Auken, som i 1985 var med til at udforme loven mod atomkraft i Danmark.

 

Vi kan ikke komme uden om atomkraft, hvis vi skal stoppe en global opvarmning, og hvis de danske politikere ønsker det, kunne Danmark ligge i spidsen med ren og grøn atomkraft ved at støtte de to danske forskergrupper Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, der i løbet af få år vil kunne producere thorium minireaktorer, der vil kunne levere rigelig og billig energi til mange mennesker – også i fattige lande, som især vil blive ramt af energimangel og klimaændringer.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…