Stå vagt om danske værdier, dansk kultur og demokrati, som er Danmarks DNA
Af Knud N. Mathiesen, Byrådsmedlem i Århus
Disse spørgsmål støder vi på igen og igen, og det gør vi fordi de er meget vigtige for den danske befolkning.
Vi skal passe på, at vi ikke miste vores danske kultur og demokrati og at det ikke er andre kulturer der overtager vores danske værdier.
Og det kan blive en realitet, hvis ikke vi siger stop for mere indvandring. De forskellige folkeslag som allerede er kommet til Danmark skal inddrages i dansk kultur og demokrati. Og hvis man søger dansk statsborgerskab, skal det selvfølgelig indgå som et krav, at man vil dansk demokrati. Hvis man ikke kan leve op til disse krav og evt. forbryder sig mod det danske samfund, mister man sit danske borgerskab og bliver samtidigt bedt om at rejse tilbage til sit fødeland.
Vi skal ikke miste vores danske værdier, fordi vi vil hjælper andre mennesker som er kommet i nød eller i vanskeligheder i sit hjemland. Hvis man som fremmede kommer her til landet for at bede om hjælp og tager det som en selvfølge at de bliver hjulpet.
Det skal man være taknemlig for og ikke bare kræve ind og ikke vil indordne sig under danske forhold. Der skal vi sætte krav til disse mennesker, de skal opfører ordentligt og ikke modarbejde danske samfundsforhold. Hvis ikke man vil det og gør det, blive vi som samfund nød til at sige stop og hjemsende disse mennesker til deres hjemlande, eller et andet sted hvor de kan få opholdstilladelse.
Vi er i den situation, at vi tager imod uden at sætte betingelser og krav, det har vi gjort i 30 – 35 år eller derover, det skal vi have lavet om på.
Når man kommer her til landet, skal man indordne sig efter danske forhold, man skal yde for at kunne nyde, alt andet er urealistisk. Man skal være bevidste om, som fremmed her i landet, som vi yder en beskyttelse, men man skal ikke tage som en selvfølge, at man skal opvartes, nej man skal selv være med til at yde og det skal man fra dag et.
Og så skal man gøres opmærksom på, at det er et midlertidig ophold, man kan ikke bliver her i al evighed.
Vi som Danskere skylder os selv og vores efterkommere, at få det her stoppet, ellers er Danmark ikke det land vi kender om ganske få årtier.
Der er noget galt i Danmark
Af Jørgen Casse
Shakespeare skrev i sit skuespil “Hamlet” “There are something rotten in the state of Denmark”, han var ikke helt galt på den. Faktisk er den sætning mere aktuel i dagens Danmark end nogensinde.
Tag nu blot alt det vrøvl der er omkring udrejsecenteret Kærshovedgaard, som politikerne prøver at løse ved, at flytte det rundt i landet, som om det skulle løse problemet med de kriminelles hærgen i nærmiljøet.
Senest er det problemet med den somaliske terrordømte Mohammed Geele, der ikke havde held med sit forehavende, men fik en dom på ti år, der er udløbet. Han bor nu på Kærshovedgaard og lever tilsyneladende godt og fedt, faktisk så godt og fedt, at han kan rejse til København når trangen melder sig, hvilket synes at ske ret så ofte.
Han har tilsyneladende hele Danmark for sine fødder, medens han offer Kurt Westergaard nærmest er spærret inde, med politi vagter døgnet rundt. Det er da den omvendte verden. De dybt kriminelle kan frit bevæge sig rundt, begå nye forbrydelser som det passer dem, medens deres ofre holdes indespærret af frygt for hvad disse kriminelle elementer ville kunne finde på at genere deres ofre med fremover.
Det mest fornuftige ville være at sætte hegn omkring Kærshovedgaard, forbyde de der boende, at forlade arealet med mindre de beslutter sig for at forlade landet for tid og evighed.
Som det er nu har det intet at gøre med, hvad man kan kalde en retsstat. Det må være muligt at varetægtsfængsle disse individer, med henvisning til faren for at de begår ny kriminalitet, altså en slags beskyttelsesarrest, hvis hensigt er, at beskytte samfundet som helhed mod dette uvæsen.
Det er helt hen i vejret, at det er ofrene der får begrænset deres handlefrihed, medens en person som Mohammed Geele frit kan gøre som han vil, hvor han vil, og når han vil. Det bør stoppes per omgående, genopret tilliden til retsstaten.
Ikke nok med det. Systemet hemmeligholder oplysninger om f.eks dømtes nationalitet og statsborgerligetilhørsforhold, som i sagen om flugtbilisten Helmi Mossa Hameed, hvor integrationsminister Mattias Tesfaye tilbageholder oplysninger vedrørende flugtbilistens statsborgerligetilhørsforhold. Hvad frygter ‘kammerat Napoleon’ der vil ske ved en offentliggørelse af Hameeds statsborgerligetilhørsforhold?
Kan der her være tale om en slags etnisk nepotisme, man beskytter ligesindede? (Tesfaye har Etiopisk baggrund. Han er tilflyttet fra Tyskland, han er altså ikke flygtning, men migrant i Danmark, jf. hans CV.) skal man tolke overskriften på hans ‘bog’ ”Vi er ikke dyr, vi er tyskere” har bogtitlen herrefolks overtoner, tolket derhen, at hvis man ikke er tysker er man dyr. Har man ikke hørt noget lignende fra den kant før, farven havde blot en anden lyd? Det skal dog her bemærkes, at majoriteten af Sydslesvigerne havde en anden holdning i perioden 1933-45, end resten af Tyskland, modsætningsvis hjemmetyskerne i Nordslesvig nu Sønderjylland (se PS).
I Etiopien foregår der en dødelig og organiseret hetz mod de ortodokse kristne, Tesfaye kan ikke begrunde sit ophold i Danmark med denne forfølgelse af kristne. Hetzen i Etiopien har blandt andet medført nedbrænding af 30-50 kristne koptiske kirker, og mord på troende ortodokse kristne deriblandt flere præster. (så vidt jeg ved har Tesfaye ikke på noget tidspunkt taget afstand fra disse forhold i sit hjemland.) I Etiopien udgør de ortodokse kristne 44%, 20% er protestanter, alt i alt er ca. 2/3 af den Etiopiske befolkning kristne, men bliver groft forfulgt af et mindretal af hærgende muhamedanere, der kun udgør ca. 1/3 af befolkningen.
Når alt kommer til alt kan det hele koges ned til, at det danske samfund ønsker at beskytte sig selv mod de udenvælds fjender, der gennem deres handlinger ønsker at skade det danske samfund. Situationen bliver ikke mindre alvorlig af, at politiske partier uhæmmet medvirker til at det kan ske. Disse partiers samfundssind synes at have sin rod i deres ønske om, at tilfredsstille deres selvvalgte vælgerskarer af ikke dansk herkomst. Denne vælgerskare kan sammenlignes med folketings taburet lim.
Det er umoralsk og utiltalende, at disse partier bygger hele deres politiske liv og ide på denne uhæmmede influx af uønskede elementer og deres fortsatte forbliven og hærgen i det danske samfund. Disse partiers selvforherligelse af deres pseudo humanisme, deres trang til at beskytte gerningsmænd fremfor ofre, krænker danskernes retsbevidsthed på det groveste, det er direkte frastødende.
Denne dybt amoralske adfærd hos disse partier bør få konsekvenser for dem, både ved folketingsvalg og kommunalvalg, får det ikke det, medvirker vi til vores egen undergang. Det danske demokrati har gennem tiderne vist sig at være stærkt, denne styrke bør slå igennem også i dagens Danmark, danskerne vil demokrati og frihed, så lad os stå sammen om vores hævdvundne demokratiske værdier.
Valget i marts 1943 med en valgdeltagelse på hele 89.5%, den største valgdeltagelse nogensinde, viste med al ønskelig tydelighed, at krydset på valgsedlen var et stærkere våben end besættelsesmagtens kampvogne og terror, de danske vælgere stemte for demokratiet og mod voldsherredømmet. Det bør vi gøre igen, for at kunne se os selv i øjnene.
Vi skal bevise at der ikke er noget galt i Danmark.
PS: Mange hjemmetyskernes sønner gjorde tjeneste i Waffen SS’ danske afdeling kaldet Frikorps Danmark. Efter krigen blev de alle, af revisionsudvalget for tyske betalinger, lov nr. 330 af 12.07.1945, pålagt at tilbagebetale den løn de havde oppebåret som Waffen SS’er, dette gjaldt også for de omkomne soldater, deres forældre fik regningen til betaling. Som kuriosum kan nævnes, at en kvinde i Roskilde skulle tilbagebetale hele den løn hendes mand havde oppebåret delvis som SS’er, og delvis som medlem af Schalburgkorpset, plus den pension hun selv havde fået tildelt af de tyske myndigheder, efter at frihedskæmpere havde dræbt hendes man i deres hjem i januar 1945. Beløbet androg 15.000,- 1947 kr. omregnet til nutidens penge ca. 250.000,- til 300.000,- kr. der alle skulle betales indenfor 7 dage, hvor hun fik det beløb fra melder historien intet om, kvinden selv var i øvrigt skyldfri. (Krigens købmænd af Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen)
PPS: I disse tider omkring genforeningen kan fortælles, at hjemmetyskerne sendte en pettion til den nazitiske regering i Berlin, efter tyskernes indmarch i Danmark 9. april, i hvilken de ønskede at Nordslesvig skulle indlemmes i det stortyske rige på lige fod med andre tysktalende mindretal områder i Europa! Svaret fra tysk side var, at grænsen lå fast, altså en klar afvisning af ønsket om at få grænsen flyttet tilbage til Konge Å linjen fra før 1920. Efter besættelsen fik Danmark, af englænderne tilbudt store dele af nordtyskland, helt ned til Altona. Den danske regering sagde nej tak med den samme begrundelse, at grænsen lå fast. Grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland anses internationalt for at være den mest retfærdige grænse der er draget.
https://providencemag.com/2020/02/ethiopian-christians-endure-persecution/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kirkeafbr%C3%A6ndinger-i-etiopien
https://www.regeringen.dk/ministrene/udlaendinge-og-integrationsminister-mattias-tesfaye/
Hjemsendelser
Af Palle Almindsø
I DKA skriver I i en artikel fra 26.4 – 21, at “Flygtningenævnet har sagt god for en sådan hjemsendelse”. Teksten handler om en syrer, der som de fleste af hans landsmænd, er grov og voldelig.
Jeg har selv i en del år undret mig over, at der ikke bliver sendt flere migranter tilbage til oprindelseslandene. Og det gør der angiveligt ikke, fordi disse lande ikke vil have dem, desuden er de fleste fra Afrika uden pas eller andre papirer, der viser hvor de kommer fra. Så de europæiske lande virker mere eller mindre passive og afmægtige, hvis ikke decideret ligeglade, mens strømmen af asylanter/migranter vokser og fortsætter.
Danmark har som de andre EU-lande både konventioner og menneskerettigheder imod os og læg så hertil, at man ikke i nogen af de mellemøstlige lande vil have dem tilbage igen. Derfor lader det til, at være svært at få dem ud, når de først er kommet ind i EU. Med andre ord, de hober sig op i udkanterne af de europæiske samfund, hvor grænserne er semipermeable, hvor eliterne og politikerne svinger mellem ligegyldighed og offergørelse.
Ganske vist bliver byrden og besværet med afviste asylanter, utilpassede migranter større for hver dag, men der bliver ikke for alvor gjort noget, før problemerne viser sig i politikernes egne baghaver. Og medierne sidder fast i deres eget selvbillede, iflg hvilket det er uanstændigt og “no-go” at skildre minoriteterne som et problem for ikke at sige katastrofe.