Indlæg fra læserne 26. juli: Stenkast # Ikke blot Islam # At gribe i lommen og få fat i foret # Venstrefløjen i frelserrolle

Stenkast

Af Per Hansson

 

Politi og andre myndigheder har åbenbart svært ved at forstå baggrunden for stenkastene mod Danske bilister, på strækningen mellem København og Ystad.

 

Hvis man f.eks. forestillede sig at tusindvis af Svenske bilister, uden ærinde i Danmark, kørte i lange korteger frem og tilbage mellem Frederikshavn og Hirtshals hver eneste dag på tværs af Nordjylland, mon så ikke der ville falde en sten eller to.

 

De Danske trafikpolitikere skylder Danskerne og ikke mindst Bornholmerne, at etablere en særdeles god færgeforbindelse mellem Køge og Rønne for at forbinde de to landsdele i Region Hovedstaden. Færgepriserne skal svare til hvad omkostningerne er ved at køre en tilsvarende strækning i bil.

 

Det er politikerne sikkert klar over, men de tænker mere på det store kasseapparat på Øresundsbroen.


 

Ikke blot Islam

Af Robert Højland

 

For at gøre skrækscenariet værre er det ikke blot Islam vi bør frygte, men også det kommunistiske Kina der ikke blot ved hjælp af salamimetoden øger deres landareal og bygger kunstige øer som de bruger som militærbaser.
Kina udgør en en overhængende trussel mod Taiwan og indirekte mod USA. Kinas naboland Indien har også mærket Kinas ekspansionstrang idet der igennem en årrække har været alvorlige skærmydsler ved grænsen mellem Kina og Indien.
Også industrielt sætter denne diktatoriske magt sig på de internationale markeder grundet dumpingpriser som de kun kan have ved at presse den almindelige kinesers lønning.

Når du næste gang køber et produkt så kig efter hvor det er produceret. Ved at købe kinesiske produkter er du med til en begyndende sænkning af levestanden i Vesten. Denne sænkning af levestanden gælder ikke for de globalistiske hightech firmaer. Men i sammenhæng med Islam befinder vesten sig som en lus mellem to negle.

Sig nej til kinesisk producerede vare, sig nej til diktatoriske Islam!

At gribe i lommen og få fat i foret

Af Niels V. Casse
Et af de slogans som sygeplejerskerne fremfører som støtte for deres urimelige lønønsker, er ”politikerne må gribe til lommen” det er ganske sikkert rigtigt, men hvis lomme(r) er det politikerne griber i?

 

Det ved ethvert barn, de lommer som politikerne griber til når riget fattes penge er skatteydernes. Det synes sygeplejerskerne ikke at forstå. Ikke nok med, at det er skatteydernes lommer, men det er også deres egne lommer deres lønkrav skal finansieres ud fra.

 

Sygeplejerskerne skal selv være med til at betale deres egen lønforhøjelse. Vi skal nok høre beklagelser over at skatten stiger, ikke mindst fra sygeplejerskernes side, fordi en sådan skattestigning vil udhule deres lønforhøjelse, men de glemmer at det er selvforskyldt, og dertil også skruen uden ende. Skatte far giver og skatte far tager, let omskrevet fra bibelen.

 

Lønforhøjelser indenfor det offentlige kan meget vel ende i en stigning i skattetrykket for skatteyderne, da det er deres skatteindbetalinger der er grundlaget for de offentlig ansattes løn. Det offentlige producere intet, og har dermed ikke andre indtægter en de som kommer ind via skatten. Når ‘manden/kvinden på gaden’ mener at det er rimeligt at der sker et lønløft, glemmer han eller hun, at det er dem selv der skal gribe i lommen for at imødekomme lønkravet, det er ikke Guds gave til de offentlige lønmodtagere.

 

Når sygeplejerskerne anvender den slags slogans, kan man nemt komme på den tanke, at de anser befolkningen for, at være uvidende om tingenes rette sammenhæng. I dette tilfælde er sloganet en bommerang der rammer dem selv i nakken.

 

Skulle mod argumentet være, at man ‘blot’ kan sætte skatten i vejret for industrien, så er risikoen, at denne finder andre græsgange, der er billiger, at henlægge deres produktion til. Man behøver blot at tænke på beklædningsindustrien, det meste af det tøj der sælges i Danmark er produceret i lavtløns lande i sydøstasien.

 

A.P. Møller har ved flere lejligheder truet med at flytte helt ud af Danmark. I skrivende stund fungerer det således, at så længe et skib med fordel kan afskrives med skattefordel i Danmark, det vil sige at afskrivningen er større end skatten, er skibet indregistreret i Danmark, navnet Mærsk staves med ‘Æ’. Når dette forhold ikke længere er til stede, udflages skibet det til andre af rederiets søster rederier rundt om i verdenen og indregistreres der, og vupti så staves Mærsk, med ‘AE’ og bliver et prefix, i stedet for et suffix, og hjemstedet kan f.eks. være Monrovia.

 

Det ville regeringen meget gerne forhindre, derfor fik Danmark et internationalt skibsregister, skibet sejler under bekvemlighedsflag. Det skulle lette udgiften til lønninger til besætningen ombord, og gøre det fordelagtigt, at skibe fortsat kunne være registreret i Danmark, og igen bidrage til skatten her i landet. Denne ordning kan iagttages på det dannebrog som skibene fører, oppe i øverste venstre hjørne sidder bekvemmeligheds flaget.

 

En fuldstændig udflagning af hele A.P. Møller Mærsk ville vare et meget stort økonomisk tab for den danske statskasse. I øjeblikket er det sådan, at det er A.P. Møller fonden der ejer rederiet, og den indeholder en klausul om at rederiet er dansk og skal forblive i Danmark, men alt kan jo ændres.

 

I firserne lød der fra venstreorienteret side krav om at nationalisere A.P. Møller DK, men ak bette børn, det ville være et slag i luften, der nok ville ærgre koncernen, men da A.P. Møller Mærsk har rederier i næsten alle lande, rokker det ikke meget ved koncernens indtjening udenfor Danmark. En nationalisering kan man kun foretage én gang, skat kan opkræves mange gange.

 

Lønkrav kan ikke finansieres med foranstående, det bør sygeplejerskerne have i mente når de finder på slogans. Resultatet kan meget vel blive, at man griber i lommen og kun får fat i foret


Venstrefløjen i frelserrolle

Af Visti Christensen

 

Noget af det bedste, man kan sige om Danmarks politiske venstrefløj er, at dens missionsvirksomhed er så gennemskuelig og dilettantisk. Den griber enkeltsager og argumenter og vender dem på hovedet. 

   

Sidst har Enhedslistens Grand Old Man Søren Søndergaard formået at komme i Tv for at fortælle alt folket, at Polens abortlov er ganske afskyelig og menneskefjendsk i en moderne verden, og at Danmark selvfølgelig skal betale lovovertrædere i Polen med at kommer hertil for at få foretaget illegal abort.

   

Den succesrige kvindefrigørelseskamp i forrige århundrede var venstrefløjspartiernes skyld, forstås, og han frydede sig ved tanken om, at vi nu har en payback-time, hvor vi kan sige tak for sidst til Polen og andre Østeuropæiske lande, hvortil danske kvinder før kunne rejse til og få foretaget illegale aborter.

   

Og selvfølgelig skal vi, som det rige land, vi er, betale for polske kvinders provokerede aborter, og derfor ønsker Enhedslisten flere millioner danske skatteyderkroner afsat til at kunne betale for denne nye ”humanitære katastrofe”, opstået ved, at Polen har vedtaget en landspolitik på abortområdet, som uheldige gravide kvinder er tvunget til at skulle leve med. 

   

Altså er der ingen ændringer i den yderste venstrefløjs politik: Man skal hjælpe de mindretal, som bevidst ikke vil følge lands lov og ret.

   

Må man ikke, for god ordens skyld, nævne, at det jo i tiden ikke skorter på omtale af frihed på det seksuelle område, oplysning om antikonception mv., og at graviditet derfor er ret selvforskyldt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…