Ingen kan vide sig sikker: Udlænding forsøgte gaderøveri mod ældre ægtepar – skubbede til kvinden, så hun faldt

Ved 23-tiden mandag aften fik Midt- og Vestsjællands Politi anmeldelse fra et ægtepar i 70´erne, som cirka 30 minutter før havde været udsat for et forsøg på gaderøveri på Bredekildevej i Kalundborg.

 

Parret var på vej hjem, da de blev antastet af en ung mand, som truede dem med en pistollignende genstand og bad om penge.

 

Gjorde regning uden vært

Det ældre ægtepar lod sig dog ikke anfægte af trusler. Parret nægtede at give manden deres værdier og ville gå fra stedet.

 

Kvinden blev i den forbindelse skubbet af gerningsmanden, så hun faldt, men hun kom ikke alvorligt til skade. Gerningsmanden flygtede herefter fra stedet.

 

Han beskrives som: 15-20 år, 170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Engelsk, Iført: Mørk sweatshirt, mørke bukser, Bevæbning: En sort pistollignende genstand.

 

Eftersøger vidner, som har bemærket udlændingen

Politiet efterforsker sagen om forsøg på gaderøveri mod ægteparret.

 

Vidner som har bemærket den beskrevne unge mand omkring Bredekildevej/Klosterparkvej mandag aften omkring kl. 22.30, og som kan komme med oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…