Af Lars Vestergaard
Kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Dansk Folkeparti (nr. 2 på listen)
Kandidat til Region Hovedstaden for Dansk Folkeparti (nr. 3 på listen)
Hagia Sophia var hovedkirken i det byzantinske rige. En enorm monumental kirke i Istanbul. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen kirken til moske under Det Osmanniske Rige. I 1934 blev den gamle kirke til et museum.
Men Tyrkiets præsident Erdogan besluttede som led i Tyrkiets islamisering, at Hagia Sophia skulle være en stormoske.
Den blev indviet med deltagelse af Erdogan, der citerede koranen. Selve indvielsen af moskeen i det gamle kirkerum blev ledet af Ali Erbaş, en såkaldt muslimsk lærd og præsident for Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet.
På billedet fra twitter ser man Ali Erbas med et ottomansk sværd, da han indviede den oldkristne kirke Hagia Sophia i Istanbul til moské i juli 2020.
Den tyrkiske sekulære republik er under afvikling. Det går hurtigt nu.
Ja, hvad er det så lige, du som dansker i Danmark IKKE ser. Bryllupssale med plads til 500-1.000 mennesker med overdådigt udsmykkede indretninger og store køkkener. Kæmpe moskéer med plads til lige så mange. Kulturforeninger til indoktrinering og ensretning. Det er en indvandringsindustri, som skal udskifte dig med mennesker fra en HELT anden kultur, som IKKE giver plads til dig, medmindre du konverterer. Det sker med DINE politikeres accept og din kommunes byggesagsbehandling.
I København og resten af Danmark ses det alle steder, og disse bygninger ligger som regel i udkanten af byen i industriområder, ikke umiddelbart synlige for de fleste. Så går det lige akkurat under radaren for de fleste. Og mange fra diverse islamiske samfund stiller nu tilmed op til kommunalvalget i Danmark. Tænk over det.
Erdogan har udtalt, ”Moskeerne er vore kaserner, kuplerne vore hjelme, minareterne vore bajonetter og de troende vore soldater”. Og hvis du falder over en moské, der hedder Fathi Camii, Erobrermoské? Så er det fordi, de mener det. Dette navn er valgt til flere hundrede nye moskéer i Europa. Nok ikke bare for sjov.
Klippet fra dette link
En af de helt aktive moskéforeninger er Diyanet, som er en tyrkisk religiøs styrelse med et budget større end nogen andre ministerier i Tyrkiet. Der er nu cirka 30 tyrkiske Diyanet-moskéer i Danmark, direkte styret fra sharia-chefen i Tyrkiet, Ali Erbas.
Den øverste chef for Diyanet, Ali Erbas, har bl.a. foreslået, at 4-6-årige skal tvinges på koranskole, inden de starter i skolen. Det er religiøs indoktrinering – en begyndende sharia-træning i før-skolealderen. Faretruende.
Samme kloge mand beskylder homoseksuelle og utugtige ægtefolk for coronaepidemien. Jo, han er da i sandhed en vis mand, som nu får lov til at styre Tyrkiet mod en ny osmannisk religiøs sharia-stat.
Det sker for øjnene af dine politiske ledere og topfolkene i NATO. Erdogan vender nu sin opmærksomhed mod de store sharia-stater, som Afghanistan, Qatar, Pakistan og Malaysia. Det kan blive en stærk alliance for verdensomspændende islam.
Det er vigtigt at nævne, at Tyrkiet har den anden største hær i NATO. Det kan blive sprængfarligt, specielt for Grækenland, et andet NATO-medlem, hvis luftrum og territorier bliver truet af Tyrkiet jævnligt. Når USA, Frankrig og Grækenland er nødt til at lave en særskilt alliance mod Tyrkiet, så er Tyrkiet ikke længere et værdigt medlem af NATO. Derfor STOP for alle forhandlinger om Tyrkiet som medlem af EU.
Tænk over alt dette næste gang du bare overvejer at holde ferie i Tyrkiet eller købe tyrkiske produkter. Du kan komme til at støtte en krig mod dig selv.
Og husk: Erdogan og hans følgere mener, at de gør det mest ædle af alt – de kæmper for Allah.
Sharia og islam skal aldrig være en del af Danmark. Det er det mest udanske, man kan forestille sig. Lad dig ikke lokke eller narre, når medier og muslimer prøver at gøre sharia og islam en mild, blid og menneskekærlig religion.
Stem rigtigt til kommunalvalget og regionsvalget! Valget er dit den 16. november 2021.
https://www.gatestoneinstitute.org/17889/turkey-erdogan-sharia-alliance#.YY_95MassuV.twitter
https://www.gatestoneinstitute.org/11400/turkey-denmark-mosques
https://www.dw.com/en/turkeys-diyanet-religious-body-threatens-secularism/a-59289180