På 200-året for Fjodor Dostojevskijs fødsel får vi en storartet indføring i han liv og forfatterskab

Glimrende indføring i den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs liv og forfatterskab med vægt på værkgennemgangen.

 

En fødselar med den største plads i verdenslitteraturen

Vi kunne for få dage siden fejre 200-året for Dostojevskijs fødsel. Folkeeje bliver Dostojevskij vel heller aldrig. Mange finder ham for svær og for fremmed. Det er mest teologer, præster og højskolefolk, der har været fascineret af ham. Velgørende er det, at en dansk ekspert i russisk litteratur har taget livtag med ham og nu fremlægger sine studier i en lettilgængelig form.

 

At læse med unødig ærefrygt og højtidelighed

Tine Roesen er lektor i russisk litteratur ved Københavns Universitet med Dostojevskij som et af sine primære forskningsområder. Hun er også oversætter af russisk litteratur, herunder tre af mesterens ungdomsværker. På fornem vis skaber hun for sine læsere et overblik over et vældigt forfatterskab, der for de fleste er en stor mundfuld. Det er ikke lige meget, hvor man begynder med at læse Dostojevskij. Formålet med hendes bog er at give os lyst til at læse hans bøger – og at begynde det rigtige sted.  Hendes tilgang er forfriskende og aldeles blottet for højrøvethed. Man behøver ikke at tilgå den store russers værker med unødig ærefrygt og højtidelighed.

 

Forfatterskabet gennemgås værk for værk i dets tre faser. De tidlige værker fra ”Arme mennesker” 1846 indtil tre år senere, hvor Dostojevskij forvises til Sibirien. De midterste værker med højdepunkterne ”Det døde hus” og ”Kældermennesket”. De sidste værker, der er en perlerække af hans allerstørste romaner: ”Forbrydelse og straf”, ”Idioten”, ”Onde ånder” og ”Brødrene Karamazov”. Hvad enten man har læst disse bøger eller ej, er Roesen værd at konsultere.

 

Hvorfor vi stadigvæk læser Dostojevskij

Hvorfor læser vi stadigvæk en forfatter, der levede i en helt anden tid end vor, og som boede i et land så forskelligt fra vores? For hvor er der forskel på os i Vesten og dem østpå! Det korte svar er (naturligvis), at Dostojevskij stadigvæk har noget vigtigt at sige om dét at være menneske. Nok er han yderst realistisk. Nok skriver han ind i sin egen tid med al den splittelse, han oplevede i det Rusland, han elskede. Man aner Revolutionens blodrus nogle år efter hans død i 1881. Men han rummer så meget mere, der gør, at han taler til os, der lever nu. Han bevæger vores liv. 

 

Dostojevskij var en kristen forfatter – eller rettere sagt: en forfatter med kristen baggrund. Men han er ingen prædikant. Måske kender han ateismens udfordringer og fristelser bedre end så mange andre. Han er først og fremmest en eminent menneskekender og menneskeskildrer. Han viser os menneskelivets iboende absurditet. Mennesket er en gåde. Vel er det store, vældige emner, han behandler. Men hans bøger er også opmuntrende og underholdende læsning. Med humor. 

 

En russisk forfatter

Tine Roesen gør det nemmere og mere frugtbart at læse et forfatterskab, der af mange opfattes som tung og vanskelig litteratur. Hun ligger på linje med de nye oversættelser af Dostojevskij (som den af ”Brødrene Karamazov”, der tidligere på året blev anmeldt i Den Korte Avis), hvor man virkelig mærker, at han var en russisk forfatter. Hun tager sin læser ved hånden, men pådutter os ikke fikse og færdige læsninger. Måtte hendes fine introduktion til en række mesterlige værker finde mange læsere. Det fortjener den så sandelig. 

Læs også: https://denkorteavis.dk/2018/kan-dostojevskij-inspirere-til-mord/

 

Tine Roesen, Dostojevskij, En introduktion.

Aarhus Universitetsforlag 2021, 323 sider, 300 kroner.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…