Regeringen har netop indledt drøftelser med Folketingets partier om nye regler for tildeling af danskstatsborgerskab – og nye regler for fratagelse af dansk statsborgerskab.
Fra de store gamle partier som Venstre. De Konservative samt Socialdemokratiet sendes der signaler om stramning af reglerne.
Dette er efter alt at dømme i tråd med, hvad flertallet af danskerne ønsker.
Samtidig er det en sejr for Dansk Folkeparti, der gennem alle årene har kæmpet for sådanne stramninger.
Men netop fordi andre partier nu sender lignende signaler, er det hårdere for Dansk Folkeparti at markere sig i konkurrencen.
Samme problem står den nybagte løsgænger Inger Støjberg over for. Hendes gamle parti, Venstre, lægger sig kraftigt i selen for at markere sig som et strammerparti i udlændingepolitikken – netop i et forsøg på at tage luften ud af ’Støjberg-effekten’.
Mette Frederiksen og de faktiske forhold i jernindustrien
Her og nu er det dog ikke Venstre, der høster på, at danskerne vil gå videre med stramninger i udlændingepolitikken. Dertil har partiet og dets formand Jakob Ellemann-Jensen sendt alt for mange uklare signaler i udlændingepolitikken. Herunder angrebene på Inger Støjberg.
Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog: Venstre er hårdt ramt af Inger Støjbergs kritik og udmeldelse. Støjberg har som bekendt været partiets fyrtårn i den stramme udlændingepolitik.
Til gengæld høster andre partier på at tale om stram udlændingepolitik. Det gælder således Konservative, Nye Borgerlige, men det gælder frem for alt Socialdemokratiet.
Socialdemokratiets massive vælgerfremgang hænger selvfølgelig sammen med, at Mette Frederiksen har fået sig en meget stærk folkelig profil som leder under corona-krisen.
Men fremgangen hænger i høj grad også sammen med, at Socialdemokratiet er slået ind på en strammere kurs i udlændingepolitikken.
Tiden må vise, hvor stærkt og holdbart dette socialdemokratiske kursskifte er. Men der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er helt på det rene med ’de faktiske forhold i jernindustrien’:
Flertallet af danskerne vil have stram udlændingepolitik. Ja, de vil have en strammere udlændingepolitik end den nuværende på en række vigtige punkter.
Krav til statsborgerskab
Derfor oplever vi i øjeblikket en situation, som vi aldrig før har set i dansk politik:
Mindst fem partier i Folketinget, der til sammen har et markant flertal, profilerer sig nu i høj grad på, at de vil føre stram udlændingepolitik.
Hvor meget det bliver til i praksis er så en anden sag. Men det vidner i hvert fald om, at disse partier er klar over, hvad det er for en besked vælgerne sender til dem.
Det præger den aktuelle situation, hvor regeringen netop har indledt drøftelser med Folketingets partier om nye regler for tildeling af statsborgerskab og fratagelse af statsborgerskab. Flere partier vil skærpe kravene i den forbindelse.
De internationale konventioner
Konkret vil regeringen blandt andet arbejde for, at flere typer kriminalitet skal kunne føre til fratagelse af statsborgerskabet. Bandekriminalitet nævnes som eksempel.
Men man støder straks ind i et afgørende problem. Som statsminister Mette Frederiksen og udlændingeminister Mattias Tesfaye formulerer det i en aktuel kronik: ”(…) de internationale konventioner sætter desværre snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab”. (Berlingske)
Ja, det er jo lige det. Desværre oplyser de to ministre ikke, hvilke initiativer regeringen vil tage for at ændre på denne situation.
I stedet vil regeringen stille strengere betingelser for at tildele dansk statsborgerskab. Regeringen vil således i de kommende forhandlinger foreslå, ”at man som udgangspunkt ikke kan blive dansk, hvis man er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf”.
Dette vil være en reel stramning. Den føjer sig til tidligere stramninger af kravene til selvforsørgelse og danskkundskaber.
Det vil være positivt. I dag er det ganske klart for let at blive dansk statsborger – med de rettigheder, som det medfører.
Bevægelse i tingene
Dansk Folkeparti har længe villet gå videre for at sikre, at personer, der får dansk statsborgerskab, også identificerer sig med de værdier, som det danske samfund er bygget på. Nye Borgerlige er på samme kurs.
Men hidtil har disse partier ikke kunnet finde flertal for at kræve en mere klar og forpligtende tilslutning til de danske værdier fra ansøgerne. De store, gamle partier som Venstre, Konservative og Socialdemokratiet har nøjedes med at stramme kravene til selvforsørgelse og sprogkundskaber.
Men nu er ved at komme bevægelse i tingene.
Opbrud
De Konservative vil simpelt hen sætte et loft over, hvor mange der årligt kan tildeles dansk statsborgerskab. Det skal således ikke længere være nok, at man lever op til de generelle betingelser for at få statsborgerskab.
Efter konflikten med Inger Støjberg lægger Venstre op til en helt ny og skrappere definition af, hvad der skal for at blive dansk statsborger. Der er tale om et bemærkelsesværdigt kursskifte for partiet.
Venstre har altid betonet et liberalt syn på statsborgerskabet: Enhver, der overholder dansk lov, erklærer sin tilslutning til de demokratiske spilleregler og passer sine samfundspligter må betragtes som dansker og have adgang til dansk statsborgerskab.
Nu vil partiet tilsyneladende gå betydeligt længere for at sikre, at ansøgerne ikke bare overholder nogle generelle regler, men rent faktisk har tilegnet sig de værdier, der er fundamentet for det danske samfund.
Det vil man gøre ved ændre indfødsretsprøven, så den bliver grundigere og dybere end i dag.
Venstres forslag
Venstre vil føje fem spørgsmål om danske værdier til indfødsretsprøven. Blandt andet vil man spørge, hvad ansøgeren vil gøre, hvis vedkommendes religion og dansk lovgivning siger noget forskelligt. Som partiets ordfører Morten Dahlin formulerer det:
”Hvis din religion siger A, og lovgivningen siger B, hvad siger du så? Og så skal det helt klare svar være, at man følger lovgivningen.”
Her tager man fat i en problemstilling, der er særligt påtrængende i forbindelse med muslimer. Islam er en lovreligion, og mange muslimer oplever det som en pligt, at de skal følge islamisk lov – også selv om den skulle stride mod det danske samfunds verdslige lovgivning.
Efter østrigsk og schweizisk forbillede vil man også indføre en anden nyskabelse: Man vil tage en samtale med alle, der søger dansk statsborgerskab. De skal også indsende en motiveret ansøgning. Venstres Morten Dahlin drager en parallel til at søge et job.
Værdifællesskab
Der kan føres mange diskussioner om udformningen af sådanne krav til ansøgninger om statsborgerskab og de værdispørgsmål, som ansøgeren skal konfronteres med.
Men specielt to ting er værd at hæfte sig ved:
For det første bryder man den gamle tankegang om, at adgangsbilletten til statsborgerskab alene er et spørgsmål om, at man overholder love og andre formelle regler.
Nu vil man teste, om ansøgerne har tilegnet sig de grundværdier som det danske samfund bygger på.
Dermed gør man det klart, at det at være dansker ikke kun drejer sig om at overholde dansk lovgivning. Det drejer sig om at tage del i et værdifællesskab.
Tildeling af statsborgerskab skal ikke kun afhænge af lovlydighed, men også af konsekvenserne for værdier og kultur.
Uden fælles værdier, intet statsborgerskab. Denne kobling er kernen i den nye kurs, som Venstre slår ind på i spørgsmålet om statsborgerskab.
Traditionen fra Anders Fogh … og Grundtvig
Der er tale om et noget opsigtsvækkende skifte i forhold til, hvad Venstre ellers har talt for i nyere tid. Det har rødder i det Venstre, som Anders Fogh Rasmussen stod i spidsen for. Og det flugter med konservative synspunkter i bred forstand.
Det er således ikke overraskende, at Dansk Folkepartis Marie Krarup kommer med en positiv reaktion på blandt andet Venstres forslag om en ’værdisamtale’ med ansøgeren.
Men den tankegang, som Morten Dahlin formulerer, falder smukt i tråd med grundtvigianismen og dens vægt på et folkeligt, nationalt værdifællesskab. Så der er altså stærke rødder i det Venstre, der fandtes, før by-liberalisterne tog over.
For det andet ligger der i de nye toner fra Venstre en klar tilnærmelse til de folkelige grundholdninger i dagens Danmark.
Værdifællesskab, samhørighed, samfundssind og lignende begreber har en helt afgørende plads hos danskerne. Det er til fulde blevet bekræftet under corona-krisen. Nu bryder det også for alvor igennem i debatten om statsborgerskab.
