Højaktuelt – landsforræderi – før og nu
Af Lone Eriksen
Før:
Landsforræderi var efter besættelsen (1940 – 1945) et udtryk, der blev brugt i forbindelse med de domme, der faldt til danske statsborgere, som havde gået den nazistiske besættelsesmagts ærinde. Fra 1945 og frem til midt i 1950érne faldt der domme til danskere, der var gået mod Danmarks interesser på den ene eller den anden måde. Efter besættelsen af denne fremmede magt blev en del danskere, der havde arbejdet for den onde ideologi, henrettet for landsforræderi i forbindelse med retsopgøret:
Nu:
Landsforræderi er blevet højaktuelt og et udtryk, der nu igen kan vækkes til live og bruges i forbindelse, at danske statsborgere er gået ind under en terrororganisations faner. Der bør falde domme til disse krigere af begge køn, der er gået mod Danmarks interesser, såfremt disse skulle opholde sig i Danmark.
Efter frivilligt at have tilsluttet sig en fremmed terrororganisation skal personer, der i ord og handling for denne onde ideologi, ikke henrettes for landsforræderi, men fratages deres eventuelle statsborgerskab, idømmes strenge fængselsstraffe og derefter udvises. I den gældende straffelov § 98 er det skrevet klart: Den danske statsborger, der dømmes som landsforræder straffes med fængsel indtil på livstid.
Lovgrundlaget skulle således være i orden for at landets domstole kan dømme for landsforræderi.