Journalistisk Venstreparti gør alt for at forhindre skærpet grænsekontrol

Arkivfoto

Da migrantstrømmen væltede ind i Europa i 2015, var Den Korte Avis blandt de første i Danmark, der krævede skærpet grænsekontrol.

 

Vi henviste til, at det var lykkedes for andre lande i Europa at gennemføre ret effektive begrænsninger i migrantstrømmen – blandt andet med grænsehegn.

 

Vi nævnte i den forbindelse Ungarn, der fik ret godt styr på tilstrømningen til landet med skrap grænsekontrol og brug af grænsehegn. Vi delte ikke alle den ungarske regerings udspil. Men vi gjorde opmærksom på, at man var nødt til at tage skrappe midler i brug for bremse migrantstrømmen.

 

Det synspunkt stod vi dengang ret alene med. Hverken under Lars Løkke eller under Mette Frederiksen var der i først de omgang vilje til at foretage større stramninger i grænsekontrollen. Og i medierne florerede de politisk korrekte afvisninger af skrap grænsekontrol. Journalistisk Venstreparti gyste ved tanken.

 

Men siden er der kommet et bemærkelsesværdigt opbrud i holdningerne – også blandt de politisk ansvarlige. Grænsekontrol er blevet et stort nummer i de kredse, der i sin tid var meget afvisende – for ikke at sige forargede – over den slags.

 

”Fort Europa”

Situationen i Afghanistan har skabt et nyt ryk i den retning.

 

Pludselig begyndte den politiske korrektheds repræsentanter i medierne at kræve et ”Fort Europa” for at forhindre, at store migrantstrømme ramte Danmark i kølvandet på udviklingen i Afghanistan.

 

Samtidig taler den socialdemokratiske regering, med udlændingeminister Mattias Tesfaye i spidsen, nu positivt om grænsehegn. Danmark vil endda hjælpe Litauen med at få et sådant grænsehegn etableret. Tesfaye er i dag på besøg i landet for at drøfte samarbejde.

 

Det sender chokbølger gennem Journalistisk Venstreparti.

 

Vupti! Så kommer de politisk korrekte på banen

Som Den Korte Avis påpegede mandag, er danske journalister præget af ekstremt venstreorienterede og politisk korrekte holdninger. Og disse holdninger farver i den grad deres journalistik, hvilket vi har givet jævnlige eksempler på.

 

Mens chefredaktionen på Berlingske således sprang ud som tilhænger af et ”Fort Europa”, er selv samme avis’ journalister godt i gang med at angribe regeringens støtte til stram grænsekontrol. Det sker i et velkendt samarbejde med politiserende forskere.

 

Alt kan bruges i den sammenhæng – bare det mistænkeliggør den stramme udlændinge- og grænsepolitik.

 

Det gælder således regeringens plan om at levere de grænsehegn, der kan hjælpe Litauen med at beskytte sine grænser. Journalister dynger op, hvad de kan finde på af grimme ting at sige om et sådant grænsehegn. For eksempel, at man kan rive sig på det …

 

Og vupti! Som så ofte er en forsker ved navn Martin Lemberg-Pedersen på pletten: ”Der er en lang række eksempler på lemlæstelser og meget brutale hændelser med den type hegn,” siger han til journalisten, der har så travlt med at nikke, at han glemmer at spørge til dokumentation.

 

Og så kommer den på forhånd givne konklusion: Det er ”mere sandsynligt, at det danske hegn vil blive brugt til at krænke menneskerettigheder, end at det vil sikre mere ordnede forhold for asylansøgere.”

 

Behændigt bliver det helt konkrete spørgsmål om pigtrådens beskaffenhed brugt til at mistænkeliggøre selve tanken om skærpet grænsekontrol. Den tanke, som Berlingskes chefredaktion ellers for nylig bekendte sig til.

 

Kærshovedgaard

Der er ingen tvivl om, at regeringen har et solidt flertal af danskerne med sig, når den erklærer sin støtte til øget grænsekontrol i Europa.

 

Under normale omstændigheder ville den sikkert kunne hente en vælgergevinst på denne holdning.

 

Men regeringens problem er, at dens støtte til grænsekontrol her og nu bliver overskygget af en anden sag, der også drejer sig om indvandring: situationen på udrejsecenteret Kærshovedgaard.

 

De lokale beboere i og omkring Bording er forståeligt nok fly forbandede over, at de nu fortsat skal hænge på storkriminelle typer, der ikke kan blive udvist.

 

Disse typer betyder flere tyverier – ikke mindst butikstyverier – og anden form for kriminalitet i området.

 

Frem for alt skaber det en stemning af utryghed og fremmedgørelse, når et lille lokalsamfund skal huse en del mennesker, der har en langt mere rå – herunder kriminel – adfærd og er totalt ligeglade med de værdier og normer, der har bundet dette lokalsamfund sammen.

 

Det handler ikke kun om butikstyverier. Det handler om fremmedgørelse i dagligdagen.

 

Ingen ville ønske sig at være i den situation, som borgerne i Bording befinder sig i. Men efter fiaskoen med udrejsecenter på Langeland skal disse borgere endnu engang holde for.

 

Styr på Danmarks egne grænser

Det er fint, at regeringen taler om grænsekontrol i Litauen og andre lande. Det gør bare ikke den store forskel hos købmanden i Bording. Og langt de fleste danskere er mere optaget af de problemer, som købmanden i Bording står med, end af situationen ved grænsen til Litauen.

 

Derfor har regeringen en udfordring, som den ikke kan tale sig ud af med nok så mange udmærkede bekendelser til skærpet grænsekontrol.

 

Det er fint at hjælpe med at styrke grænsekontrollen til Litauen. Men danskerne vil først og fremmest have styrket grænsekontrollen til Danmark – kombineret med en skrappere indsats for at få sendt kriminelle udlændinge ud af landet.

 

Udlændingeminister Mattias Tesfaye taler meget om at styrke kontrollen ved EU’s ydre grænser. Og det er sandt for dyden vigtigt.

 

Men det er også helt afgørende at styrke kontrollen ved Danmarks grænser til EU-landene og i det hele taget andre europæiske lande.

 

Nationalstaterne skal træde i karakter – den danske regering står med alvorligt problem

EU’s asylsystem er reelt brudt sammen. Migranter vader hen over de interne EU-grænser. Og når de først er kommet ind i et land, er de ikke til at få ud igen.

 

Vi skal ikke bare have mere grænsekontrol ved EU’s ydre grænser. Vi skal også have mere grænsekontrol ved EU’s indre grænser. Nationalstaterne skal træde i karakter. Der skal langt bedre styr på, hvem og hvor mange der kommer ind i vores land.

 

Så længe der er så ringe styr på EU’s indre grænser, vil kriminelle og på andre måder uønskede personer bevæge sig ind i Danmark.

 

Nogle af dem bliver hængende som kriminelle udvisningsdømte på Kærshovedgaard – og forringer eller ligefrem forpester dagligdagen for folk i lokalområdet.

 

Hvis regeringen ikke snart får bedre styr på denne situation, står den med et alvorligt problem.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…