Hjemmekontoret er danskernes foretrukne ændring i hjemmet under corona

SmallBusinessDeacon.com

Coronapandemien har i den grad givet danskerne et nyt emne at tale om, når det kommer til boligindretningen – hjemmekontoret.

 

I en landsdækkende repræsentativ undersøgelse har ejendomsmæglerkæden Nybolig bedt Epinion undersøge, hvilke ændringer danskerne har foretaget, i de tilfælde hvor coronapandemien og hjemmearbejde har ført til et behov for at indrette hjemmet på nye måder.

 

Her svarer overbevisende 85,3 pct., at de har indrettet et hjemmekontor i boligen. 5,7 pct. har delt rum ved at opsætte skillevægge. 3,8 pct. har foretaget en tilbygning til boligen. 3,3 pct. har fjernet vægge for at skabe mere rummelighed. 7,1 pct. svarer andet.

 

-Tallene viser med al tydelighed, hvor stor indvirkning pandemien rent faktisk har haft på vores liv i hjemmet. Mange danskere har ikke haft et rum reserveret til en permanent arbejdsplads med en gennemtænkt indretning. De fleste begyndte hjemmearbejdet ved spisebordet eller i sofaen men har sidenhen indset behovet for et egentligt hjemmekontor, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.

 

Mens en ny indretning af hjemmet i visse tilfælde har været nok, er man hos Nybolig slet ikke i tvivl om, at et manglende værelse til netop hjemmearbejde kan have været tungen på vægtskålen i en del af de flytninger, vi har set på boligmarkedet i 2020 og 2021.

 

-Det er ingen tvivl om, at de ændrede vilkår og kravet om hjemmearbejde har været en medvirkende faktor i beslutningsprocessen hos de historisk mange danskere, der er flyttet de seneste år, mens coronaen har været omkring os. I visse tilfælde har boligejere måtte erkende, at den eksisterende bolig ikke har kunne imødekomme behovet for en ordentlig hjemmearbejdsplads, og det har gjort det nødvendigt at flytte, siger Peter J. Mattsen.

 

PRESSEMEDDELELSE

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…