Indlæg fra læserne 12. maj: Er flaget kun et stykke stof?

Er flaget kun et stykke stof?

Af Visti Christensen

 

I Muhamedkrisens dage så vi, hvordan primitive kulturer afbrændte vort nationalflag under råben og skrigen, afliring af trosbekendelse og med løfte om død over Danmark. Knapt så voldsomt bærer vi os ad mod de landes flag, vi er uenige med. Faktisk gør vi aldrig vold mod flag. Vi bruger det mest til symbolsk pynt ved sportsstævner, militærparader og fornemme statsbesøg. 

 

Før i tiden havde Danmark meget stringente regler flagets brug. Men de er blevet liberaliseret meget, siden EU’s flag fremkom. Indtil da sås kun sporadisk nordiske flag vaje ved Dannebrogs side. For tiden er det nærmest blevet suspekt at benytte flaget for meget. Ordet nationalkonservativ, Dansk Folkeparti-sympatisør, fascist og højrepopulistisk nazist, bliver ofte benyttet. 

 

Man bør ikke være for dansksindet. Vi skal være mangfoldige og acceptere alt. F. eks. homoseksuelle foreningers tilladelse til at flage med både Dannebrog og Regnbueflag ved Christiansborg. Kaj Munk skrev et digt om Flaget, der kun lever i sin kiste: ”Hvorfor vil du hejse flaget, når du tror, det er en klud? når du skulker fra den løftning, der er flagets bøn og bud? 

 

Men i takt med den stigende omkalfatring af vort samfund, kunne det tænkes, at vort hæderkronede flag igen kom til ære og værdighed. Som noget stort, der igen bør være vort positive, fælles folkelige samlingsmærke. Fremtrædende militærfolk har i Frankrig advaret mod islamiseringens respektløshed over for de æresbegreber og værdier, landet altid før byggede på.  

 

De fremhæver, at Tricoloren (det franske flag) ikke kun er et stykke stof, men symboliserer tradition og værdier for dem, der uanset hudfarve og tro, har villet give deres liv for fædrelandet. De udtaler: ”Vi, der tjener nationen og altid vil være parate til at sætte livet på spil for den, kan ikke passivt se på den farlige tendens til racekrig, der ulmer i muslimske parallelsamfund.  

 

En ny, demokratisk forståelig nationalfølelse kan altså opstå. Også uden at pressen, eliten og det store flertal af venstreorienterede journalister og meningsdannere straks bruger fortidens skældsord om den. Meningsmålinger afslører en stigende folkelig opbakning. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…