Polens rettidige omhu
Af Visti Christensen
I et indlæg fra læserne 9.9 skriver Hr. Henning Petersen, at den politiske udvikling i Polens retspolitik er fascistisk, mens jeg anser dette diffuse begreb som ganske ubrugeligt i sammenligningen. Polen og andre østeuropæiske lande er blevet foregangslande, og EU’s medlemslande indser nu, at de blot udviser rettidig omhu.
EU har i årtier udvist en slendrian, der indenrigspolitisk har betydet markant usikkerhed og opløsning indefra i de enkelte medlemslande. Alt sammen pga. islamiseringen. Og Polen ser så lidt længere frem og dybere ind i tingene, end Petersen og hans lærebøger.
Det handler om forudseenhed. Både den indførte fysisk/geografiske nødretstilstand udadtil og de nye regler, som landets suveræne regering har fundet nødvendige for landets indre balance og beståen.
Ingen kan undgå at have bemærket, at netop landenes retssystemer er blevet i den grad overbebyrdet pga. de fremmede kulturers læggen beslag på Domstolene og deres sagsbehandlingstid.
Dette har i sig selv bevirket, at dommerstanden – som det nu også anes i det danske retssystem – kan udvise eksempler på, at nogle kan gemme sig bag Den dømmende Magts uafhængige monopol. Og det til trods for, at man udtaler sig og handler politisk. Bjørn Elmquist har ikke levet forgæves.
Og det er vel netop også det, den polske regering har taget med ind i sine overvejelser og forsøg på at standse noget af det, der indenrigspolitisk er med til at destabilisere landet. Især over for EU. Men der skal nok komme endnu flere tiltag fra de forudseende, som EU vil komme til at indse det betimelige i.
Terrordømt muslim
Af Morten Dreyer DF
Terrordømt muslim var utilfreds med sin straf og gik til Højesteret – det skulle han aldrig have
gjort. Straffen blev sat op fra 8 til 10 år.
Oftest er det en gratis omgang, når dømte anker en dom i byretten. Betalingen klarer det offentlige, og han har en chance for rabat.
Jeg vil foreslå, at anklagemyndigheden, ved alle ankesager fra en dømt, bliver fulgt at en tilsvarende anke om en forhøjet straf. Skal landsretten alligevel behandle en sag, så lad os se om straffen kan hæves. Hvis risikoen for en højere straf erkendes blandt byretsdømte, vil færre ikke bare pr refleks anke alt.
Myter og CO2-religion
Af Henning Romme
Hvor er det befriende at læse Johannes Krügers nyeste bog om klimaet.
I min daglige avis har jeg en enkelt gang læst den omtalt og det er foruroligende lidt. Der er ganske vist ikke tale om en hurtigt læst bog, alene kildeangivelserne fyldes 32 sider! Men den er grundig, og derfor kan den nok ikke danne basis for hurtigt journalistisk skriveri.
Titlen er: 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på. Den burde være pligtlæsning for vore politikere.
CO2 er ved at blive en ”religion”, som der derfor ikke kan og må stilles spørgsmålstegn ved. CO2- afgifter fylder mere og mere og er i virkeligheden en ny skatteindtægt for staten- på et spinkelt grundlag. Skat kan vist ikke ændre klima.
En stærkt stigende befolkning, forurening og rovdrift på naturens ressourcer bidrager selvfølgelig negativt til det globale miljø, men CO2 er ikke synderen, kan Johannes Krüger dokumentere.
Johannes Krüger belyser kritisk og begrundet FN´s klimapanel. Også det er læseværdigt.
Der ”råbes” i kor om CO2, bæredygtighed, grøn omstilling m.v. og ve dem, der har en anden mening. De forbigås i tavshed, og det er ikke befriende.
Personligt er jeg tilhænger af ”grøn omstilling” med bl.a. atomkraft og modstander af bl.a. brunkuls kraftværker, der forsyner min elbil med strøm!
Det er som om hurtige og korte overskrifter ledsaget af holdnings massage er vigtigere end facts.
