Danmark vil sende indsatte til Kosovo
Bomstærk økonomi og mangel på arbejdskraft?
Af Svend E. Just
Hvordan kan dansk økonomi være bomstærk, når man hvert år har budgetunderskud, er gået i gang med at trykke grønne statsobligationer for 12 mia. kr. til medfinansiering af en gigadyr grøn omstilling, tager af folks pensionsopsparing (penge der skulle udbetales og beskattes ude i fremtiden), udbetaler indefrosne feriepenge (staten får fremrykket skatteindtægter og lønmodtagerne mangler pengene senere i tilværelsen), opererer med negativ rente, øget inflation, mangel på arbejdskraft og stigende lønninger samt fortsatte hjælpepakker omkring Corona. Ordet bomstærk må være ramt af inflation og en opblæst egenhyldest af regeringen. Altså en kunstig situation i en sammenrodet og misbrugt udgave af John Keynes’ teorier tilbage fra 1930’erne. Nu med verdens højeste skattetryk, som er velfærdsstatens pisk til det arbejdende folk for at få mere at dele ud af verden over, herunder stemmekøb.
Udtrykket bomstærk økonomi optræder, som nævnt, samtidig med, at der mangler arbejdskraft, hvor samfundet efter sigende går glip af milliarder. Mangler arbejdskraft? Ja, så, men hvor er arbejdskraften pludselig forsvundet hen, mens Coronaen raser? Blevet ansat ved det offentlige med masser af pseudoarbejde eller gået på offentlig forsørgelse? Er økonomien kortvarig blæst op af hjælpepakker og statslån i sammenhæng med Coronaen? Eller af negativ rente, som giver folk flere penge mellem hænderne til forbrug. Især hvis man har lån og/eller investerer i kursmæssigt opblæste aktier.
Der er altså noget galt i tidens økonomiske ligning. Ovennævnte faktorer i økonomien betyder, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem bomstærk og virkelighedens pengepung.
”At støtte den elitære klasses til jubel af tilvandring af kulturfremmede er ikke en harmløs mening. Den har store konsekvenser for andre menneskers sundhed og vores fælles mulighed for at bevæge os frit omkring. Hvad der er frihed for mellemøstlige personer, er ufrihed for os.”