Forrygende novellesamling af debutant giver smag efter mere af litteraturmagister Madsen

Politiske meninger 

Den unge debutant vil noget mere med sine fortællinger end blot ord. Han vil dele holdninger med sine læsere. Som han selv har udtalt: ”Novellerne vil meget, måske næsten for meget. To af novellerne vil gerne ændre Danmarks flygtningepolitik; en vil gerne højne standarderne i dansk journalistik; en vil gerne have folk til at stemme på Enhedslisten; en vil gerne gøre opmærksom på forskellen på politikernes kroppe og deres politik; og en vil gerne ændre Finansministeriets regnemodeller”. 

 

Ja ja. Det kan læseren springe op og falde ned på. Madsens bog skal først og fremmest nydes som litteratur. Den kalder både på smilet, latteren og eftertanken. Men man mærker også en foruroligende undertone i mødet med nogle af dens forunderlige eksistenser.

 

Cigar-Ove, Alfred, Jørgen og Poul Pik

Som f.eks. Cigar-Ove, der hedder Cigar-Ove, fordi han engang røg en cigar. Eller Alfred og hans produktionshæmmende toiletbesøg på dåsefabrikken. Eller Jørgen, der ligner et indtørret lig, og hvis læge lider af en sygelig mangel på interesse for hans psoriasis og andre sygdomme. Eller Poul Pik, der har fået sit lidet charmerende øgenavn p.gr.a. sin noget specielle arbejdsopgave på slagteriet.

 

Novellerne er sat finurligt op med angivelse af et fortløbende tal for hvert afsnit. Ikke kun en gimmick. Teknikken gør, at forfatteren kan jonglere sin fortællestil, springe en del omkring.

 

Sverre klummekvababbelser

En af de sjoveste noveller er den om Sverre, der skal aflevere en debatklumme kl. 17, men det kniber med inspirationen. Idé efter idé bliver sorteret fra. Han har i dén grad brug for noget at mene. Det ender med en halvanden time for sent afleveret klumme om DSB’s ubrugelighed, og hvor uigennemskueligt og ondskabsfuldt rejsekortet er, og at Sverre snart køber en bil, hvis det skal være på dén måde. Klummen er såmænd inspireret af et raserianfald over, at en kvinde fortæller ham på vejen ind til redaktøren, at det er den grønne stander, han skal bruge, når han vil tjekke ind!

 

Et par svinere

Madsen får undervejs afleveret en sviner til Betina Heltberg for hendes anmeldelse i Politiken af Tatovøren fra Auschwitz og en tilsvarende til Joakim Jakobsen for hans kommentar i Weekendavisen efter Yahya Hassans død. Ret underholdende og stilbrydende, men næppe så sympatisk, kunne man mene. Skal litteratur være sympatisk?

 

”13 måder at betragte Lars Løkke på” låner sin struktur fra Wallace Stevens’ ”Thirteen Ways of Looking at a Blackbird”. Man kan diskutere, hvor interessant denne oplysning er. Men nørdet og underfundigt. Det er digt, forestilling, fantasi. Spidende. Magister Madsen er i sagens natur en belæst herre. Han slutter med et par siders noter om sine litterære lån, lige fra Christina Hesselholdt til Inger Christensen og Josefine Klougart.

 

Man keder sig ikke i Hans Peter Madsens selskab. Han skriver, hvad andre nøjes med at tænke. Der er en dyb alvor midt i humoren. Subtiliteter blandet med platheder. 

 

Hans Peter Madsen, Brænd huset ned, giv træet vand.

Turbine 2021, 170 sider, 200 kroner.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…