Ægtepar med irakisk baggrund klemte deres uønskede datter ihjel – ny arabisk virkelighed i dansk retssal

Wikipedia

Et ægtepar fra Irak er dømt for at have dræbt deres uønskede datter ved at klemme hende til døde. Det skriver ritzau.

 

Den 35-årige Mohamad-Bager Faieq Hussein Al-Jeboury og den 26-årige Rand Yaseen fik hver 14 års fængsel i for at dræbe den seks uger gamle datter.

 

Faderen er dansk statsborger, men det er moderen ikke, og derfor blev hun også dømt til udvisning.

 

Den lille pige havde ved obduktionen 31 ribbensbrud.

 

Volden mod barnet skulle være sket mens hun lå på Herlev hospital eller Rigshospitalet – muligvis begge steder, skriver ritzau.

 

Dommen i Østre Landsret er en stadfæstelse af en afgørelse i Retten i Glostrup.

 

Her fandt retten det bevist, at pigen med sikkerhed var død af de skader, som hun havde fået ved at blive klemt. Motivet var ifølge rettens dom, at parret ikke ønskede barnet og også havde forsøgt at fordrive fosteret, skriver ritzau.

 

I Byretten i januar forklarede ledende overlæge på Neonent-alafdelingen på Rigshospitalet, Morten Breindahl, at der skal aldeles stor kraft til at skade et spædbarns knogler.

 

”Et nyfødt barns knogle er meget lig gummi, fordi de skal kunne give efter, når det skal fødes. Der skal meget stor kraft til, at et ribben brækkes. Ikke engang når vi giver hjertemassage brækker ribben kun meget sjældent,” forklarede han ifølge Ekstra Bladet.

 

Den Korte Avis skrev om flere frygtelige detaljer, da sagen var i Byretten i januar 2020.

 

To tolke udlagde en arabisk besked forskelligt

To chatbeskeder på arabisk indgik i sagen, skriver ritzau:

 

I den oprindelige oversættelse til dansk lød de “pres hende igen” og “det vigtigste er, at du skal presse hende.”

 

Men under ankesagen har en anden tolk – som har oversat til engelsk – sagt, at der blev skrevet: “Det vigtigste er hendes juice – husk hendes juice”. Og dette skulle ikke handle om at klamme barnet, men om modermælk.

 

Besked på arabisk og tolke, der modsiger hinanden – ny arabisk virkelighed i dansk retssal.

 

Faderens advokat vil forsøge at få sagen genoptaget.

Opdateret kl 17.45…

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…