10-årig pige kontaktet på vej hjem fra skole – indvandrer forsøgte at få hende ind i varebil

Colourbox

Pige kontaktet på vej hjem fra skole

Mandag kl. 15.51 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en kvinde i Mårslet, hvis 10-årige datter var kommet hjem fra skole og havde fortalt, at hun var blevet kontaktet af en mand, der havde forsøgt at få hende med ind i en varebil.

 

Pigen har fortalt, at varebilen det meste af dagen havde holdt på parkeringspladsen på Testrupvej ved Mårslet Skole. Da pigen skulle gå hjem fra skole ved 15.30-tiden, var hun gået forbi varebilen, hvorefter hun var blevet kontakt af en mand, der forsøgte at få hende med ind i bilen. Det lykkedes dog ikke for ham, og pigen løb i stedet hjem.

 

Pigen beskriver manden som:

• Ikke etnisk dansk af udseende
• 25-30 år gammel
• Mørk i huden og med sort, kort fuldskæg
• Talte dansk
• Var iført en sort kasket med hvid skrift samt en sort hættetrøje og sorte bukser
• Han kørte i en hvid varebil uden logo og med gule nummerplader

 

Politiet kørte efterfølgende rundt i området for at finde frem til den hvide varebil, men uden held.

 

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med manden, der sad i varebilen, for at få afklaret, hvad hans hensigt har været. Politiet kan kontaktes på telefon 114

 

I Sønderjylland blev en anden pige på 10 år også kontaktet af en mand i en varebil:

Hvem var manden i den sorte varevogn?

 

En yngre mand i en sort varevogn tog mandag aften kontakt til en 10-årig pige i Vester Sottrup mellem Aabenraa og Sønderborg. Vi vil gerne høre fra ham.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med føreren af en sort varevogn, som mandag aften var på Legbjergvej i Vester Sottrup mellem Aabenraa og Sønderborg.

En 10-årig pige oplevede klokken 18.20 i aftes, at en sort varevogn kørte hen og stoppede ved hende. Føreren tilbød hende slik, men pigen løb fra stedet.

Det skulle som sagt dreje sig om en sort varevogn af ældre dato med hvid skrift på højre side og med en defekt baglygte.

Føreren har pigen kunnet give et lidt usikkert signalement af. Hun beskriver ham som 25-30 år, dansk talende og med blå øjne. Han havde en mørk hættetrøje på med hætten trukket op og bar et mundbind.

Politiet har ingen indikationer på, at manden har villet pigen noget ondt, men vil gerne tale med ham. Vi vil også gerne høre fra vidner, der har set bilen i området eller som har en idé om, hvem det kan være.

Der er i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden.

https://politi.dk/syd-og-soenderjyllands-politi/nyhedsliste/hvem-var-manden-i-den-sorte-varevogn/2021/03/23

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…