Huaweis langsigtede planer

I slutningen af september trådte Meng Wanzhou ud af Air China-flyet i Shenzhen og fik en heltemodtagelse. Det var en uskyldig kinesisk teknologidirektørs triumferende hjemkomst efter fejlagtigt at være blevet fængslet af Vesten. Sandheden er imidlertid en helt anden.

 

Meng er kinesisk statsborger og i 2018 befandt hun sig som Huaweis økonomidirektør i Canada, da Trumps regering iværksatte en udleveringsprocedure mod hende som del af en svindelsag mod både hende og hendes arbejdsgiver, Huawei, for potentielt at have brudt de amerikanske handelssanktioner mod Iran. Fængslingen i Canada, som hun kaldte for “en afgrund”, blev til en fodlænke og et forlænget ophold i Vancouver, hvor hun var fri til at udforske byen om dagen og bo i sit eget hus, mens hun modtog undervisning i maling og engelsk.

 

Huawei er, som en kinesisk virksomhed af stor strategisk og kommerciel betydning for det kinesiske styre, af vestlige lande længe blevet betragtet med mistænksomhed, eftersom firmaet forsøger at dominere udrulningen af 5G netværk. Huawei konkurrerer med sine netværksprodukter og tjenester med vestlige virksomheder, der ikke er under regeringskontrol. Faren for, at Huaweis udstyr anvendes til overvågning og potentielle cyberangreb mod andre landes telekommunikationsinfrastruktur, har været kendt længe. Tilbage i 2013 fortalte Storbritanniens fælles efterretningskomité parlamentet om faren for cyberangreb:

 

“Det ville være meget vanskeligt at opdage eller forhindre, og det ville kunne gøre kineserne i stand til hemmeligt at opsnappe eller afbryde trafik gennem netværk leveret af Huawei.”

 

USA’s bekymring over Huawei skyldes, at brugen af udstyr fra en kinesisk virksomhed, der har så tætte bånd til den kinesiske regering, til kritisk infrastruktur udgør en uacceptabel sikkerhedsrisiko. Herudover vil en forhaling af godkendelse af Huaweis teknologi opretholde den amerikanske førerposition inden for 5G teknologi. Når man tager udtalelserne fra virksomhedens farverige grundlægger, Ren Zhengfei, i betragtning, er det ikke svært at se, hvorfor USA er mistænksom. “Vær fremadstormende, dræb på jeres vej for at brænde os et spor af blod”, formanede han ifølge en udskrift, som Wall Street Journal har set, virksomhedens ansatte en måned efter sin datters anholdelse i Canada. Kineserne hævdede siden hen, at oversættelsen af de opflammende ord var “alt for bogstavelig”.

 

Hvad enten man tager det bogstaveligt eller i overført betydning, så er virksomhedens handlinger og relation til det kinesiske styre og militær dog nok for australierne, hvis regering har udelukket Huawei fra det australske marked for telekommunikation. Det handler om tillid mellem nationer i cyberspace, skriver Simeon Gilding, der er tidligere chef for Australiens efterretningstjeneste vedrørende signaler og cyberangreb. “Det giver ganske enkelt ikke mening at forvente, at Huawei skulle nægte at følge en instruks fra det kinesiske kommunistparti”.

 

Netop. Det er afgørende, at erhvervsfolk forstår dette: Der findes ikke private virksomheder i Kina. Gildings bemærkning understreger påbuddet i Kina: Alle kinesiske virksomheder og enkeltpersoner skal hjælpe med efterretninger, hvis de får besked på det.

 

To dage efter Weng Wanzhous anholdelse i Vancouver reagerede det kinesiske styre resolut over for Canada ved at anholde to canadiere i Kina for “spionage”. Den ene, Michael Spavor, var en selvstændig, der arrangerede rejser til Nordkorea. Den anden, Michael Kovrig, var en tidligere canadisk diplomat ved landets ambassade i Beijing, inden han tilsluttede sig en tænketank kaldet Den Internationale Krisegruppe. De to mænd blev tilbageholdt, ofte i isolationsfængsel, og de blev udsat for otte timer lange forhør uden nogen advokathjælp. Ved et mirakuløst sammenfald blev de to mænd løsladt samme dag som Meng vendte hjem i triumf og blev hyldet af sine Huaweikolleger i Shenzhen.

 

Huawei er knapt nok blevet svækket. Selv om Huawei stadig er underlagt restriktioner for deres telekommunikation, som de fik påført af Trumps regering, har Bidens regering givet dem positivt svar på hundreder af ansøgninger om køb af chips til deres selvkørende forsyningsvirksomhed. Ifølge en talsmand agter virksomheden at blive komponentudbyder til “intelligent forbundne køretøjer”.

 

Den store kinesiske telekommunikationsvirksomhed har i flere år gjort sin indflydelse gældende i Washington, hvor den har ansat lobbyister og advokatfirmaer til at forsvare sine interesser. Det gælder for eksempel advokatfirmaet Squire Patton Boggs, som formanden for Repræsentanternes Hus, John Boehner, er tilknyttet. Firmaet ansatte de tidligere kongresmedlemmer Don Bonker fra demokraterne og republikanernes Cliff Stearns efter deres embedsperioders udløb. I juli blev demokraternes superlobbyist, Tony Podesta, ansat som “konsulent” for Huawei. I et internt opslag hos Huawei forlød det, at ansættelsen var en del af en “operation for øget indflydelse i USA”.

 

Huawei har desuden ansat et prestigefyldt advokatfirma i Washington, Sidley Austin, til at varetage deres interesser i hovedstaden. Firmaet har også repræsenteret Meng Wanzhou under hendes vellykkede kamp for at undgå udvisning fra USA. Det blev for nylig bekræftet, at Christopher Fonzone, der er partner i advokatfirmaet, trods republikanske protester blev valgt af Bidens regering som topadvokat for efterretningstjenesten ODNI. Ifølge hans LinkedIn profil har han erfaring fra Obamas regering, mens han i årene under Trump rådgav klienter om “cybersikkerhed og databeskyttelse, militær- og efterretningsoperationer, sagsanlæg og øvrige retstvister, sanktioner af udenrigshandel og sager angående Kommitteen for Udenlandsk Investering i USA (CFIUS)”, og profilteksten fortsætter: “Han har desuden særlig erfaring med at hjælpe klienter med håndtering af krisesituationer.”

 

Peter Schweizer er formand for Instituttet for Regeringsansvar, Distinguished Senior Fellow hos Gatestone Institute og forfatter til blandt andre de storsælgende bøger Profiles in Corruption, Secret Empires og Clinton Cash.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat fra engelsk til dansk af Kirsten Valeur.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…