Danmark er blevet ukendeligt. Vi, der har kendt det Danmark, der var, og hvad det stod for, må nu med sorg erkende, at tiderne er skiftet – til det værre.
Der var engang et Danmark
Det, der ikke mindst var kendetegnende for vores land, var et retssystem, vi kunne regne med ville handle ret og rimeligt over for dem, der en dag stod foran en dommer.
Selv om den danske befolkning vel ikke altid har været lige tilfreds med domstolene, især ikke når alt for grove forbrydere blev idømt alt for milde straffe, har nok de fleste været overbevist om, at én ting var så sikker som Amen i kirken: Alle bliver dømt efter de love, politikerne vedtager. Skønnet om, hvorvidt dommeren mildner eller skærper straffen inden for lovens rammer, afhænger af overtrædelsens eller forbrydelsens karakter, beviserne og om der er tale om en førstegangsovertræder eller en hærdet forbryder.
Karakteristisk for den danske dommer var endvidere, at vedkommende var fuldstændig neutral. Hvad dommerens seksuelle, politiske eller religiøse observans var, var helt ligegyldigt for en retssag.
Og hvad dommeren i øvrigt måtte mene om den anklagede, var lige så ligegyldigt, for ingen blev dømt efter, om dommeren kunne lide eller ikke lide den anklagede.
Ej heller indgik folkedomstolens dom i dommerens overvejelser, når en straf skulle udmøntes. Dette er formentlig stadig tilfældet.
En dommer erklærer sig endvidere inhabil, hvis denne har en egeninteresse i sagens udfald, jf. Retsplejelovens § 61:”Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.”
Sådan er det ikke mere.
Nye tider
Da byretsdommer Søren Holm Seerup idømte Morten Messerschmidt (DF) 6 måneders betinget fængsel, kom det nok som en overraskelse for de fleste, da det blev kendt, at dommeren både før og efter retssagen (altså efter at Seerup havde afsagt sin dom) havde ”liked” angreb på Messerschmidt og/eller Dansk Folkeparti på Facebook.
Som DKA skriver, er der blevet sået tvivl om byretsdommer Søren Holm Seerups uvildighed og dommerstandens værdighed:
”En dommer angriber offentligt den anklagede, som han skal sidde til doms over. Og når det så giver ballade, skynder han sig bare at slette sine angreb uden yderligere kommentarer.”
Morten Messerschmidt har anket sin dom til Østre Landsret og har indgivet en klage over dommer Seerup.
Messerschmidts skyld eller ikke-skyld vil blive varetaget af landsretten, så nu kan folkedomstolen holde ferie. For vi er nået op i de højere luftlag, hvor dommerne befinder sig. Det handler om dommernes inhabilitet. Iagttages dette ikke længere, må det være et skrækscenarie for os alle.
Kritik af dommer Seerup
Efter dommen over Messerschmidt haglede kritikken ned over dommer Seerup. Det skyldtes ikke så meget dommen, da vi andre ikke har indblik i sagen nok til at kunne udtale os, men dommerens tydeligvis inhabilitet.
På baggrund af dommer Seerups adfærd maner formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg til forsigtighed på de sociale medier. Weekendavisen mener, at selv om Sjöberg ”ærgrer sig over byretsdommerens Facebook-markeringer”, bliver man ikke beroliget af, ”hvor letsindigt dommerstandens egen forening synes at forholde sig til de principper, dens virke hviler på.”
Ifølge Ekstrabladet har Advokatrådets formand Martin Lavesen udtalt til Berlingske, at ”I vores øjne er dommeren med sine handlinger gået for langt i forhold til, hvordan dommere bør opføre sig.” En høflig måde at udtrykke, hvad man vel må forstå som en sønderlemmende kritik.
Og nu vælter skeletterne ud af skabet. Det ser ud til, at dommer Seerup har vanskeligt ved at styre sin barnlige glæde over den moderne teknologi, der gør det muligt for ham at ”like” meningsfæller her og nu. Ifølge Ekstrabladet har dommeren tidligere fået en påtale for utilbørlig udtalelse i forbindelse med en retssag, kort før han skulle fælde dom. Selv mente Seerup, at udtalelsen var ”harmløs”. Det var Klageretten ikke enig i:
”Klageretten fandt, at udtalelsen i den givne sammenhæng havde været utilbørlig, og Klageretten udtalte i den anledning sin misbilligelse”, står der i dommen fra 14. juli 2014.
På Jyllandsposten (bag betalingsmur) fremgår det, at en ekspert mener, at Messerschmidt har en pointe i sin klage over dommer Seerup.
Nyheder24.dk mener, at dommeren har kvajet sig, og ditoverblik.dk at dommeren har handlet torskedumt.
Og Den Korte Avis kalder det en pinlig optræden, der sår tvivl om dommerens egen uvildighed og dommerstandens værdighed.
Advokatnyt (bag betalingsmur) oplyser, at Seerup før blevet udskiftet efter klage.
Det er denne kritik og disse mishagsytringer, der er faldet dommer Seerups mangeårige, gode ven, den tidligere ”nye sherif i byen” Søren Pind, for brystet. Der er tale om en heksejagt, mener han.
Så vi kan altså gå ud fra, at både Søren Pind og folkedomstolens Messerschmidt-kritiske kommentatorer på nettet åbenbart er af den opfattelse, at det er ligegyldigt, hvis de en dag står i en retssal med en inhabil dommer, der skal dømme dem. En dommer, der allerede ved ytringer og ”likes” på Facebook har givet udtryk for, at han ikke kan fordrage dem.
Det er en retsstat uværdig og bør give os andre myrekryb, hvis sådanne dommere også i fremtiden kan findes i dommerstanden.
