I Afghanistan skal små piger stå til rådighed for sex – i Danmark vil både røde og blå politikere straffe Inger Støjberg, der kæmper imod den slags

Danmark og en række andre europæiske lande siger nej til at tage imod afghanere, der flygter fra Taliban i Afghanistan. Baggrunden er dybest set, at man ikke ønsker de voldsomme kultursammenstød, som en sådan indvandring vil medføre.

 

Et land som Østrig, der politisk står Danmark nært, afviser kategorisk at modtage en eneste afghansk flygtning.

 

Begrundelsen er ikke, at man ikke vil hjælpe afghanske flygtninge. Begrundelsen er, at man ikke vil hjælpe dem ved at åbne sit samfund for dem. Man ønsker ikke, at den rabiat kvindefjendske og antidemokratiske kultur, som præger deres land og kultur, skal vinde indpas i vores lande.

 

På et netop overstået EU-møde holdt Danmark fast i en lignende stram kurs.

 

Andre lande er gået i gang med at bygge regulære grænsemure. Det skridt har Danmark ikke taget. Men et bredt flertal i Folketinget taler nu om, at vi skal værne vores grænser.

 

Medier, der er kendt for at være meget politisk korrekte, svinger sig ligefrem op til at kræve, at vi bygger et ’Fort Europa’ (Berlingske). Det er bemærkelsesværdigt, at man nu føler sig kaldet til at sige den slags – selv om meget er ordgejl.

 

Rigsretssagen mod Støjberg

Men der er noget i alt dette, der ikke stemmer:

 

Midt i de mange ord om stram udlændingepolitik og grænsekontrol indledes i dag rigsretssagen mod Inger Støjberg.

 

Et flertal i Folketinget, der omfatter både røde og blå partier, har besluttet, at en sådan sag skal føres. Herunder Støjbergs eget parti, Venstre, og Socialdemokratiet.

 

Dermed forsøger man at ramme en politiker, der i den grad har taget kampen mod islamisk  undertrykkelse af kvinder og sågar små piger.

 

Sex med små piger

Rigsretssagen mod Inger Støjberg har sin baggrund i, at hun ville værne små piger mod at blive sexobjekter og ægtefæller for ældre mænd.

 

Som integrationsminister tog hun kampen op mod et kvindesyn, der strider mod grundværdier i det danske samfund: Mindreårige piger bliver påtvunget sex. De er rene objekter for mænd, der har tradition for, at de skal have adgang til at tilfredsstille deres lyster på denne måde.

 

Det er en del af den kulturelle bagage, som blandt andet mange afghanske mænd bærer med sig. Man kan henvise til Profeten Muhammeds egne vaner i forhold til piger.

 

Partier, der svigter

Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og de røde partier har givet dette frygtelige kvindesyn en indirekte håndsrækning ved at støtte rigsretssagen mod Støjberg.

 

Rent juridisk er Støjberg gået langt i sin beskyttelse af disse piger. Men der er intet i sagen, der klart og utvetydigt forpligter et flertal i Folketinget på at anlægge rigsretssagen.

 

De kunne have valgt at støtte – eller i hvert fald acceptere – Støjbergs forsvar for de små piger, der reelt fungerer som sexslaver. Men det gjorde de ikke.

 

To Venstre-folk: Svag sag mod Støjberg

To politikere med baggrund i Venstre, der begge er jurister, har kritiseret, at sagen mod Støjberg rent juridisk er svagt funderet. Det drejer sig om tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og folketingsmedlem Preben Bang Henriksen.

 

I en kommentar på nettet har Løkke, der absolut ikke lider af gammel kærlighed til Støjberg, blandt andet skrevet:

”Man anlægger ikke en rigsretssag, der vil beslaglægge 15 af Højesterets 18 dommere en rum tid frem, for at finde ud af, om der skal straffes. Man anlægger en rigsretssag, hvis man føler sig overbevist om, at det fører til domfældelse.”

 

Løkke påpeger, at de to advokater, der har leveret grundlaget for Folketingets beslutning om rigsretssag mod Støjberg, ikke argumenter klart og utvetydigt for, at rigsretssagen utvivlsomt vil føre til en domfældelse af Støjberg.

 

De skriver tværtimod, at ”det ikke kan udelukkes, at Rigsretten foretager en anden bevisvurdering end Instrukskommissionen (der undersøgte sagen), eller at der for Rigsretten fremkommer nye afgørende beviser.”

 

Preben Bang Henriksen har sagt rent ud til TV2 News: ”Jeg tror ikke sagen holder. Jeg tror ikke, at hun bliver dømt.”

 

Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og alle de røde hyklere

Det er i sig selv beskæmmende, at man anlægger en rigsretssag på så spinkelt et grundlag.

 

Men det er særligt beskæmmende, at Folketingets flertal dermed giver indirekte politisk støtte til et kvindesyn, som er dybt forankret i en kvindeforagtende kultur.

 

Rent juridisk havde Folketingets flertal spillerum til at afvise dette kvindesyn og nægte at rejse en rigsretssag. Men man valgte at køre løs, fordi man var helt fikseret til at få ram på Inger Støjberg.

 

Det gælder Mette Frederiksen. Det gælder Jakob Ellemann-Jensen. Og det gælder alle hyklerne i rød blok, der tilsyneladende lever med islamisk kvindeundertrykkelse, bare de kan få Støjberg ned med nakken.

 

Seksuelle krænkelser af helt unge piger

Vi lever i en tid, hvor der er et enormt pres på vores demokratiske frihedskultur. En tid, hvor muslimske parallelsamfund breder sig. En tid, hvor man ser stadig flere tilfælde af, at helt unge piger krænkes af mænd, der bare mener, at de skal stå til rådighed for deres lyster. Om nødvendigt bruger de magt.

 

I medier og politirapporter støder man nu om dage jævnligt på af sådanne seksuelle krænkelser af helt unge piger. Det er efterhånden ikke vanvittig usædvanligt, at de bare er omkring 13 år.

 

De bliver tiltalt med lumre ord. De bliver befamlet. Og når det er rigtig slemt, bliver de voldtaget.

 

Kvindeundertrykkelse bliver brugt til taktiske manøvrer

Dette sker selvfølgelig ikke bare i Danmark.

 

I Østrig har man for nylig haft en modbydelig sag med fire afghanske migranter, der voldtog og dræbte en 13-årig pige, hvorefter de lagde hendes livløse krop op ad et træ.

 

En sag som denne har formentlig bidraget kraftigt til, at Østrig siger nej til at modtage flygtninge fra Afghanistan. Man ønsker ikke disse voldsomme kultursammenstød med dybt tragisk udgang.

 

Det er den samme kamp, Inger Støjberg kæmper (og mange andre med hende).

 

Men både røde og blå partier mangler tilsyneladende formatet til at anerkende dette. Tværtimod forsøger man at presse en sølle taktisk politisk gevinst ud af at jagte Støjberg.

 

Måtte det mislykkes.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…