Indvandring og asyl trækker sine blodige spor: Over halvfems procent af rocker- og bandedømte har indvandrebaggrund

Arkivfoto

De har en høj grad af voldsparathed.

 

Det konstaterer Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter i sin kvartalsrapport for tredje kvartal i år om rockere og bandemedlemmer.

 

Fakta taler der deres eget tydelige sprog om vilde skyderier, der bringer sagesløse mennesker i livsfare, og om døde og sårede.

 

Ved udgangen af september i år havde politiet således registreret seks skudepisoder, medens tre var blevet dræbt og 23 såret ved enten skyderier eller som følge af knivoverfald.

 

Sidste år var forholdene endnu værre. Her blev der registreret 49 skudepisoder, 16 dræbte og 49 sårede.

 

Konsekvenserne af asyl: Voldelige bandemedlemmer

Rapporten omhandler som nævnt både rocker- og bandemedlemmer, men ifølge en research, som Ekstra Bladet foretog i foråret, viser det sig, at volden udspringer fra indvandremiljøerne.

 

Som en konsekvens af indvandring og asyl, viser det sig således, at når der falder dom i sager om grov kriminalitet i rocker- og bandemiljøer, så er det i 94 procent af tilfældene en indvandrer eller efterkommer, der bliver fundet skyldig.

 

Ekstra Bladets research dækker perioden fra midten af 2018 og til august 2020.

 

I den periode blev 48 personer samlet idømt 250 års fængsel plus to livstidsdomme samt syv udvisninger af Danmark.

 

Ud af de 48 dømte var kun tre af etnisk dansk oprindelse. De øvrige havde indvandrerbaggrund.

 

Over tusinde har dansk statsborgerskab

Den 27. maj 2018 blev et 27-årigt medlem af den nu forbudte bande, Loyal to Familia (LFT), idømt tyve års fængsel for drabsforsøg på to tilfældige cyklister.

 

Men da han var dansk statsborger, kunne han ikke udvises.

 

Og han er ikke alene.

 

Således har i alt 1.083 rocker- og bandemedlemmer dansk statsborgerskab, fremgår det af et svar den 27. april i år fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

 

I 2020 registrerede Nationalt Efterforskningscenter i alt 729 medlemmer af rockerbander og 425 medlemmer af indvandrebander,

 

Går man ud fra, at samtlige rockermedlemmer har dansk statsborgerskab, betyder det, at ud af de 425 bandemedlemmer havde de 354 dansk statsborgerskab.

 

Danskerne hænger på dem og endnu flere

Og det slutter ikke her.

 

I tirsdags besluttede det samlede Folketing minus Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige at uddele 2.194 statsborgerskaber til indbyggere med oprindelse i 96 forskellige lande.

 

Blandt dem 51 somaliere og 51 afghanere samt 77 pakistanere og ti syrere for slet ikke at tale om 90 tyrkere.

 

Det skal nok blive godt for Danmark og danskerne.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://ekstrabladet.dk/krimi/afsloering-naesten-alle-bande-doemte-har-indvandrerbaggrund/8438044

 

https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/statistikker/bander-og-rockere/rocker-og-bandesituationen-i-danmark-3-kvartal-2021.pdf?la=da&hash=1DC39D2D8B929678179E798BEA6740485759C223

 

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uui/spm/342/svar/1774924/2381620.pdf

 

https://denkorteavis.dk/2021/i-alt-51-somaliere-faar-nu-dansk-statsborgerskab-det-er-en-stor-tillidserklaering-til-dem-fra-befolkningen-lyder-det-fra-socialdemokratiet/?fbclid=IwAR1cL95Yoi0hy_cEPpmISaB2faANJeR07plISTa279vyDKRWIMJKRQsQuWs

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…