Hollands går til valg: Mark Ruttes står stærkt trods skandaler

Mark Ruttes liberale koalitionsregering mellem Folkepartiet for Frihed og Demokrati, VVD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie), og CDA, D66 og CU, som det tog 225 dage at danne efter det forrige valg i 2017, måtte træde tilbage den 15. januar 2021.

 

Årsagen var en skandale om en meget vidtgående kontrol med børnepenge og andre sociale ydelser. Baggrunden for kontrollen, der gik for vidt og krænkede lovlydige hollandske borgere, var bulgarske grupperingers systematiske udnyttelse af det hollandske velfærdssystem.

 

Corona og udlændinge valgtemaer 

Valgkampen er i høj grad præget af regeringens håndtering af corona-pandemien, men lige under overfladen lurer kontroverser om udlændingepolitikken.

 

PÅ det seneste har uromagernes hærgen i gaderne rystet den hollandske befolkning, som ikke har oplevet noget lignende i årtier. Anledningen til urolighederne er den afgående regerings beslutning om at indføre et natligt udgangsforbud. Et tiltag, som skal hjælpe sundhedsmyndighederne i kampen mod coronavirussen og spredningen af den britiske variant.

 

Beslutningen har udløst protester fra utilfredse borgere, som er frustrerede over de omfattende restriktioner, der har holdt landet mere eller mindre nedlukket siden efteråret.

 

Meningsmålinger viser imidlertid, at et overvældende flertal af hollænderne støtter restriktionerne. Blot syv procent af befolkningen vil have ophævet nedlukningen.

 

Ligesom i Danmark er det en broget skare som grupperinger som Men In Black, der står bag urolighederne. Ifølge en hollandsk ekspert er det en blanding af hooligans, konspirationsteoretikere, gamle hippier og politiske grupperinger fra både den yderste venstre- og højrefløj.

 

Det er imidlertid uklart, hvor mange af demonstranterne, der støtter de anarkistiske tendenser, der også kommer til udtryk under urolighederne:

 

”Er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort, så lad os smadre det, venner – folkestyret, folket i Folketinget, smadre systemet. Tak skal I have, sagde en kvindelig talsperson under den seneste demonstration i København.

 

Udlændingepolitikken 

I Holland har mysteriet om ballademagernes identitet taget en drejning i den offentlige debat, da videoer af urolighederne begyndte at florere på sociale medier. I de delte videoer er det fortrinsvis unge mænd med indvandrerbaggrund, som plyndrer og hærger butikkerne.

 

Det har straks fået den hollandske højrefløj til at tordne mod konsekvenserne af masseindvandringen fra ikke-vestlige lande.

 

Spørgsmålet er om der vil komme en gentagelse af situationen kort før de hollandske lokalvalg i 2019.

 

I slutfasen af kampagnen op til de hollandske provinsvalg den 20. marts 2019 gennemførte den 37-årige tyrk Gökmen Tanis den 16. marts et terrorangreb i den hollandske by Utrecht. Tre personer mistede livet i skyderiet.

 

Provinsvalgene i 2019

Provinsvalgene er i Holland regionale valg, men med landspolitisk betydning. Ved valgene vælges medlemmerne af provinsparlamenterne. Disse parlamenter vælger så igen deres repræsentanter til det såkaldte Første Kammer i det hollandske parlament. Første Kammer skal godkende alle lovforslag, der vedtages i det Andet Kammer.

 

Terrorsagen betød, at valgkampen skiftede karakter. Indtil da havde økonomi og klimapolitik været hovedtemaer, men udlændingepolitik, indvandring, kriminalitet, integration og islamisme blev i slutfasen centrale temaer.

 

Jordskred

Da stemmerne blev gjort op, stod det klart, at Holland var ramt af et politisk jordskælv. Protestpartier på både venstre- og højrefløj vandt en knusende sejr over midterpartierne og den daværende borgerlige regering under ledelse af Mark Rutte.

 

Det nye nationalkonservative parti, Forum for Demokrati (FvD), blev valgets store vinder. FvD gik fra nul til 13 mandater og blev derved det største parti i Førstekammeret. En sensationel sejr for partiets unge karismatiske leder, Thierry Baudet, der på rekordtid blev rasende populær med sin anti-elitære, EU- og indvandringskritiske og nationalkonservative politik.

 

FvD hentede også mange stemmer fra PVV (Frihedspartiet – Partij Voor de Vrijheid) under ledelse af Geert Wilders.

 

Nationalkonservativ kritik af udlændingepolitikken

I udlændingepolitikken havde regeringen ifølge Baudet tilladt vidtåbne grænser og faciliteret indvandring af hundredtusinder af personer med radikal anderledes kulturel baggrund.

 

Baudet har kritiseret, at regeringen trods alle advarsler i slutningen af 2018 underskrev Marakesh-aftalen – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. Påstanden var, at aftalen vil stimulere migration og øge konflikterne mellem lande, at aftalen vil sløre forskellen mellem lovlig og ulovlig indvandring, og at aftalen vil sløre forskellene mellem egentlige flygtninge og økonomiske migranter.

 

Lov og orden

Begivenhederne i Utrecht blev af FvD brugt som eksempel på hvordan kriminalitet og lovløshed havde fået lov til at sprede sig i landet.

 

Thierry Baudet og FvD gået tilbage 

Siden provinsvalget er FvD gået tilbage og forud for valget den 17. marts 2021 opnår partiet kun omkring 3 pct. i meningsmålingerne. Geert Wilders og hans parti, PVV, holder skansen med omkring 13 pct. i meningsmålingerne.

 

Mark Ruttes VVD har under Corona-pandemien fået øget opbakning og står nu til mindst samme opbakning som ved valget i 2017 – dvs. omkring 25 pct.

 

Valgstederne er åbne 15. – 17. marts 

På grund af COVID-19-pandemien og undgå sammenstimlen er valget spredt over en periode på tre dage mellem 15. og 17. marts 2021.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…