Indlæg fra læserne 8. februar: Frihed er det bedste guld # Bypassoperation # Anklageskriftet mod Støjberg er en skandale # Fred i kirken

Frihed er det bedste guld

Af Pernille Birkler

 

De fleste danskere mener uden tvivl, at vi lever i et demokrati med en høj grad af frihed – men gør vi nu også det? Det seneste år har vist, at det er en sandhed med modifikationer, venstredrejningen har fået vind i sejlene.

 

Frihed er en skrøbelig størrelse, og der er nu blevet skåret store lunser af den, hvad mange af os frihedselskende danskere har det svært med. Flere har da også reagerer som arrige hunde, der gør og snapper efter alle, der vil lægge bånd på dem. 

 

Der er gjort indhug i vores selvbestemmelse og dermed i vores frihed. Om det har været berettiget, er umuligt at blive klog på, da modstridende udmeldinger fra regering og eksperter blot øger vores skepsis. Men den manglende frihed har fået enorme konsekvenser for mange danskere – og for hele det danske samfund. 

 

Vi får hele tiden at vide, at begrænsningen af vores frihed er prisen for folkesundheden. Men den mistede frihed vil koste mange virksomheder livet – ingen kunder, ingen indtjening. Det vil så kaste mange mennesker ud i arbejdsløshed. Kan en pris også blive for høj? 

 

Og hvor mange børn og unge bliver tabt på gulvet pga. manglende kvalificeret undervisning og mistet samvær med venner og klassekammerater? Er det også prisen værd?

 

Vi mennesker er sociale væsner og holder af samvær med andre – få eller mange, ude eller hjemme – men også det er der lagt låg på. Der er dog stor forskel på, hvordan den enkelte reagerer.

 

De introverte, som jeg selv, havde i begyndelsen ikke de store problemer med isolationen. Vi har sagtens kunnet nøjes med vores eget selskab i et langt stykke tid, men nu – indrømmet – begynder det at knibe.

 

Det er langt mere alvorligt for de ekstroverte, der ikke trives i ensomhed, og mange forsvinder derfor ind i sort depression. For depressionerne blomstrer nu overalt, både blandt unge og ældre, og selvmordsraten stiger. Er det prisen værd?

 

Hvornår vi får vores frihed og selvbestemmelse tilbage, ved ingen. Restriktioner forlænges, og nye nødlove træder i kraft, alt sukret ind i vendinger som lys forude, vaccine til alle og, ikke mindst, for folkesundheden. 

 

Men på et tidspunkt fjernes restriktionerne forhåbentlig igen – jeg er dog alvorligt bange for, at div. nødlove bliver ”glemt” i farten. Til den tid venter der os så en astronomisk regning, som det vil tage os år at betale, hvis nogensinde. 

 

Jeg frygter derfor, at det fremover bliver så som så med friheden, og til den tid kan vi så med rette spørge, har det så været prisen værd?


 

Bypassoperation

Af Steen V. Skånstrøm

 

Selvom en hjerte bypassoperation hører til en af de mest komplicerede operationer der findes, forbedrer den livskvaliteten og forlænger hvert år livet for over 2.500 danske hjertepatienter.
Ifl. NetDoktor er den så sikker at alle, uanset alder og køn, er berettiget til at få den, såfremt den pågældende hjertekirurg skønner, at patienten er i tilstrækkelig god form.

 

Alligevel kunne TV2 Fyn i et indslag den 20. januar afsløre et antageligt ikke enestående tilfælde hvor en 84 årig i god form, af Rigshospitalet, blev afvist operationen på grund af alder så han måtte tage til OUH, Odense Universitets Hospital, og få den foretaget.

 

Var Rigshospitalets hjertekirurger for overfladiske eller både uvidende og aldersdiskriminerende? TV2 Fyn forsøgte forgæves at få et svar. For patienten havde alternativet til bypassoperationen været en katastrofe da han før operationen, på trods af medicin, havde både smerter og var betydelig bevægelseshæmmet. Hvem rydder op i systemet så det ikke kun er de ressourcestærke der har overskud til at få en second opinion der lever længere og bedre?


 

Anklageskriftet mod Støjberg er simpelt hen en skandale

Af Peter la Cour, forlægger, forfatter, cand.phil. i samfundsfag

 

Man kan kritisere den såkaldte Instrukskommissions undersøgelse af Støjberg-sagen for mange ting, f.eks. manglende upartiskhed, manglende professionalisme, forudindtagethed og dårlig behandling af Inger Støjberg med noget, der lignede inkvisitorisk udspørgen.

 

Men man kan ikke kritisere kommissionen for det tidspres, den arbejdede under, for at Rigsretssagen mod Støjberg kunne nå at blive vedtaget, få dage før hele sagen var forældet. Det har Støjberg-vendettatens anførere i rød blok et pinligt ansvar for.

 

Derfor var kommissonen uden skyld i, at dens delredegørelse om sagen allerede havde haft deadline, før justitsminister Nick Hækkerup den 18. november 2020 fik sine topembedsmænd til at offentliggøre en erklæring om, at udmeldinger til pressen, der svarer til den meget omtalte  pressemeddelelse fra Inger Støjberg og Udlændingeministeriet den 10. februar 2016 om stop for arrangerede ægteskaber  mellem børn og voksne i danske asylcentre ikke skulle betragtes som  forvaltningsakter, der skulle administreres efter. Støjbergs pressemeddelelse kunne således ikke anses om en instruks til Udlændingestyrelsen – og slet ikke som en ulovlig instruks.

 

Men man kan bebrejde de to “uvildige” advokater  Jon Lauritzen og Anne Birgitte Gammeljord, der kort efter nytår skulle udlægge kommissionens tekst, at de tilsyneladende ikke var opmærksomme på udmeldingen fra Justitsministeriets topembedsmænd. Den hiver jo totalt tæppet væk under kommisisonens anklager om, at Støjberg med sin pressemeddelelse havde ansvaret for ulovlig administration i henhold til en ulovlig instruks. Og mistanken om, at de to allerede før, de gik i gang, fik stillet i udsigt at få jobbet som anklagere for Rigsretten, hænger i luften og lugter af inhabilitet og det, der er værre!

 

Men først og fremmest er det Folketingets flertal, der tilsyneladende snork sover! Hvordan kan man skrive et anklageskrift mod Støjberg, hvor man lader som om, at Justitsministeriets topembedsmænd og deres udsagn slet ikke eksisterer? Man følger bevidstløst i slipstrømmen af den faktisk forældede delredegørelse fra Instrukskommissionen og anklager Støjberg og hendes ministerium for ulovlig administration.

 

Så vågn dog op! Støjberg kan ikke under nogen omstændighed hænges op på hendes pressemeddelelse og på ulovlig administration i henhold til en rent faktisk ikke-eksisterende ulovlig instruks. Så forstå det da!

 

Folketingsflertallets skandaløse anklageskrift påstår endvidere udokumenteret at hun som “skærpende omstændighed” ved et samråd med Udlændigneudvalget den 23. juni 2017 har givet “urigtige og vildledende oplysninger” og at hun burde vide, at de var det.

 

Faktum er, at hun ved den nævnte lejlighed læste et langt notat fra Udlændingestyrelsen op om den ordning, styrelsen havde administreret efter altså forfattet af Udlændingestyrelsen selv! Støjberg fæstede fuld tillid til styrelsens oplysninger, og der er intet grundlag for den dag i dag at påstå, at de var usande eller  vildledende.

 

Det er kun fordi, Instrukskommissionen mener, at styrelsen skulle have forvaltet efter Forvaltningslovens og ikke Udlændingelovens bestemmelser hvor der i øvrigt er stor overlapning at Instrukskommissionen kunne få sig selv til at finde på, at betegne oplysningerne som urigtige. Det var de ikke, hvis man blot accepterer, at styrelsens jurister fandt det rigtigt at administrere i henhold til Udlændingeloven. Støjberg er ikke jurist og det er lige skrapt nok at anklage hende for “usandheder” fordi hun læste erklæringen fra Udlændingestyrelsen op.

 

Den store formelle kritik af, at Udlændingestyrelsen administrerede ulovligt, er en strid om kejserens skæg. Ifølge Forvaltningsloven, skal der ske en såkaldt partshøring, før man skider til adskillelse af par. Udlændingestyrelsen lavede i stedet en meget detaljeret spørgeskemaundersøgelse, hvor de pågældende par udfyldte skemaerne sammen med personalet på de danske asylcentre. Der er ikke nogen, der har kunnet oplyse, hvilke ekstra og relevante oplysninger om parrene, der kunne være kommet på bordet ved en partshøring, som man ikke også fik ved den valgte fremgangsmåde.

 

Kort sagt: Om det var Udlændingeloven eller Forvaltningsloven, der skulle administreers efter, ville være et glimrende emne for en debataften i Juridisk Diskussionsklub. Men de er jo begge et fuldt ud legitimt grundlag at administrere på og at beskylde Støjberg for “usandheder” i den anledning er helt ude i hampen!  

 

Derfor er det anklageskrift mod Inger Støjberg, som folketingsflertallet har vedtaget, simpelt hen en skalndale.

 

Læs mere om sagen og dens baggrund i Peter la Cours nye bog PROCESSEN MOD INGER STØJBERG – retfærdighed eller politisk heksejagt? 196 sider. Pris 250 kr. Kan bestilles på [email protected]


 

Fred i kirken

Af Visti Christensen


Der findes mange slags fred. Gravens fred, stilhedens fred og så den form for fred, der kan herske midt under krig og våbengny. Men på det seneste har en ny frygt sneget sig ind kirken efter mange år med fred i landet. 

 

Rundt om i verden søges kristne i stigende grad dræbt og kirker destrueret af mennesker, der – for nu at sige det mildt af hensyn til vore biskopper – ikke helt sympatiserer med os, som tror på Kristi guddommelighed. 

 

I de første århundreder efter Kristus blev kristne forfulgt. Det var det hedenske romerriges herskere, der førte an i det. Man ville ikke have folk gående rundt og tro, at en korsfæstet tømrersvend fra Nazareth var Guds søn.

 

Men efter at kristendommen blev statsreligion i Romerriget, ebbede forfølgelserne ud, og kirken kunne, efter den græske demokratitanke, udvikle sig nogenlunde i fred og frihed til en kulturel og religiøs verdensbevægelse. 

 

Men efter at det muslimske forår har givet islam enorme missionsmuskler, sker der nu igen angreb på kirker og kristnes værdinormer. Men indtil nu har der ikke været religiøst motiverede angreb på kristne enkeltpersoner. 

 

Og dette vil vi alle da helst undgå. Også selvom Mesteren fra Nazareth sagde, at hans sande disciple altid ville være forfulgt i denne verden. Men biskopperne ønsker i dag en fredelig sameksistens med alt og alle. 

 

Derfor er det nu besluttet at nedlægge en migrantpræstestilling i Korsløkke sogn på Fyn, som varetages af den stærkt islamkritiske folkekirkepræst Massoud Fouroozandeh, der før var muslim, men nu kritiserer islam.

 

Det er biskoppen over Fyns Stift, Tine Lindhardt, der vælger at nedlægge hans halvtidsvikariat efter et par år. Det sker efter, at menighedsrådet sendte hende et brev, som udtrykte frygt for den hårde tone imod islam.

 

Man henviste til, at der i sognet boede en del ”voldsparate” muslimer, og at man derfor frygtede, at Massouds skarpe udfald måske kunne lede til terrorangreb på kirker, i stil med dem, der har fundet sted i Frankrig. 

 

Biskoppen afviser, at det skulle have noget som helst med terrorfrygt fra muslimer at gøre, og hun siger til avisen, at fyringen alene hænger sammen med, at Massouds stilling har været et midlertidigt vikariat. 

 

”Stillingen blev ledig, da en tidligere præst ved kirken døde for et par år siden,” udtaler hun, ”hvilket også var den primære årsag til, at menighedsrådet sendte brevet, og at det er en normal procedure ved ledighed”. 

 

Massoud Fouroozandeh køber ikke begrundelsen, og Fyns tidligere biskop, Kresten Drejergaard, har fortrudt, at han ordinerede ham. Så det hele ligner en smart måde at slippe af med ham på. Bare for husfredens skyld.  

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…