Indlæg fra læserne 26. marts: Gode takter på KL’s topmøde af Statsministeren # Halal, skik følge eller land fly!

Gode takter på kl. topmøde af Statsministeren

Af Knud N. Mathiesen, Byrådsmedlem i Århus

 

Statsminister Mette Frederiksen udtalte på kl. topmøde den 18. marts, at der skal flere flygtninge i arbejde og at der er arbejdspligt for alle som kommer til Danmark.

 

Det lyder godt for et medlem fra Dansk Folkeparti. Det er noget som Dansk Folkeparti har kæmpet for i de 25 år som partiet har eksisteret. Det er noget jeg vil skrive ind i min lille lommebog og holde socialdemokratiet op på nu og i fremtiden. Det kommer også til at gælde socialdemokratiet i Århus kommune.

 

Som byrådsmedlem i Århus har jeg gang på gang stillet spørgsmål om at få vores kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Vi har desværre en stor del af vores kontanthjælpsmodtagere som er af anden etnisk herkomst, der er flere hundrede som har været på kontant hjælp i mere end 10 år. Det kan vi ikke være bekendt, det er sløseri af værste skuffe.

 

Vi skal have disse mennesker ud på arbejdsmarkedet, det kan være job i kommunens tjeneste, som en begyndelse, som vi i DF har foreslået op til flere gange. Nu får vi opbakning af Statsministeren, at vi skal havde disse mennesker ud fra deres bopæl og i arbejde, som formentlig alle kan være enige om, vil være godt for den enkelte.     

 

Dét har socialdemokratiet ikke ville være med til, der kommer undskyldninger og forklaringer i store mængder.                

 

Socialdemokratiet har haft borgmesterposten i Århus i rigtig mange år og det er vel ikke forkert at sige, at på det her område har man kikset totalt, på hele flygtninge og integrationsområdet, for ikke at få disse mennesker lært dansk og få dem i arbejde.

 

Vi har mennesker det har været i Danmark i over 20 år som ikke kan tale og forstå Dansk og skal have tolk på, det er ikke godt nok. 

 

Nu er der kommet en Statsminister som vil nogen andet og det går jeg selvfølgelig ud fra, at det vil man også være med til i Århus. Som Statsministeren så rigtig sagde, vi har alt for mange flygtninge som ikke er i arbejde. Jeg kan garantere at Dansk Folkeparti her i Århus meget gerne vil være med til at skabe et flertal på det her område. Og det er jeg sikker på, at det vil Dansk Folkeparti også på Christiansborg. For en ting er sikker, at Mette Frederiksen skal have et andet flertal, for det flertal som hun arbejder med i dag, får hun formentlig ikke med til disse her tiltag, som er tvingende nødvendige. Noget som jeg er enig i og ros til Statsministeren for det. Men statsministeren skal være klar over, at Dansk Folkeparti vil holde statsministeren op på den udtagelse og som tidligere nævnt er det skrevet ind i min lommebog.     


 

Halal, skik følge eller land fly! 

Af Jørgen Casse

 

Halal problemet kan ganske enkelt løses på den måde, at det meget lille mindretal der ønsker deres produkter halalcertificeret, selv betaler for det. Standarden må være, at intet er halalcertificeret som udgangspunkt. Yderlig kan man forbyde halalslagtning i Danmark helt og holdent ud fra et dyrevelfærd etisk princip.

 

Hvis man sætter standarden ved ikke halalcertificering, så vil produkterne naturnødvendig blive billigere, om ikke på anden mådes så i teori, for majoriteten af befolkningen. Skulle producenterne vælge ikke at fratrække afgiften for halalcertificering, for egen vindings skyld, kan staten vælge at renoncere på afgifterne i et passende omfang, eller pålægge producenterne ved lov, at fratrække den bortfaldne halal certificering afgift på deres produkter.

 

Ved et sådant forbud kan det komme på tale, at produkterne skal importeres fra de lande hvor der halal slagtes og halalcertificeres. Da disse områder ligger uden for Danmark/EU skal der betales told og afgifter, hvilket fordyrer produkterne yderligere. Dansk landbrug, der altid evner at lukrere på den slags situationer, sidst under besættelsen, vil kunne få en ekstra indtjening ved eksport af levende kvæg til de områder hvor halal slagtning vil være tilladt. Det vil medføre både eksport og reimport.

 

Princippet er almindeligvis, at ønsker man noget udover det almindelige må man betale det ekstra det koster, det gælder for eksempel, hvis man ønsker at rejse på første klasse med jernbanerne, tillægget er der næsten 100% på billetprisen, ønsker man at sende breve rekommanderet betaler man også ekstra for det. Har man en Trabant og ønske sig en Borgward er sidstnævnte i en højere prisklasse, ligeledes gælder det, hvis ønsker at anskaffe sig den dyreste Mercedes, den hedder Maybach, må man betale det ekstra den koster i forhold til alle andre Mercedes modeller, eller ønsker man at udskifte ens Bentley med en Rolls Royce så er prisen også noget højere for den. Det er et knæsat princip der er gældende overalt i verdenen.

 

I det tilfælde, at de som ønsker halalcertificerede varer ikke mener at have de fornødne økonomiske midler til opfyldelse af deres specielle ønsker, står det dem frit for at erhverve sig de normale produkter. Da det hele bunder i et spørgsmål om troen på noget imaginært, og da ingen til dato er døde efter anvendelse af de normale produkter, er dette en naturlig løsning. Ønsker de ikke at gøre brug af denne mulighed, så er det dem tilladt, at forlade landet og søge derhen hvor de kan få deres specielle forbrugs ønsker opfyldt, til måske en for dem mere fordelagtig pris.

 

Udgangspunktet må være, at man ikke tvinger det store flertal til at acceptere en fordyrelse af dagligvare, grundet i et yderst beskedent mindretals specielle ønsker. Ikke halal certificerede produkter har været og skal fortsat være grundlaget for den europæiske befolknings forbrugsgoder på alle områder.

 

En forestilling om, at hvis man kan gennemføre en lovgivning om mærkning af halal certificerede produkter, så er den hellige gral velforvaret, det vil vil være en sejr. Svaret på denne forestilling er desværre, at det er det ikke tværtimod, det er en underkastelse, en underkastelse der vil blive brugt til at fastholde halal certificering. At få en sådan ordning ændret vil være et endnu større arbejde, der næppe vil krones med held. Argumentet om at politik er det muliges kunst kan ikke i nærværende situation anvendes, det er et spørgsmål om principper ikke muligheder, fraviger man princippet tillader man en permanent ordning og en fravigelse af normen, det er og bliver en underkastelse, og det bør den danske befolkning såvel som dens regering, uanset dens farve, ikke tillade, alt andet er mindretalsdiktatur!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…