Den skinsyge Missy og FDR og Lucy!
Af Niels V. Casse
De amerikanske præsidenter i nyere tid har alle haft personlige sekretærer der i større eller mindre grad har haft indflydelse på præsidenten.
I serien Atlantic Crossing optræder en meget skinsyg Missy som Franklin D. Roosevelts (FDR) personlige sekretær. Missy LeHand var hans sekretær frem til 1941 hvor hun bliver udskiftet med Grace Tully. Missy LeHand bliver den eneste kvindelige stabschef for det Hvide Hus nogensinde, og fungere som sådan helt frem til 1941.
Margueritte Alice LeHand, som hendes fulde navn var, bliver FDRs personlige sekretær allerede i 1933 ved han embedsperiode start. Hun er født den 13 september 1896 i Potsdam New York i USA. Hun var ud af en arbejderfamilie, studerede til sekretær, og fulgte FDR i mange år, ved Roosevelts valg til guvernør i New York blev hun hans personlige sekretær. En funktion hun beholdt efter FDR’s valg til præsidentembedet i 1932 og indsættelse i januar 1933.
Som 15 årig fik hun reumatisk feber, der angriber hjertet, hud, hjerne og knogleled, sygdommen medfører også ufrivillige bevægelser. Den opstår som følge af en halsbetændelse Streptococcus pyogenes.
Hendes forhold til FDR er meget omdiskuteret, det er almindeligt anerkendt at at de to havde et meget nært forhold, dog er man delt i opfattelsen af, hvorvidt det også var et sexuelt forhold. Selv beskrev hun sit forhold til præsidenten som følger:
”The first thing for a private secretary to do is to study her employer. After I went to work for Mr. Roosevelt, for months I read carefully all the letters he dictated … I learned what letters he wanted to see and which ones it was not necessary to show him … I came to know exactly how Mr. Roosevelt would answer some of his letters, how he would couch his thoughts. When he discovered that I had learned these things it took a load off his shoulders, for instead of having to dictate the answers to many letters he could just say yes or no and I knew what to say and how to say it .”
FDR’s to sønner James og Elliot er begge delt omkring spørgsmålet om der var et sexuelt forhold mellem Poosevelt og ‘Missy’, (hendes tilnavn ‘Missy’ opstod fordi FDR’s børn ikke kunne forlige sig med udtrykket Miss LeHand og forkortede det.) Hvad der taler for et platonisk forhold er, at Eleanor og børnene accepterede situationen. LeHand havde flere korte nære bekendte, deriblandt Harry Hopkins, der i 1940 flyttede in i det Hvide Hus, men alle hendes tilbedere blev forkastet til fordel for FDR.
Ved et middagsselskab i det Hvide Hus falder hun om og på grund af en større hjerneblødning, der efterlader hende delvis lam og ude af stand til at tale. Årsagen skulle være stress, fremkaldt af Kronprinsesse Märtha af Norge der efter LeHand’s mening havde erstattet hende som FDR’s favorit, men også krigen og FDR’s dårlige helbred kan have spillet ind.
FDR betalte for hende medicin, og betænkte hende i sit testamente på den måde, at Eleanor Roosevelt og Margueritte LeHand delte udkommet ved salg af FDR’s ejendom der var vurderet til 3 millioner dollars. FDR sendte hende til Warm Springs i håbet om at det ville gavne hende, LeHand var ikke særlig begejstret for sit ophold der, og returnerede til Washington og hendes gamle værelse i det Hvide hus, efter en brand opstået på grund af rygning i sengen, blev LeHand flyttet til hendes søsters hus, hvor hun boede frem til sin død, efter endnu en hjerneblødning, den 31 Juli 1944, 47 år gammel i Chelsea Massachusetts.
Missy LeHand’s efterfølger Grace Tully opnåede aldrig samme status i forhold til FDR som LeHand havde haft.
I og med at LeHand afgik ved døden før FDR, blev hendes arveandel overført til Eleanor Roosevelt.
Franklin Delano Roosevelt oplevede ikke afslutningen på anden verdenskrig, han døde den 12 april 1945 63 år gammel, dødsårsagen var en kraftig hjerneblødning.
En der var hos Roosevelt da han fik hjerneblødningen der dræbte ham var hans livslange kærlighed Lucy Mercer. Lucy Mercer var 22 år da de mødtes første gang, hun var Eleanor’s private sekretær. En dag i 1918 opdagede Eleanor nogle kærlighedsbreve skrevet af Lucy. Eleanor meddelte Roosevelt at det var hende eller Lucy.
Begge rapporterede dette til Roosevelts moder der prompte lod forstå, at hvis han fortsatte med den romance, ville sønnen ikke få flere penge af hende, hvilket ville være en katastrofe for ham, han fik ‘lomme penge’ af hende trods hans indtægt som vice flådeminister. Roosevelt valgte Lucy, men hun meddelte ham, at da hun var katolik, kunne hun ikke gifte sig med en fraskilt mand. Det bragte en foreløbig ende på deres forhold.
I 1941 flyttede Lucy til Washington grundet hendes mands sygdom. Eleanor har tilsyneladende ikke bemærket noget, hun var optaget af sine velgørenheds aktiviteter. Lucy kom ofte i dyb hemmelighed til middage i det Hvide Hus.
Hun var i Warm Springs den 12 April 1945 da Roosevelt fik hjerneblødningen, hun trak sig tilbage til sin hytte, og blev der indtil hun fik meddelelsen om præsidentens død. Derpå rejste hun hjem.
Lucy Mercer Rutherfurd døde af leukæmi den 31 juli 1948, 57 år gammel.