Indlæg fra læserne 6. september: Støjberg  og den kompakte majoritet # Foregangslandet Polen

Støjberg  og den kompakte majoritet

Af Palle Almindsø

 

Henrik Ibsen,

Vi hører hver dag  om, at det (i Støjbertg-sagen)  handler om jura,  uha,  så  viger vi tilbage,  uanset  hvad sagen  i dybet drejer sig om,  så  får vi en pegefinger stukket ud,  Det handler  jo om jura! Dette udsagn har været på enhver journalists læber siden det overhovedet blev en ”sag”.  Godt,  så  siger vi det.  En af mine venner er tilfældigvis  jurist,  ergo  må han vel vide noget om det.  Jeg skriver en kort mail, hvori jeg spørger om denne sag med  Støjberg kan holde…..her er hvad han svarede mig:  

Jeg forstår det heller ikke.

Det er et alt for dyrt og stort projekt til en så lille sag, hvor der ikke er nogen, som har lidt skade.

I øvrigt kan jeg oplyse, at i Sverige skiller de tilsvarende par , idet man sætter Børnekonventionen over §8 om retten til familieliv!

Det hele handler vel dybest set om, at hun ikke ville give sig tilbage i 2016.

Virkelig en dårlig sag.

Gad vidst hvad der mon sker i MINK sagen??”

 

Godt,  tænkte jeg så,  her er en vaskeægte advokats ord for, at sagen er for lille,  og  at den ikke kan bære. Jeg ved udmærket, det er utopi, men tænk nu hvis journalisterne  på  TV2  og DR  og Dagbladet Politiken havde evnet at tænke selv,  så  kunne man jo  have sået tvivl i de stakkels små konforme politikerhjerner og måske oven i købet fået nogle af dem til at tænke sig om en ekstra gang.    Nej,  mine damer og herrer,  dette har aldrig handlet  om jura, det er vaskeægte partipolitisk – magtpolitik – fnidder.  Hele venstrefløjen inklusive Soc.demokratiet  plus  Konservative Folkeparti  og Venstre vil ikke have en ”strammer” i blandt sig,  tænk  hvis det smittede!!  Meget kan man byde en politiker i form af bomber,  attentater,  koranklodser   omkring Borgen,   trusler,  voldtægter you name it,  men  en strammer,  må  jeg være fri!  

 

Det er og bliver  dybt pinagtigt,  at politikere der ofte taler om at spare  nu uden den mindste tøven er klar til at punge ud medskatteborgernes penge til et så tvivlsomt og dyrt projekt.  Et er hvad politikerne  på Borgen  går og ”tænker”,  noget helt andet er befolkningen  på gader og stræder.  De er sikkert ikke enige i disse beslutninger,  og  nu bliver  partiet Venstre ikke uventet halveret,  de har en sikker kurs mod spærregrænsen!  

 

Mon ikke der er mange, som stemmer på det parti efterhånden indser, at Elleman ikke hører til i Venstre, idet han altid sidder  og sender frække tanker til  Det Radikale Venstre!      

 


 

Foregangslandet Polen

Hvem skulle have troet det. Det udskældte Polen er blevet et foregangsland. Det almægtige EU bøjer sig, som var landet en overmagt.

 

Nu havde man ellers lige fået EU-parlamentet med på at udnævne Polen (plus Ungarn og Slovenien) til prygelknabe, fordi de vil begrænse korruption i deres landes gammelkommunistiske dommerstand, stoppe overreligiøs homoseksuel missionsvirksomhed og holde muslimske grænseoverløbere ude.

 

Men nu har Polen altså vist vejen ved at bygge hegn og mure ind til Hviderusland, som gerne vil af med deres nye indvandrere. Og flere og flere EU-medlemslande følger trop, vender på en tallerken, og lader til at have set skriften på væggen, så de selv går i gang med at bygge beskyttende hegn og mure.

 

Polen er dog endnu længere fremme i deres forudseenhed. De har ligefrem indført en nødretstilstand i de dele af to regioner, der er mest benyttede som illegale grænseovergangssteder. Et hidtil uset påfund, der også nok skal blive efterfulgt af andre EU-lande.

 

Det betyder, at alle udlændinge i området skal kunne identificere sig med papirer. Grænsevagternes antal øges, og der indføres forsamlingsforbud, som sammen med nyindførte strenge regler for, hvordan medier har lov til at rapportere fra grænseregionen, nok må siges at kunne virke effektivt.

 

Især det sidste er epokegørende. Selvfølgelig er nødretsreglernes hovedårsag, at Hviderusland helt bevidst sender migranter fra Mellemøsten videre til Polen og andre EU-lande. Men nu bliver den ofte bevidst politiserende presse, interesse- og hjælpeorganisationer m. fl. noget stækket i deres humane og ofte yderst politisk korrekte version af virkeligheden.

 

Men det sidste kommer vi helt sikkert til at høre mange højlydte protester imod. Især fra populistiske stemmefiskere på den yderste venstrefløj, som altid har ment, at et lands ustabilitet, uensartede folke- og kultursammenblandinger og et halvintelligent anarki, er de bedste forudsætninger for etableringen af deres mål: Et kommunistisk statsdiktatur.

Visti Christensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…