Ung kvinde kørt ihjel – afstumpet færdselsvold i indvandrertæt område er en hån mod det danske samfund

Lykkeskolen ligger klods op ad Bazar Vest i Gellerup ved aarhus

vanvidsbilist-i-indvandrertaet-omraade-koerte-kvinde-ihjel-i-fodgaengerfelt-danmark-haerges-af-en-afstumpet-faerdselsvold-som-tager-liv-og-er-en-haan-mod-vores-faellesskab

 

I oktober måned blev en 23-årig kvinde dræbt, da hun gik over et fodgængerfelt. Bilisten, der dræbte hende, kørte over for rødt. Og han kørte alt for stærkt: omkring 90 km/t på et sted, hvor man højst må køre 70 km/t.

 

Det foregik i det indvandrertætte Aarhus Vest, hvor vanvidsbilisme er en velkendt foreteelse. Drabet skete i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej, der går under navnet ”dødskrydset”.

 

Den 27-årige mand, der kørte den dræbende bil, står nu tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder – udover selvfølgelig brud på færdselsloven.

 

Særligt hensynsløs kørsel kan give op til otte års fængsel, men nu får man se, hvad det bliver til. Retssagen mod denne vanvidsbilist er endnu ikke berammet.

 

Det er ikke første gang, at den 27-årige mand er blevet taget for vanvidskørsel. Han var kendt af politiet.

 

I juli 2019, blev han tiltalt for at have kørt 128 km/t på en strækning, hvor den højest tilladte hastighed er 60 km/t! Men hans straf dengang har tilsyneladende ikke haft nogen som helst afskrækkende virkning.

 

Langt de fleste af synderne er indvandrere

Drabet på den unge kvinde var det andet i dette kryds på bare to år. Sidste gang var offeret også en ung kvinde. Dengang kørte en vanvidsbilist ligeledes over for rødt.

 

Vanvidskørsel er i det hele taget blevet et velkendt fænomen i Danmark. Og den har i årevis været helt gal i det vestlige Aarhus. Langt de fleste af synderne er indvandrere.

 

Det fik sidste år flere kørelærere til at tale åbent om problemerne.

 

Én af dem, Steen Mikkelsen, sagde til Aarhus Stiftstidende, at ”respekten for det gule lys mangler ofte, fordi der er tale om en alternativ færdselskultur i det kryds og andre steder i 8220 Brabrand”.

 

Fra kørelærer Frank March lød det, at der var lignende problemer andre steder i området, blandt andet ved den indvandrerdominerede Bazar Vest. ”Det er specielt unge mænd, men desværre også i tiltagende grad unge kvinder. Næsten altid af anden etnisk baggrund end dansk.”

 

I oktober afslørede en færdselskontrol i det vestlige Aarhus, hvor fuldkommen ligeglade mange af disse bilister er med andre menneskers sikkerhed og helbred.

 

De kørte i stort omfang over for gult eller rødt lys. Mange kørte uden sele. Et stort antal foretog ulovlige sving. Og så er der den almindelige ’sport’ med at køre med mobilen i hånden.

 

Sidst, men ikke mindst: Alene i denne færdselskontrol kørte 25 bilister for stærkt – fem af dem så stærkt, at de fik en betinget frakendelse af kørekortet.

 

Politikontrol i det vestlige Aarhus resulterede i 49 sigtelser

Sidste fredag, den 8. januar, kørte politiet en målrettet indsats omkring Ringvejen i Aarhus med fokus på det vestlige Aarhus, hvor indvandrerne bor særlig tæt.

 

Man uddelte en række sigtelser for vanvidskørsel med alt for høj hastighed. Én kørte med 122 km/t på en strækning, hvor der er hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Så satte han farten ned … men kørte bevidst over for rødt lys. Han står til to klip i kørekortet.

 

En 20-årig mand kørte også frem for rødt lys i krydset Åby Ringvej/Viborgvej. Det viste sig, at manden allerede havde syv verserende sager vedrørende sigtelser for vanvidskørsel og klip i kørekortet. Syv sager.

 

Så kan man da ikke tydeligere demonstrere sin foragt for danske medborgeres liv, for danske myndigheder og for dansk lov.

 

Fredagens politiindsats i det vestlige Aarhus resulterede i 49 sigtelser. Blandt andet:

 

10 overtrædelser af hastighedsgrænser til klip i kørekortet

4 ulovlige overhalinger til klip i kørekortet

3 gange narkokørsel

3 gange besiddelse af narko

3 gange kørsel, mens deres kørekort var frakendt

2 gange hastighedsoverskridelser til betinget frakendelse af kørekortet

2 gange kørsel frem for rødt lys

1 barn, der ikke var fastspændt

1 gang brug af håndholdt mobiltelefon

 

Vores sammenhængskraft bliver undermineret

Dette mønster har stået på i årevis. Siden 2015 har Den Korte Avis gang på gang skrevet om det og råbt vagt i gevær. Men det fortsætter.

 

Politifolk kan uddele bøder og sigtelser, så de bliver blå i hovedet. De kan jagte vanvidsbilister ude på vejene dag efter dag, aften efter aften, nat efter nat. Og det gør de, ofte dygtigt.

 

Men de kan ikke få disse problemer til at forsvinde. For de stikker meget dybere end til nogle enkeltstående vanvidsbilister.

 

Det danske samfund har gennem årene klaret sig godt på grund af den stærke sammenhængskraft i befolkningen. Også nu under corona. Men stærke kræfter med ikke-vestlig indvandrerbaggrund underminerer i stigende grad denne sammenhængskraft.

 

Ansvaret for dette ligger hos de politikere, der har givet grønt lys for den ikke-vestlige masseindvandring fra især muslimske lande.  Og ansvaret ligger hos de mange mediefolk, der gør alt for at tilsløre denne virkelighed.

 

Udviklingen er allerede kommet alt for langt ud

Det begynder nu at dæmre for nogle politikere, at den er alvorligt gal. Men udviklingen er allerede kommet alt for langt ud.

 

Vanvidsbilismen er for længst blevet en del af den ’kulturberigelse’, som har ramt det danske samfund.

 

Danskernes liv og helbred udsættes for fare fra bilister, der er fuldkommen ligeglade med konsekvenserne af deres kørsel.

 

Danskernes værdier og normer bliver mødt med en asocial foragt, der er undergravende for det fællesskab, der traditionelt har eksisteret i dette land.

 

Ansvarsløse og uvidende politikere har sat en forandring af vores samfund i gang, som nu viser skræmmende konsekvenser.

 

Blandt andet i form af en færdselsvold, der tager liv og er en hån mod vores retssamfund.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…