Indlæg fra læserne: Illoyalitet # Nyborg Slot

Illoyalitet kommer også med en pris, Jakob Ellemann!

Af Svend Nielsen, pensioneret divisionschef

 

Det er dog utroligt, så uforstående og ikke mindst forargede, mange medlemmer af Venstres folketingsgruppe optræder i disse dage, over Inger Støjbergs kritik af Venstre og formanden! Baggrunden er naturligvis, at Inger Støjberg har meldt sig ud af partiet, og samtidig har smækket med døren. Her kunne man jo passende spørge: “ja, hvad havde I forestillet jer?”. I havde vel ikke forventet, at hun havde bagt en kage i den anledning, og ladet som ingenting? Hovedparten af venstres gruppe, har bevidst valgt at se bort fra faktuelle juridiske tvivl, og bakket Jakob Ellemanns tiltagende antipati mod Støjberg op, og derved valgt en personlig og ikke en objektiv professionel tilgang til Rigsretssagen, jf. nedenfor. Det var fejl nr. 1.

 

I 2016 var der et voldsomt politisk pres overfor Støjberg, for at få stoppet mindre årige pigers samliv med voksne mænd. Ikke mindst Socialdemokratiet og de Radikale var meget forargede, og forlangte handling straks. For at støtte regeringsdannelsen i 2019, stillede Enhedslisten, tilsyneladende, som betingelse, at man ville have nedsat en Undersøgelseskommission, mhp. en rigsret. Dette selvom socialdemokratiet ikke var særlig opsat på tanken, men hvad gør man ikke for at få magten. At Venstre ikke kunne gennemskue den politiske dagsorden og personlige hetz, der lå bag ved, forstår jeg ikke. Det var fejl nr. 2. 

 

Læser man den netop udgivne bog af Peter La Cour, ”Processen mod Inger Støjberg” med undertitlen ”retfærdighed eller politisk heksejagt?” dokumenteres det, at ministernotatet af 9/2-2016 ikke er med i Ombudsmandens rapport. Undersøgelseskommissionens manglende interesse og tilsidesættelse af samme notat, virker lige så usagligt, som ombudsmandens redegørelse. I pressen fremgik, at Inger Støjberg havde hevet en kanin op af hatten under vidneafhøringen, hvilket fremstod som fabrikeret til lejligheden. Sandheden er, at det var Departementschef Toudal, der dagen før omtalte afhøring af IS, havde henledt opmærksomheden på notatet, (forfattet af ham selv), der tydeligt understregede, at der skulle administreres iht. Lovgivningen. Den daværende direktør i udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, kan ikke erindre notatet af 9/2-2016, men henviste til pressemeddelelsen af 10/2 – 2016, som instruksen, der skulle følges. Her kunne man passende spørge, om Direktøren normalt fik sine instrukser fra ministeriets interne arkivsystem, eller informationer fra pressen.? Det pudsige er også, at Jakob Ellemann (som i øvrigt den gang også kaldte sagen for Barnebrudesagen), overfor pressen gjorde gældende, at hvis Mette Frederiksens pressemøde af 4/11, (Minksagen) jf. Justitsministerens redegørelse fra Folketingets talerstol 18/11-2020, ikke havde været en juridisk gældende ordre, så måtte Inger Støjbergs pressemeddelelse af 10/2 -2016 være en tilsvarende information uden juridiske forpligtelser. At tilsidesætte disse kendsgerninger og egne udtalelser var fejl nr. 3

 

Venstres egne advokater, Støjbergs forsvarer, Preben Bang Henriksen, Lars Løkke Rasmussen, begge uddannede jurister, og flere juraprofessorer, vurderede samstemmende, at sagen formentlig ikke kan føres til domfældelse, men alligevel fastholdt Ellemann og dele af Venstres gruppe, at der skulle stemmes for. Hermed var fejl nr. 4 en kendsgerning. 

 

At Jakob Ellemann og Inger Støjberg havde et anstrengt forhold, hvilket kulminerede med hendes fyring som Næstformand, er velkendt. Netop derfor burde folketingsgruppen måske lige have vendt “skråen” og lyttet til egne jurister og højt estimerede juridiske professorer, inden de lod personlige følelser råde og dermed dolke Støjberg i ryggen. Som udenforstående var det nemt at gennemskue, at personlige antipatier og gammelt nag i den grad overtrumfede fakta, og tidligere opfattelser af sagen helt tilbage i 2016. Det var fejl nr. 5. 

 

Så når folketingsgruppen har travlt med at forarges, over Støjbergs beslutning og argumentation, så må man bare sige, at illoyalitet kommer med en pris, og den endelige afregning har Venstre slet ikke set endnu!

 

Al tale om man skal renses af en Rigsret, fortaber sig i personligt fnidder. Alt burde have talt for, at slå ring om en af Venstres mest populære medlem, værdikriger og gudsbenådet retoriker. I stedet har man medvirket til, at splitte ikke alene Venstre, men hele blå blok. Det må glæde hele venstrefløjen, at man derved har sikret Soc./venstrefløjen magten i mange år fremover. Ikke særlig loyalt og ansvarligt, hverken overfor det borgerlige Danmark eller Inger Støjberg.


 

Et par bemærkninger til artiklen i Kristeligt Dagblad den 9. februar

 

Sagen om Nyborg Slot er afgjort i Miljø og fødevareklagenævnet

Af Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem i Århus  

 

Hvis kulturminister Joy Mogensen og andre, ikke vil accepterer den afgørelse som klagenævnet i Viborg er kommen frem til, skal man måske starte med at få vedtaget et forslag om at nedlægge klagenævnet.

 

Det gir jo ingen mening hvis ikke man vil respekterer det som Klagenævnet er kommet frem til. Venstremanden Hans Christian Schmidt lægger ikke skjul på, at han ikke mener at klagenævnets afgørelse, skal være det sidste punktum i projektet.

 

Man må spørge sig selv om man heller ikke vil accepterer en højesteretsdom, her kan godt være en lighed. Vi har et klagenævn til at afgøre en sådan klagesag, fra rigtig mange borgere og organisationer, og det burde man respekterer, man kan være uenig, det kan man også med en højesteretsdom, men det er vel ikke ens betydning med, at man vil nedlægge højesteretten. Hvis man vil skrotte klagegangen, i sager man ikke er uenig i, er man inde på en farlig glidebane. Det gælder også for folketings-politikere.   

 

Miljø og Fødeklagenævnet består af 2 landsretsdommere en professor 4 lægmænd udpeget af Folketinget, en fra Socialdemokratiet – Venstre – Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Til hjælp for Klagenævnet, er der masser af Juridisk assistance, man kan trække på.  

 

Og i denne sag har et flertal afvist at give dispensation til projektet på de punkter hvor det strider mod gældende lovgivning. Det er også problematisk at Slots og Kulturstyrelsen i sagen omkring Nyborg Slot, er både ejer, bygherre og fredningsmyndighed, det kan for mange sende et forkert signal, og det har det også gjort her, i særdeleshed fra de mange organisationer der har været inde over i denne sag. 

 

Et projekt i størrelsesorden omkring 320 millioner, som det allerede er arbejdet på i 10 år, alene det at man har startet på projektet inden man har den fornødne godkendelse er jo kritisabel, det er jo det Slots og kulturstyrelsen selv peger på, at hvis nogen er starter et projekt uden tilladelse skal det tilbageføres til det oprindelige, i særdeleshed hvis dette er et fortidsminde, når det så er inden for egne rækker er sagen åbenbart noget helt andet.  Et godt eksempel på denne ulighed, er sagen om Flakfortet hvor man have lavet mange forbedringer inden tilladelse, der var der ingen kære mor, her kunne man ikke få en dispensation da det var et fortidsminde, det skal føres tilbage til det oprindelig, trods at der var sket mange forbedringer, til glæde for mange mennesker. Det vil være urimeligt, hvis folkevalget trumfer projektet igennem alligevel, ved at lave loven om. 

 

Derfor bør man tænke sig meget grundig om hvis man starter forfra med Nyborg Slot, så vil der være rigtig mange sager, som også kan startes forfra.  

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…