Israel kæmper mod islamisk fundamentalisme – men vi giver dem kun utak og ingen hjælp

Hamas: Arkiv/Skærmprint Youtube

Israel får for indeværende lov at sande udtrykket, at utak er verdens løn.

 

De kæmper vores krig mod islamisk fundamentalisme i form af Islamisk Stat, Iran og Tyrkiet.

 

De kæmper de utaknemmelige arabiske kongedømmers kamp mod præcis de samme modstandere.

 

De kæmper USA’s kamp for kurderne og mod den islamiske fundamentalismes trussel mod vores olieinteresser.

 

De kæmper FNs kamp for respekt for menneskerettigheder, herunder kvinders ligestilling og respekt for de etniske mindretal

 

Og det eneste vi har at byde på er en massiv undsigelse af Israel, når Hamas og Islamisk Jihad med støtte fra Iran og Tyrkiet lader raketterne regne ned over Israel. Det højeste vi kan svinge os op til er en helt gratis og højtidelig opfordring til konfliktens parter om, at de begge er forpligtede til at vise hensyn til civile.

 

USA, EU og FN betjener sig af denne blue sky nonsens argumentation, der er en simpel semantisk løgnagtighed. Som om man havde med parter at gøre, der i en lige grad bar ansvaret. Hvis Hamas og Islamisk Jihad er så bekymrede for almindelige menneskers liv i Gaza, så kan de jo bare holde op med at sende raketterne ind over Israel! Sværere er det ikke. Det er en manipulerende argumentation, der skal fastholde en forestilling om, at vi har med en konflikt at gøre, hvor begge parter er lige skyldige.

 

Herhjemme boltrer både den elektroniske og den trykte presse sig i skildringer af, hvordan de palæstinensiske børn er de uskyldige ofre for den umådeholdne israelske aggression. Hvor ville det være befriende, hvis blot én eneste journalist fra de statsligt betalte medier trådte et skridt til siden og forklarede, hvordan Hamas og Islamisk Jihad gemmer sig blandt børn og syge for på den måde at beskytte sig mod de israelske gengældelser. Hamas og Islamisk Jihad er verdensmestre i denne form for forførelse og vores forudindtagne og udygtige journalister lader det blot gå upåtalt hen.

 

Igen: Hvis man er så bekymret for Gazas børn, så kan man jo bare høre op med at skyde raketter ind i Israel.

 

Det er simpelthen ubegribeligt, at vores presse og vores politikere (Mogens Lykketoft!!!) – Fra Enhedslisten over Socialdemokratiet og til Venstre) – har formået at bilde os den løgn på ærmet, at vi med vores stillingtagen til fordel for palæstinenserne mod Israel kæmper for respekt for menneskerettigheder og demokrati. Palæstinenserne er af en myriade af grunde ikke værd at kæmpe for, og islam er en negering af alt, hvad vi står for. Alligevel er vi gennem de sidste 50 år med kedsommelig monotoni hoppet på denne limpind.

 

Afslutningsvis kunne man indvende mod dette indlægs måske (for) klare stillingtagen til fordel for Israel, at det jo slet ikke tager højde for situationen i Østjerusalems Sheik Jarrah kvarter, hvor spørgsmålet om, hvem der har den historiske ret til en række bygninger, har udløst den verserende konflikt.

 

Spørgsmålet om ”historisk ret” fylder meget i Israel. Man siger om Israel og Jerusalem, at ingen andre steder er historien så levende som her. Hvem har den historiske ret til byen? Hvem har den historiske ret til Tempelpladsen? Hvem har den historiske ret til Østjerusalem? Det gælder her som alle andre steder, at svaret på spørgsmålet om historisk ret blæser i vinden. Den historiske ret er her blot et påskud, for Iran, Hamas og Islamisk Jihad til at starte en ny intifada, som de har varmet op til siden Trumps fredsplan for Mellemøsten.

 

I mellemtiden må vi med væmmelse se til, mens USA, EU, FN og vore hjemlige politikere fejt solidariserer sig med Iran, Hamas, Islamisk Jihad og Tyrkiet. Det er så flovt, for Israel kæmper faktisk vores kamp i Mellemøsten.

Svend Lindhardt

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…