Er Damaskus en sikker by? Hjemsendelsen af syriske asylansøgere

Arkivfoto/YouTube af syrere, da de ankom til Europa

Vi forbinder Syrien med Bashar al-Assads regime og kampen mod Islamisk Stat, IS.

 

Siden de folkelige protester begyndte i forbindelse med Det Arabiske Forår i marts 2011 er i omegnen af en halv million mennesker døde, flere end 100.000 skønnes at være forsvundet, op imod 12 millioner er på flugt, enten internt eller til nabolandene og Europa, og en række byer og landområder er reduceret til murbrokker og afbrændte marker.

 

Da det ”Arabiske Forår” brød ud i begyndelsen af 2011, vaklede Assads regime under det folkelige pres, men han er ikke endt i landflygtighed som tunesiske Ben Ali, ikke bag tremmer som egyptiske Mubarak og ikke lynchet som libyske Muammar Gaddafi.

 

Assad sidder fortsat tungt på magten i Syrien.

 

De meget forskellige syriske oppositionsgrupper håbede i krigens første tid på en vestlig håndsrækning. Den kom aldrig – til gengæld tog ISIS teten.

 

Kampen mod ISIS og for Assad 

ISIS opstod, da organisationen fra Irak, der var opstået efter den vestlige invasion af Irak, slog sig sammen med An-Nuṣra-fronten i Syrien, eftersom begge var tilknyttede Al Qaida.

 

Bevægelsen voksede sig stor i Syrien, hvor de både kæmpede mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske islamistiske og sekulære oprørsgrupper.

 

I sommeren 2014 havde ISIS erobret store dele af Irak og Syrien, og bevægelsen erklærede, at de kontrollerede områder nu udgjorde et nyt kalifat. Samtidig ændrede bevægelsen navn til Islamisk Stat, IS. Samtidig begyndte terrorgruppen at udøve terror mod mål i Europa og Mellemøsten.

 

Fra 2014 opbyggede USA en international koalition for at bekæmpe IS, og USA har siden den 8. august 2014 angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 også bombet IS i Syrien.

 

Siden 2014 har udenlandske militærfly og personel således hjulpet på forskellige fronter imod Islamisk Stat. Rusland og Iran har støttet op om Bashar al-Assad, og kæmpet mod både IS og andre oprørere i Syrien.

 

Dansk indsats mod IS i Irak og Syrien 

Danmark besluttede i august 2014 at bidrage militært til bekæmpelsen af IS – i første omgang kun i Irak.

 

Det danske bidrag bestod i første omgang af et Hercules-transportfly med mandskab, der løste transportopgaver til støtte for den amerikanskledede operation i Irak. I oktober 2014 blev det ved en folketingsbeslutning vedtaget at udbygge bidraget, der kom til at bestå af tre dele: Et F-16 kampflybidrag der omfattede ca. 140 personer, et stabsbidrag bestående af op til ca. 20 personer og et kapacitetsopbygningsbidrag på op til ca. 120 personer.

 

Kampflyene blev trukket hjem i oktober 2015.

 

I april 2016 vedtog Folketinget at udvide det danske militære bidrag yderligere, så mandatet til bekæmpelse af terrororganisationen foruden Irak også omfattede Syrien. Der blev både bidraget med F-16-kampfly og specialoperationsstyrker samt transportfly. I december 2016 blev kampflyene trukket hjem ifølge Ritzau som følge af ”slitage, stress blandt medarbejderne og manglende arbejdskraft”. Siden har Danmark bidraget med specialstyrker og en militær radar, som overvåger Syrien og Irak.

 

Ved slutningen af 2017 var IS fordrevet fra Raqqa, der siden 2014 havde fungeret som en “hovedstad” for IS i Syrien, og IS har ikke siden kontrolleret noget meningsfuldt territorium i Syrien.

 

Isolerede kampe i Idlib-provinsen og fred i resten af Syrien 

I dag er kamphandlingerne i store træk inddæmmet til den nordvestlige Idlib-provins, hvor forskellige islamistiske fraktioner kæmper imod en umage koalition af syriske styrker, russiske kampfly og tyrkisk artilleri.

 

I det øvrige Syrien er der i dag fred.

 

Afslag til asylansøgere fra Syrien og inddragelse af opholdstilladelser 

På den baggrund er Danmark begyndt at give afslag til asylansøgere fra Syrien, og Danmark er i færd med at revurdere opholdstilladelsen for omkring 900 syrere fra Syriens hovedstad, Damaskus.

 

Amnesty International har i begyndelsen af januar kontaktet Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye og advaret om, at asylansøgere fra Damaskus stadig risikerer alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvis de returneres til Syrien: “Selv om de militære fjendtligheder er mindsket i størstedelen af Syrien, risikerer syriske borgere fortsat forfølgelse og menneskerettighedskrænkelser, herunder også i hovedstaden. Selv om det kan argumenteres, at civile ikke er i generel risiko på grund af militære operationer, peger Amnestys research på, at den generelle risiko for menneskerettighedskrænkelser mod civile består i landet, herunder også i Damaskus”, skriver Amnesty i sit brev dateret den 5. januar.

 

DRC Dansk Flygtningehjælp mener også, at det stadig er alt for tidligt og alt for farligt at sende flygtninge tilbage til Syrien. Danmark bør fortsat yde beskyttelse til syriske flygtninge og give dem den nødvendige ro til at kunne integrere sig, uddanne sig og arbejde. Danmark skal kort sagt droppe beslutningen om at sende flygtninge tilbage til Syrien, skriver Dansk Flygtningehjælp den 17. februar 2021.

 

Mattias Tesfayes problem 

De syriske asylansøgeres skæbne ligger nu i hænderne på Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye.

 

Det gør det ikke nemmere at håndtere situationen, at Danmark – i lighed med andre vestlige lande – ikke samarbejder med myndighederne i Syrien. Al diplomatisk kontakt er lukket, og skrappe sanktioner indført.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…