Ghettogymnasier bliver mere og mere udbredte: S tøver, og nu sætte DF dem kniven på struben

Foto: Steen Raaschou

”Ghettogymnasier” med en høj andel af ikke-vestlige elever bliver mere og mere udbredt i Danmark. Alligevel har den ansvarlige minister, Pernille Rosenkrantz-Theil, endnu engang udskudt en løsning af problemet.

 

Allerede i 2016 valgte Langkær Gymnasium i Aarhus at inddele sine elever i klasser efter etnisk oprindelse. Hele 80 procent af eleverne i 1.g var tosprogede, og ledelsen ønskede at undgå den flugt af etnisk danske elever, man havde set i de foregående år. Andre gymnasier havde tilsvarende problemer med svigtende søgning af etnisk danske elever, når andelen af tosprogede elever blev for høj. Det førte til en debat om ”hvide” og ”brune” gymnasier, og flere gymnasierektorer kaldte dengang den skæve elevfordeling for ”grotesk” og krævede omgående handling. Fem år efter er situationen uændret.

 

Sammensætningen af en gymnasieklasse har stor betydning for det faglige niveau. Undersøgelser har vist, at ”tosprogede elever klarer sig generelt fagligt dårligere end deres etnisk danske klassekammerater.” I perioden 2013-2015 fik elever med udenlandsk baggrund således et karaktergennemsnit, der var 1,2 points lavere end etnisk danske elever.

 

Elevsammensætningen har også betydning for det sociale miljø på gymnasierne. For nylig har en undersøgelse af 25 gymnasier vist, at netop gymnasierne med en høj andel af indvandrerelever har ”problemer med social kontrol, uro og dårlig opførsel.”

 

Ifølge gymnasieloven skal de gymnasiale uddannelser have et ”dannelsesperspektiv”, og uddannelserne ”skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.” De krav er vanskelige at opfylde på et ghettogymnasium, hvor elevsammensætningen ikke afspejler det øvrige samfund. Det vil være til skade for alle elever, men i særdeleshed for mange af indvandrereleverne.

 

På den baggrund er det ikke overraskende, at etniske danske elever fravælger de gymnasier, hvor andelen af ikke-vestlige elever nærmer sig 30 procent, således som en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser. I 2010 var det kun seks gymnasier, som havde en så høj andel af ikke-vestlige elever, men i 2018 var antallet steget til 11 gymnasier.

 

For mere end et år siden udkom en større rapport: ”Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser”, hvor en ekspertgruppe kom med forslag til, hvordan man kunne fordele gymnasieleverne anderledes. Flere af forslagene bryder med det frie gymnasievalg, som hidtil har betydet, at elever har kunnet vælge frit efter f.eks. gymnasiets faglighed eller elevens egne specielle interesser (f.eks. musik). Ifølge disse forslag skal elevfordelingen styres centralt (som ved planøkonomi), og danske elever kan derfor blive tvunget ind på et lokalt gymnasium med en anderledes faglighed eller elevsammensætning, end de har ønsket. Det bør naturligvis ikke blive til virkelighed.

 

Da rapporten udkom, ville undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil hurtigt efter indkalde til politiske forhandlinger, men de blev desværre droppet. Derefter skulle en løsning findes i efteråret 2020, men det blev heller ikke til noget, og nu er lovgivningen om elevfordelingen i gymnasiet altså endnu engang blevet udskudt. Det betyder, at de nye regler evt. først kan træde i kraft fra 2023. Pernille Rosenkrantz-Theil håber dog, at det kan lade sig gøre lidt tidligere, men forklarer: ”Kodningen af den store elevfordelingsmodel tager noget tid. Om vi kan få al grundmekanikken ind og fungere – og fra hvornår – det tør jeg simpelthen ikke sige. Det kommer an på, hvornår corona slipper sit tag.”

 

Selv ministerens egne partifæller kritiserer udskydelsen, og flere undervisnings- og uddannelsesordførere for V og K konstaterede for nylig, at ”uddannelsesområdet står stille.”

 

Der er nu slet ikke behov for nogen ”kodning” af en ”stor elevfordelingsmodel”. Ministeren snakker sort. Det er ikke så vanskeligt at lægge et loft over andelen af tosprogede elever. Dansk Folkeparti har netop fremsat et forslag til folketingsbeslutning: ”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at have indført en garanti for, at der ikke er mere end 30 pct. elever med udenlandsk baggrund på landets gymnasier.” Flere borgerlige partier forventes at støtte forslaget, og Pernille Rosenkrantz-Theil burde også kunne bakke op.

 

Dansk Folkepartis forslag er nemlig taget direkte fra Socialdemokratiets eget udlændingeudspil fra 2018: ”Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark.” (side 38). Siden er Socialdemokratiet dog kommet i regering, og hvad der er retfærdigt og realistisk kan have ændret sig. Det konkrete forslag er i hvert fald fjernet i Socialdemokratiets nye version af udlændingeudspillet, så det lover ikke godt.

 

De næste måneder vil vise, om det denne gang vil lykkes at få trukket ministeren til truget og få vedtaget principper for en elevfordeling, som løser fordelingsproblemerne og bevarer det frie gymnasievalg. Eller om danske skatteydere fortsat skal finansiere ghettogymnasier med social kontrol, uro og lav faglighed.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…