Havene har betydning for jordens klima!

70% af jordens overflade er dækket af vand, og havene har stor betydning for klimaet bl.a. ved at optage ca. 30% af CO2 udledningerne og ca. 90% af varmen produceret ved menneskelige aktiviteter (birdlife.org). Når et varmere klima får Grønlandsisen til at smelte, kan usaltet koldt smeltevand måske svække den varme golfstrøm, men det er uklart, om kursen på golfstrømmen vil ændres. Tænk, hvis vort havvand om sommeren bliver 2 grader i stedet for 18-19 grader C.

 

Et varmere klima får vandet til at udvide sig og sammen med smeltevand fra Arktis og Antarktis vil det få havet til at stige og betyde oversvømmelse af mange lavtliggende områder – bl.a. i Danmark. Hvis al is på begge poler smelter, kan vandstanden stige op til 70 m, hvilket vil betyde, at Danmark næsten forsvinder fra verdenskortet. Vi har dog stadig Himmelbjerget, der er 147 m højt samt Ejer Baunehøj og Møllehøj, der er henholdsvis 170 m og 171 m høje, men der vil blive trængsel på dem. 

 

For at bremse den globale opvarmning har Folketinget indgået en klimaaftale om reduktion af 70% CO2 inden 2030 og i 2050 være CO2 neutral. Andre lande har lignende måske knap så ambitiøse aftaler, men CO2 udledning fra den internationale transport (luft- og skibsfart) regnes ikke med i landenes klimaregnskab. På FN’s klimakonvention UNFCCC i 1992 vedtog man, at hvert land kun er ansvarlig for drivhusgasser udledt på egen grund – det såkaldte territorialprincip. Det betyder, at ca. 40 mio tons ekstra CO2 fra luftfart og skibsfart ikke indgår i det danske klimaregnskab. I 2018 var den danske udledning af drivhusgasser ca. 51,9 mio. tons, og dertil skulle egtl. lægges de 40 mio. tons ekstra CO2, hvis den danske internationale transport skulle tælles med. 

 

Kun 30% af jordens overflade bliver således rapporteret mht. udledning af CO2. Under pandemien er især luftfarten men også skibsfarten aftaget, hvilket har betydet mindre udledning af CO2, men man må formode, at det vil tage til igen, når vi vender tilbage til den normale tilværelse, hvor folk rejser, og hvor krydstogtskibe igen vil krydse havene, mens den alm. fragt med skibe så nogenlunde har holdt det sædvanlige tempo. Vi må håbe, at den internationale transport snart vil overgå til bedre brændstoffer bl.a. brint men også kernekraft.

 

Vi passer på grundvandet, som er vort drikkevand, men vi passer ikke på havvandet, som er grundlaget for det maritime liv. Den øgede mængde CO2 i atmosfæren har ændret syrebalancen i havvandet, så koraller og andre havdyr har svært ved at optage ilt. I Australien er verdens største koralrev The Great Barrier Reef truet, og milliarder af levende organismer ved at dø. Millioner af mennesker er afhængige af fiskeri som livsgrundlag, men der er allerede en katastrofal nedgang i fiskebestanden pga. overfiskning, forurening o.a. Vi skal indføre internationale reguleringer, for jordens forurening følger ingen nationale grænser. Giftige stoffer føres over lange afstande.

 

Plasticaffald i havene er ødelæggende for fisk og andre havdyr, der tror, det er føde. Man regner med, at plasticaffaldet i havene vil tredoble fra 2015 til 2025, hvilket vil være en katastrofe for havets biodiversitet, og der er allerede sket en stor nedgang i bestanden af fisk og andre havdyr. Plastic er blevet et af de største problemer for havene oveni problemet med kemiske stoffer fra landbrug og industri. En stor del af plastic tager mange år at nedbryde og megen plastic er mikroplastic, der som bittesmå stykker kan gå ind i fødekæden til skade for både dyr og mennesker.   

 

Mikroplastic bl.a. fra tekstiler og spildevand fra vaskemaskiner er fundet også i de arktiske havområder. Man har prøvet at spore udbredelsen af plastic i havene ved bl.a. at se, hvordan plastflasker efterladt i floder kan flytte sig op til 3000 km på bare et par måneder afhængig af vind og vejr (New Scientist 12.12.20). I 2010 kom der ca. 5-13 mio. tons plasticaffald i havene, og det er ikke blevet mindre i dag, hvor man regner med, at der hvert minut ryger ca. 15 tons affald i havet. 

 

Den seneste forurening af naturen i havene er de mange havvindmøller, som er sat op, uden at man har undersøgt, hvilken indflydelse de har på havmiljøet og biodiversitet i havene. I dag tales der om at forbyde sugerør og vatpinde af plastic, mens man hele tiden øger brugen af plastic til mundbind, filter til cigaretter, skruelåg til mælkekartoner, indpakning m.m., som til sidst kan ende i havene.  

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…