Knap 20 procent mener, at muslimer med corona, der lige er kommet til Danmark, skal bagerst i hospitalskøen

Foto: Steen Raaschou

Da coronapandemien med fuld kraft satte ind i foråret, kom de danske hospitaler under pres. Samtidig var der beretninger fra andre lande – især Italien – om, hvor galt det kan gå, når presset vokser. Der kom beretninger om, at lægerne måtte prioritere mellem patienterne.

 

Men hvad ville der ske hvis danske hospitaler blev presset ud over deres maksimale kapacitet under pandemien? Hvilke patienter mener danskerne, det skal bagerst i køen i sådan en situation?

 

Det har lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Merlin Schaeffer og ph.d.-studerende Mikkel Haderup Larsen undersøgt.

 

Deres studie, der netop er udkommet i Journal of Ethnic and Migrations Studies.

 

Det viser, at knap 20 procent vil sætte nytilkomne muslimer bagerst i køen:

 

De knap 20 procent af de adspurgte mener, at behandlingskrævende COVID-19-patienter med et muslimskklingende navn, der er kommet til Danmark inden for det seneste år, bør komme bagerst i hospitalskøen, fortæller Mikkel Haderup Larsen til Information.

 

To ting ser ud til at trække ned i de adspurgtes bedømmelse.

 

Det ene er et muslimskklingende navn. Det er kun 7 procent, der vil sætte en nytilkommen indvandrer med et ikke muslimskklingende navn bagerst i køen.

 

Det andet, der trækker ned i vurderingen er, om indvandrerne lige er kommet til Danmark.

 

Hvis det er muslimer, der er født i Danmark, så bør de ikke prioriteres anderledes end danskere, siger de adspurgte.

 

Studiet er foretaget som en onlinesurvey, hvor et repræsentativt udsnit på 1.208 danskere er blevet bedt om at svare på, i hvilket omfang en akut coronapatient fortjener hospitalshjælp. På en skala fra et til otte har deltagerne vurderet, om den patient, de fik præsenteret, fortjente en sengeplads. De har altså ikke skullet prioritere patienterne i forhold til hinanden.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…