Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA, vil den globale udledning af energirelaterede CO2-udledninger I 2021 stige med 1.5 mia. tons. Stigningen I drivhusgasser drives af en ny kraftig stigning i efterspørgslen efter kul til elproduktion i takt med at Corona-pandemien klinger af, der indebærer en global stigning i kulforbruget på 4,5 pct. i det globale kulforbrug.
Klima- og miljøorganisationer har haft store forventninger til USA efter præsidentskiftet i USA. Joe Biden har da også omgjort beslutningen om at træde ud af Paris-aftalen, og han har også lovet at reducere de amerikanske emissioner af drivhusgasser med 50 pct. inden 2030 og helt eliminere fossile emissioner fra den amerikanske kraftværkssektor i 2035. Indflydelsesrige Demokrater i Virginia har imidlertid blokeret for et totalt kulstop.
På det netop afholdte G7-møde i Cornwall i UK blev man enige om en målsætning om at reducere den globale emission af drivhusgasser med 50 pct. i 2030 (i forhold til 2010).
Der var også enighed om at sætte en stopper for finansieringen af nye kulkraftværker, der ikke er indrettet til at opfange og deponere CO2 og andre drivhusgasser (we stress that international investments in unabated coal must stop now, and we commit now to an end to new direct government support for unabated international thermal coal power generation by the end of 2021, including through Official Development Assistance, export finance, investment, and financial and trade promotion support).
G7-landenes ambition er inden 2030 at nå frem til en ”overvejende” fossilfri energisektor (an overwhelmingly decarbonised power system). Men der kunne altså ikke opnås enighed om at sætte en slutdato for afbrændingen af kul.
Forud for COP26 klimakonferencen i Glasgow 1. – 12. november 2021 havde UK sammen med andre europæiske lande presset på for at der skulle fastsættes en bestemt dato i 2030’erne, hvor enhver afbrænding af kul skulle ophøre.
Afbrænding af kul er den største kilde til kuldioxidemissioner, og efter en pandemi-reduktion forventes efterspørgslen efter kul igen at stige med 4,5 procent i år.
Klima- og miljøorganisationer betegner det som en fiasko, at G7-landenes – som tilsammen står for omkring en fjerdedel af verdens klimaforurening – ikke kunne blive enige om en bestemt slutdato for brugen af kul. Det vil – hedder det – svække mulighederne for at lægge pres på Kina for at gøre noget ved dets stadig voksende kulforbrug. Det kan også gøre det vanskeligere at overbevise 200 nationer om nødvendigheden af at indgå en progressiv aftale ved COP26 i Skotland senere i år.
G7-lederne afviste også at forpligte sig til nye midler til den fond, der skal bistå udviklingslandene med at håndtere klimapåvirkninger samt omstillingen væk fra afbrænding af olie, gas og kul.
“Det er meget skuffende,” sagde Jennifer Morgan, administrerende direktør for Greenpeace International. “Dette var et øjeblik, hvor G7 kunne have vist historisk lederskab, og i stedet efterlod de et massivt tomrum.”
Klimaforskere har advaret om, at verden har brug for hurtigt at reducere emissionerne, hvis der skal være en chance for at hindre globale temperaturstigninger på over 1,5 grader i forhold til det præindustrielle niveau.