Indlæg fra læserne 26. april: Journalistisk Venstreparti # Hjernevask

Journalistisk Venstreparti

Af Kristian Hein

 

Tak til Den Korte Avis for at sætte nødvendigt spot på det enorme problem, at danske journalister fører deres egen kamp mod den stramme udlændingepolitik, som ellers har støtte af et stort folkeligt flertal. Men hvorfor gør politikerne ikke noget mere ved dette problem? Hvorfor gør de ikke oprør imod Journalistisk Venstreparti?

 

Først og fremmest de borgerlige partier har i årtier lidt under den politiske slagside i DR og TV2. Journalisternes misbrug af deres stilling til at drive propaganda for deres egne politisk korrekte holdninger – og for danskernes penge – burde være valgtema ved hvert eneste folketingsvalg.

 

Journalistisk Venstrepartis magt er kolossal og er den politiske venstrefløjs stærkeste allierede. Derfor ville ikke mindst de borgerlige have alt at vinde, og intet at tabe ved et sådant oprør. Man kan mene om Donald Trump, hvad man vil. Men han har mere end nogen anden vestlig statsleder gjort opmærksom på den politiske slagside hos journalisterne. Det kunne danske politikere faktisk lære noget af. Hvorfor skal de finde sig i at deres politik bliver kompromitteret, hvis den ikke falder i journalisternes egen smag? Og hvorfor skal vi andre finde os i at blive ført bag lyset af dem, der burde oplyse os?

For vore egne penge.


 

Hjernevask

Af Visti Christensen

 

Når Kina meddeler, at de bekæmper terror med uddannelse, farer Amnesty og andre selvudnævnte
frelsere frem med, at det er undertrykkelse, hjernevask og brud på konventioner. Men Kina er ikke så naive som os i Vesten. For når en religion er i stand til at hjernevaske sine tilhængere, så de – både i teori og praksis – udøver tossede ting og forlanger, at alt og alle skal indrette sig efter deres indskrænkede og forskruede meninger, så er der ikke andet at gøre end at undervise og “hjernevaske” dem tilbage til den normale midtbane. Det skulle Vesten tage ved lære af, i stedet for at stryge både ondskab, terror, vold og mellemøstlig kriminalitet med hårene ud fra en misforstået hensynsbetændelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…