Indlæg fra læserne: Blå bloks manglende etik # Ulandsfrivillig i Afrika i 1960’erne # Kinas nye våben mod Taiwan: Sand # Islam

Blå bloks manglende etik

Af Niels V. Casse

 

Blå blok har i den senere tid afsløret en katastrofal mangel på både moral og etik, både med hensyn til Inger Støjberg, hvor hendes partiformand Jacob Ellemann Jensen dolkede hende i ryggen, men også med hensyn til corona restriktionerne.

 

Det første er efterhånden blevet kørt så tilstrækkeligt igennem kødkværnen, at det næppe behøver en gentagelse her. Derimod er situationen omkring corona restriktionerne ikke blevet behandlet så indgående.

 

Hele blå bloks politiske koryfæer har været på banen når det gjaldt nedlukningen, med støtte til de stakkels småhandlende, der er ikke det middel der ikke er blevet brugt. Det mest almindelige af disse er misundelsen over at butikskæder som Føtex, Bilka, COOP, Aldi, og Lidl m.fl. sælger andet end fødevare, og et krav om at forbyde det.

 

Hele baggrunden er et forsøg på manipulation af befolkningen, man prøver helt bevidst, at straffe forbrugerne, denne straffemetode vil medføre et ramaskrig fra disse, og det er det der er hele øvelsens formål, forbrugernes afsavn skal anvendes som brækstang for at vise blå bloks magt, desværre bliver det et bevis for deres afmagt.

 

De kan ikke selv ad politisk vej få restriktionerne ophævet, dertil er de for få, men hvis man kan få befolkningen alias forbrugerne til at kræve ophævelse af restriktionerne fordi de ikke har adgang til at kunne få erstatning for nedbrudte elapparater, TV, eller elpærer etc. håber man på at der fremkaldes en vælgerflugt panik hos regeringen og dets støttepartier. Kan det lade sig gøre vil blå blok juble over en sejr over regeringen. Det vil på lang sigt være en pyrrhussejr. Det er ganske enkelt usmageligt, at de vil være bekendt at synke så dybt.

 

Når smitte tallene er så forholdsvis lave kunne det jo hænge sammen med at restriktionerne virker. Åbner man, risikerer man at smitten stiger, det så vi omkring juletid, og det vil helt sikkert også ske hvis man nu lemper på restriktionerne. En uønsket sidegevinst vil være at de småhandlende, som blå blok påberåber sig at være protektor for, risikerer at blive smittet, at blive indlagt på hospitalet eventuelt i respirator, i værste fald på vej til kirkegården. Det må vist kaldes at gøre dem en bjørnetjeneste af værste skubbe. Er vi virkelig kommet dertil at gud mammon skal have lov til at regere, også der hvor den gør mere skade end gavn?

 

Blå blok bør nok både spise brød til og samtidig klappe hesten. Det er total mangel på moral og etik, de er på vej til at være værre end de røde, og det siger ikke så lidt. Det væsentligste for tiden må være at få spredningen af den engelske variant stoppet, men det gøres ikke med en neddrosling af restriktionerne tværtimod. Som blå blok handler nu, spiller de hazard med befolkningens liv og helbred, det bliver de næppe belønnet for.

 

Dette skal ikke ses som et skulderklap til Mette Frederiksen og hendes medløber partier til venstre for midten. Mette Frederiksen er valgt som statsminister for HELE DANMARK, ikke kun for socialdemokraterne og dets pseudovenner, hun er dermed PLIGTIG til at handle ud fra dette princip på hele folkets vegne, det er en selvfølge intet andet, alt andet ville være amoralsk og uetisk.

 

Blå blok bør nok grundigt overveje deres holdninger inden næste folketingsvalg, hvis ikke sidder Mette Frederiksen fire år til med både corona, scepter og æble.

PS: Corona er også betegnelsen for den strålekrans der ses omkring solen ved totale solformørkelser.


 

Ulandsfrivillig i Afrika i 1960’erne

Af Kjeld Krageskov

 

Medio 1967 arbejdede jeg for Uganda Police (Special Force) og var i min Landrover på vej fra Kampala til Butiaba ved Lake Albert og hermed grænseområdet til Congo. Jeg skulle foretage istandsættelse af en, med vilje, saboteret Politi Båd. (Svensk Volvo/Penta)

 

Båden blev ustandselig ødelagt/saboteret af banditter, således at den ikke kunne bruges til at forhindre smugling af guld, bush game, våben og stoffer mv. over Lake Albert fra Congo til Uganda og videre til Kenya, Mombasa/Zanzibar.

 

I Uganda Police Landroveren havde jeg, udover min ekstra driver, en engelsk virusforsker fra Makerere Universitet i Kampala. Denne forsker havde jeg fået til opgave at hjælpe med, via lokale markeder (weet-markeder), at finde eksempler på levende og døde salgsprodukter. Markeder hvor der blev solgt de mærkelige dyr/skabninger evt. kød fra sådanne.

 

Nogle eksempler: Aber, levende eller slagtede, slanger og ormeagtige skabninger, mærkelige fugle, herunder flagermus, krybdyr osv.

Kød mv. fra skabninger som en del af de lokale ”globetrotters” mente at vi unge jo burde prøve ved lejlighed! Jeg betakkede mig nu, for det meste, selvom en del græshopper mv. fik jeg da spist. Vist mest fordi de afrikanske unge piger absolut ville have mig til at prøve! Blandet med ”matoke” (kogt grønne bananer mos) var det nu heller ikke så ringe!

 

Den skotske forsker skulle jeg, et par dage senere, samle op i byen Masindi, og give sikkert lift retur til Makerere Universitet.

Det kød mv. forskeren havde med tilbage til forskningsgruppen (som stank frygteligt) skulle bruges vedr. forskning som handlede om (forstod jeg),  noget med virus (fortalte forskeren) som, påstod han, verden senere vil stifte et aldeles ubehageligt bekendtskab med!

Virus som menes at kunne muterer og være/blive ekstremt farligt også for mennesker!

 

Den skotske forsker fortalte også, på den dengang lange tur på elendige veje til Kampala, at en del forskere, som han arbejdede sammen med, mente, at især den høj befolkningstilvæksten, som der jo var udsigt til allerede i 1960’erne, kunne give/have triggereffekt på (zonooser) og kunne give, også os i den vestlige verden, mange farlig, oplevelse (pandemi).

 

Vi kan i dag se, at forskere havde viden om disse (også nuværende) tilstande og emner (Corona mv.)

 

FN/WHO, NGO ere- og mange af verdens politikere og forskere viste, også i 1960`erne, at et alt for højt antal mennesker på kloden, alarmerende høje forbrug, globalisering og evt. medfølgende forurening samt pres på klodens ressourcer og diversitet kunne/kan ende i en katastrofe! Samt at det ikke ville blive noget kønt syn/oplevelse.

Men ingen gjorde noget ved problematikken!

Gør vi ikke noget, sagde min forskerven, skal klodens mennesker mfl. ikke fortvivle. Naturen, Gud vil nogen mene, skal nok justerer og ordne det nødvendige!

Men, som vi NU ser, det bliver ikke et kønt syn eller en behagelig oplevelse!


 

Kinas nye våben mod Taiwan: Sand!

Af Jørgen Casse

 

I følge det maritime medie ‘gcaptain’ opruster Kina sin psykologiske krigsførsel mod østaten Taiwan, indtil videre er våbenet noget så uskyldigt som sand, ja De læser rigtigt SAND.

Det er en form for at trætte fjenden uden at det kommer til åben krig. Kinesiske sandpumpere sejler meget tæt på den lille ø Matsu der er styret af Taiwan, og som kun ligger få kilometer fra selve Kina.

 

Quemoy og Matsu blev kendt i slutningen af 40ne efter Maos overtagelse af hovedlandet i 1949. Fra de to små øer kunne Chiang Kai Sheks styrker beskyde Kina og vice versa. Går man tilbage til National Geographic i 50ne er der en reportage netop fra disse to øer og deres befolkning. Matsu har i dag 13.000 indbyggere.

 

Kineserne lader store sandpumpere sejle tæt på Matsu, og lejlighedsvis også krænke den nationale territorialgrænse. Sandpumperen der har en størrelse på omkring 1.000 – 3.000 tons suger sand op fra havbunden der skal bruges til byggeprojekter i det nordlige Kina i Wenzhou. Sandet anvendes til opfyldning af et område på cirka 66 kvadratkilometer, dobbelt så stort som Matsu, projektet er også kendt som Ou fei projektet.

 

Taiwan har en meget lille kystvagt der er en civil organisation, deres små skibe der ikke har mange andre forsvarsmidler end maskingeværer og vandkanoner patruljere farvandet uafladeligt. Matsu har omkring 9 kystvagt skibe på mellem 10 – 100 tons. Hver Gang kystvagten dukker op forlader de kinesiske sandpumpere området for, så snart kystvagten er væk at komme igen, det er en legende kat og mus ustandseligt.

 

Udover at suge sand op omkring Matsu arbejder de kinesiske skibe også nær den median i Taiwan Strædet, der hidtil uofficielt har fungeret som buffer mellem Kina og Taiwan.

 

At det er et stort problem ses af, at sidste år afviste Taiwan omkring 4.000 sandpumpere og sandtransporterende skibe fra dets territorialfarvand. Hovedparten af disse skibe opholdt sig nær medianen. Antallet er en stigning på 560% fra året forud..

 

For at imødegå denne voldsomme stigning i Kinas provokationer mod Taiwan har regeringen i Taipei besluttet at starte et nybygningsprogram af fartøjer der skal holde kineserne i skak, foreløbig er der tale om cirka 100 nye både, hvis udrustning skulle svare til en ‘anti aircraft killer’ som er en missil båd Taiwans flåde anvender.

 

Modvåbenet som Taiwan anvender er at opbringe de kinesiske skibe, fængsle mandskabet, med sener retsforfølgelse for øje. Mindst 10 kinesiske søfolk fra disse opbragte sandpumpere er blevet idømt straffe fra seks til syv måneders fængsel.

 

Med sine kun ni kilometers afstand fra Kina, blev Matsu et yndet mål for kinesiske bombardementer i perioden mellem sidst i 50. til sidst i 70.. I den senere tid har Kina ikke bombarderet Taiwans små øer ud for den kinesiske kyst, til gengæld udfører Kina psykologisk krigsførelse over for hovedøen med ofte overflyvninger med bombemaskiner, gang på gang har det taiwanesiske luftvåben måtte gå op for at afvise de kinesiske fly.

 

Den kinesiske regeringskontor for Taiwan bedyrer at det vil tage skridt til at stoppe den ulovlige sandpumpning omkring Matsu og medianen, efter officielle klager fra myndighederne i Taiwan om, at sand pumpningen er styret fra den kinesiske regerings side. Kina har på det seneste tilbageholdt flere sandpumpere, som følge af klager fra Taiwan.

 

Bortset fra at Kina forsøger at genere Taiwan så meget som muligt uden at det kommer til åben krig, i den hensigt at kunne overtage Taiwan, synes det som om at Kina forsøger at tage tråden op efter Japan, med et ønske om at ville dominere hele Asien, nu altså blot med Kina i hovedrollen. Efter Japans kapitulation 2. september 1946 har USA domineret Stillehavet fuldt og helt, en dominans Kina udfordre. For nylig sejlede en amerikansk destroyer gennem Taiwan Strædet til kinesernes store fortrydelse. Den amerikanske flåde besejler ofte farvandene i Sydøstasien for hævde havenes frihed.

 

Taiwans kystvagt er parat til at forsvare Taiwans territorialfarvande med magt, lyder det fra Taiwans side,

https://gcaptain.com/chinas-latest-weapon-against-taiwan-the-sand-dredger/?subscriber=true&goal=0_f50174ef03-0853f14b1f-139796661&mc_cid=0853f14b1f&mc_eid=0a287bb4c7

Kinesernes eget syn på projekt Ou Fei.

https://www.researchgate.net/figure/Aerial-view-of-the-Oufei-reclamation-site-in-Wenzhou-China_fig1_324974194

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0038080618300490

Dette er firmaet der står bag projektet.


 

Islam

Af Ole Schmidt

 

Desværre tror jeg ikke, at vesten helt har forstået, hvilken indflydelse lovreligionen Islam har. Ja, hvilken en tilsyneladende forbryderisk indflydelse, den har på mange mennesker, og ikke mindst på kvinders forhold. Ayaan Hirsi Ali har beskrevet emnet og sin egen tilværelse i flere bøger, men alt for få mennesker og således også alt for få politikere har forstået hendes krystalklare budskab om lovreligionen Islam. Jeg tror desværre ikke, at nok så mange dokumenter, biografier, veldokumenterede begivenheder mv. vil overbevise tilstrækkelig mange politikere om, at Islam er et kæmpe problem for Vesten, selvom det er indlysende for de fleste borgere i Europa.

 

AHA fortjener en hyldest, som ikke kan blive stor nok. Hendes indsats for at oplyse om lovreligionen Islams negative indflydelse på specielt kvinders forhold, kan ikke overvurderes.

 

Men angsten for et opgør og et forbud mod lovreligionen islam kræver modige politikere og de er kun alt for få.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…