Absurd udtalelse
Af Nils Henrik Wyke
I forbindelse med kultur- og kirkeminister Joy Mogensens afgang som minister spurgte en nicheavis seks kendte ledere fra forskellige dele af kirkelivet, hvilke ønsker de har til den nye minister, Ane Halsboe-Jørgensen.
Svarene var nogenlunde, som man kunne forvente. Der var ikke de store overraskelser, når man så på, hvem de hver for sig repræsenterede.
Dog var der én, der skilte sig ud. Det var imam Naveed Baig, der udtalte sig som repræsentant for muslimerne i Danmark. Han ville have den nye minister til at sætte ind over for islamofobi og hadforbrydelser. Han sagde bl.a.: ”Hvordan sikrer man trygge religiøse bygninger og sørger for, at mennesker med religiøse påklædninger ikke bliver forulempet?”
Det virker både særdeles frimodigt og ret absurd, at netop Naveed Baig besvarer avisens spørgsmål på den måde.
For hvem er det, der er årsag til, at synagogen i København og den jødiske skole skal fremstå som fæstninger, der må bevogtes af militær og politi?
Og hvem er årsag til, at jøder ikke kan færdes i visse områder i København med deres kalot (kippa) på hovedet?
Det er i hvert fald hverken Indre Mission, Frelsens Hær eller Jehovas Vidner. De fleste af os ved godt, hvem det er. Det er det befolkningssegment, som Naveed Baig repræsenterer.
Desuden som en ikke-religiøs sideeffekt må bl.a. visse politikere leve med livvagter døgnet rundt. Noget så udansk har vi aldrig kendt til, før vi fik indvandring fra Mellemøsten.
Det er simpelt hen utroligt, at muslimen Naveed Baig kan få sig selv til at udtale sig som anført ovenfor. Der er ganske enkelt tale om, at den krænkende prøver at spille rollen som offer.
Men som alle andre kan Naveed Baig jo frit finde et andet sted at slå sig ned, der passer bedre til hans indstilling, hvis han er så utilfreds med forholdene her i landet.
Det kan i øvrigt siges at være udtryk for skæbnens ironi, at jøderne har fået problemer med at leve i fred i Danmark. De har selv bidraget til det. Nogle af os er gamle nok til at kunne huske, hvordan Arne Melchior, bror til netop afdøde overrabbiner Bent Melchior, gang på gang stod på Folketingets talerstol for nogle årtier siden og spruttede af hån og arrigskab mod de partier, der ikke følte sig så sikre på, at indvandring af folk fra fremmede kulturer var en rigtig god idé. Med en bundnaiv og fuldkommen verdensfjern indstilling til indvandring har således en fremtrædende jødisk familie givet sit bidrag til at få åbnet landet for de typer, der nu forfølger dem.
Sådan er verden fuld af paradokser.