Grænsen for dansk suverænitet er markant indskrænket!

Colourbox

Af Flemming Jansen

Hvor går grænsen for dansk suverænitet og selvbestemmelse? Den afsagte dom ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg for nylig, hvor den tidligere danske regerings beslutning om, at flygtninge med midlertidig beskyttelse må vente 3 år på en eventuel familiesammenføring, blev underkendt, peger helt klart i retning af markant indskrænket selvbestemmelse.

 

Dansk suverænitet eller overstatsligt formynderi?

 

Skal dansk udlændingepolitik styres af folkevalgte danske politikere, eller skal den styres af et overstatsligt ikke-folkevalgt organ? De Radikale og regeringens røde støttepartier er ikke i tvivl. Danmark skal rette ind efter den afsagte dom. Uagtet det danske retsforbehold, der betyder, at vi ikke er underlagt EU-direktiver på udlændingeområdet, mener de nævnte partier med andre ord, at man skal lade hånt om, hvad et flertal i den danske befolkning har stemt igennem. Politisk korrekthed tæller mere end Grundloven og folkestyret! – Ifølge Grundloven skal enhver international aftale, der betyder afgivelse af national suverænitet, nemlig til folkeafstemning. Retsforbeholdet er således et udtryk for, at et flertal i den danske befolkning ikke har ønsket at afgive suverænitet på dette område.

 

Ydelser betalt af danske skatteydere skal styres nationalt

 

Danmark kan således rent juridisk tillade sig at ignorere den afsagte dom fra Menneskerettighedsdomstolen, da den bygger på forkerte præmisser, der ikke tager højde for, at vi ikke er forpligtet af de EU-direktiver, dommen bygger på. Sagen er principiel og rejser spørgsmålet om, hvor langt vi som nation skal gå med at afgive suverænitet på vitale områder – et af disse vitale områder er udlændingepolitikken. Gang på gang har det ved diverse folkeafstemninger vist sig, at der er et folkeligt ønske bag at bevare rettigheden til at bestemme i eget hus. Det er ikke ensbetydende med, at vi skal vende verden og Europa ryggen, men det er et kraftigt vink om, at vi skal agere på den internationale scene som en selvstændig nation. I mange sammenhænge kan vi agere sammen med EU. Når det imidlertid handler om f.eks. retten tii dansk SU for udenlandske studerende, tvungen barselsorlov for mænd, diverse sociale ydelser og meget andet, som finansieres af danske skatteydere, så hører suveræniteten hjemme i det danske folketing og ikke på et overstatsligt niveau.

 

Farlig utopi om Europas Forenede Stater

 

Hele den aktuelle historie er samtidig historien om, at EU med Tyskland og Frankrig i spidsen skal erkende, at der ikke er folkelig opbakning til eller forståelse for en politisk union, hvor efterhånden kun småting er overladt til nationalstaterne. Derimod er der massiv opbakning til et handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem europæiske fædrelande. I Ungarn f.eks. skal den ungarske regering naturligvis suverænt selv bestemme, om landets skoleelever skal præsenteres for regnbuefarvet undervisning i skolerne eller ej. Jo mere magt, EU vil tilrane sig på så det ene og så det andet området, jo mere løber det ind i voldsomme problemer grundet manglende realistisk erkendelse af, at visionen om Europas Forenede Stater er og bliver en farlig utopi. Et Europa med et tæt og respektfuldt samarbejde på en række praktiske områder som handel og økonomi kan derimod gøre Europa stærkt både indadtil og udadtil.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…