I Finland vil selv De Grønne have atomkraft

I 1970erne skrev Canada kulturhistorie, idet man ønskede at få sin egen identitet, hvad angår kultur og især litteratur, som dengang hørte under nordamerikansk litteratur. Den canadiske regering søsatte en udskillelse af canadisk litteratur og sendte forfattere rundt i verden, først til Skandinavien, hvor man oprettede en Nordic Association for Canadian Studies (NACS). Det begyndte i Aarhus i 1974, hvor organisationen blev stiftet og omfattede udover Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland og senere også de baltiske lande. Min mand var formand, så vi havde mange kendte forfattere boende under deres ophold, og bl.a. havde vi besøg af den nu verdenskendte Margaret Atwood med hendes mand og datter Jess. Margaret Atwood skulle optræde i Musikhuset, og jeg kørte hende derind. I bilen spurgte hendes lille datter pludselig: Mummy, why don’t people like you? Der var en pause, hvor vi andre spidsede ører, og så svarede Margaret Atwood : It’s because people don’t like intelligent women! Margaret Atwood kunne virke lidt kølig, men jeg tror, det var generthed og hendes væsen. I dag er hun jo sprudlende og vittig, som man kan høre på videoen.

 

Margaret Atwood er Canadas største nulevende forfatter (fx The Handmaid’s Tale) og er nu blevet æret med et canadisk frimærke med hendes portræt (m/lukkede øjne som en dødsmaske!). Hun takkede for hædersbevisningen med charme og vid og foreslår bl.a., at frimærket bør sættes på breve stilet til konservative ledere på Capitol Hill i Washington om at handle for klimaets skyld.

 

https://www.everythingzoomer.com/arts-entertainment/2021/11/25/margaret-atwood-honoured-with-canada-post-stamp-toronto/

Der sker noget på klimafronten. I Finland går selv De Grønne nu ind for atomkraft, og der er to nye reaktorer på vej. De Grønne har skiftet standpunkt og mener nu, at atomkraft skal være en del af løsningen på klimakrisen. EU og Danmark burde følge efter, så vi ikke ender i et energikollaps, da vind, sol og biomasse ikke kan dække forsyningssikkerheden i en tid, hvor der bruges mere energi til elektrificering. Finland ønsker også at producere minireaktorer (SMR), som vil kunne levere både strøm og fjernvarme og erstatte kul, som udfases i 2029. Selv FN’s klimapanel IPCC anbefaler atomkraft som en integreret del af energiløsningen, og det bør ske, inden naturen helt ødelægges af plads- og ressourcekrævende vindmøller, som i Sverige, hvor der planlægges en vindmøllepark i Stockholms skærgård. Det er et stridsspørgsmål, efter at man har stoppet atomreaktorer.

 

Den ny Thor havvindmøllepark i Nordsøen til 15,5 mia. kr. formodes at kunne forsyne 800.000 husstande med el, men i vindstille vil det være 0 husstande. Det tales der ikke om, for man regner så med, at biomassen tager over eller man kan importere el fra nabolande som i Tyskland, hvor man udover gas fra Rusland vil kunne købe el fra et kulfyret Polen eller strøm fra atomkraft i Frankrig.

 

Tysklands kommende regering vil gerne være ambitiøs, hvad angår klimaet, som står højt på den prioriterede liste, og vil have en grøn omstilling ved at udbygge vind og sol, selvom man godt ved, at vinden ikke blæser altid, og solen går ned om natten. Tyskland tog en forkert beslutning i 2011-12 ved at afskaffe en velfungerende atomkraft (fra 2022), der kunne levere ren energi i årevis fremover, og erstatte den med ustabil vind og sol samt nødvendig biomasse (træ fra skove).

 

Mon ikke de tyske vælgere havde valgt en anden regering end den kommende, hvis de skal være afhængig af en ustabil el med evt. strømafbrydelser og stor afhængighed af russisk gas. I USA, Kina og i mange andre lande overvejer man at bygge flere atomkraftværker for at få rigelig ren energi til at holde temperaturstigningen under 1,5 Grader C. De små minireaktorer vil kunne levere energi alle steder og er lette at anbringe, da de har en størrelse som en container – og de er på vej.

 

Unge protesterer med demonstrationer og gamle med ord. Margaret Atwood gør det i ‘Spelling’ fra 1981: A Word after a Word after a Word is Power! Det vises på frimærket. Unge og gamle er måske ikke helt enige om midlerne, men målet er det samme: at bremse den globale opvarmning.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…