Rystet sejler fortæller om oplevelse på Aarhus Lystbådehavn – stor gruppe indvandrere gik rundt og løsnede fortøjningerne til flere både

Aarhus Lystbådehavn har længe kæmpet med unge indvandrere, der chikanerer sejlerne. Sidste weekend var den gal igen. Det skriver minbaad.dk

Bladet gengiver beretningen fra en rystet sejler, der også har skrevet på Facebook. Han overnattede sammen med sin kone på deres båd i Aarhus Lystbådehavn.

 

Midt om natten blev de pludselig vækket af larm på broen. Manden fortæller:

 

Sejlerens beretning

“I nat var den helt gal på bro 11. Min kone og jeg overnattede i vores båd.  Kl. 03.20 blev jeg vækket ved, at der var larm på broen.

 

Jeg så, at der gik tre unge mennesker på nabobåden, en X-362.

 

I alt var der syv-otte unge. Inden jeg nåede at få tøj på, havde de løsnet fortøjningerne til seks både længere inde af broen, der nu lå uden for-fortøjninger.

Heldigvis var der kun svag vind, og selv om bådene lå og stødte ind i hinanden, tror jeg ikke, der skete nogen skade. Kenneths Elan lå helt ude mellem pælene, kun i agterfortøjningerne. Torbens båd drev over i min.

 

De unge var tydeligvis af anden etnisk herkomst. Under triumferende råb samlede de sig i to mindre biler på parkeringspladsen.

 

Jeg var godt klar over, at jeg ikke skulle op og blande mig. Ringede 114 til politiet, mens de stadig sad i bilerne. De nåede at køre, inden politiet kom.

 

Den ene bil kom senere tilbage på parkeringspladsen, og politiet satte efter den. De fik den stoppet, men måtte lade de fire unge køre, da der ikke var nogen beviser.  Jeg havde ikke set ansigter, ej heller bilnumrene.

 

Sammen med et par politifolk fik jeg tøjret bådene nødtørftigt, slutter den anonyme sejler.”

 

Et fristed for sejlerne bliver ødelagt

Den form for chikane mod sejlerne er tilsyneladende hverdagskost i Aarhus Lystbådehavn.

 

– Der foregår så meget kriminalitet på havnen, og det får aldrig, af forskellige årsager, nogen mærkbare konsekvenser for dem, lyder det fra sejleren, ifølge minbaad.dk.

 

– Kunne man udelukke deres biler fra havnen, ville problemerne være løst. De bevæger sig aldrig langt fra deres højt elskede biler, mener en anden sejler, skriver bladet og fortsætter:

 

– Ét er sikkert, kan de ikke få deres biler med ind til området, vil de ikke være der, skriver en tredje ifølge minbaad.dk. Han spørger:

 

– Hvordan kommer vi dette fuldstændigt vanvittige hærværk til livs, vagter på havnen døgnet rundt, aflåst hegn omkring broerne, afspærring med bom om natten til området, hvor der etableres offentlige P-pladser andre steder eller noget helt andet?

 

Manglende respekt og utryghed

Chikanen rammer ikke kun havnens både. Også sejlerne selv er udfordrede og mener, at deres tidligere fristed har skiftet karakter:

 

– Vi bliver helt sikkert nødt til at gøre noget ved det, da ingen kan leve med denne fuldstændig manglende respekt for andres ejendom og værdier og den utryghed, der er ved at være, når man færdes på havnen. Det fristed, det var tidligere, ser desværre ud til at være væk, hvilket ikke på nogen måde er rimeligt. (minbaad.dk)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…